I princippet adskiller Google sig ikke alverden fra Facebook, når det handler om at bruge folks private data. Sådan er forretningsmodellen. Du giver noget, du får noget. Og når det åbenlyst ikke er penge, du giver, så må det jo være noget andet. Det er dig, der er produktet.
Men Google har på en eller anden måde altid haft noget mere kørende for sig end Facebook. Hvis Google-stifterne Sergej Brin, 44, og Larry Page, 45, skulle stille op til en senatshøring, ville de ikke fremstå så besynderligt robotagtige som Facebooks Mark Zuckerberg i sidste uge.
Desuden har Google gennem efterhånden mange år haft gang i nogle ret fantastiske projekter, som for så vidt også handler om at bringe folk sammen, men ikke på den fladpandede ”Shiny Happy People”-facon, som kendetegner ræsonnementet bag en række af Facebooks tjenester. Et af dem er Google Books, det gigantiske bogskanningsprojekt, som virksomheden påbegyndte i det små i 2002, fordi Larry Page altid havde været fascineret af digitalisering af bøger. Efter nogen tid udviklede Google en teknologi, der kunne skanne 6.000 sider i timen, og siden har det været planen, at alle verdens formentlig 130 millioner tilgængelige bøger og magasiner skulle være indskannet ved udgangen af indeværende årti. Projektet er ikke gået i stå, så langtfra, men efter alt at dømme er Google Books stadig omkring 100 millioner bagud. Det må være nogle uopsprættede digtsamlinger, der driller.
Den store semantiske søgning
Nå, det er også ligegyldigt, for de bøger, der er blevet skannet, danner rygrad i en ny og ret vild Google-satsning, nemlig Talk to Books, som forleden blev lanceret af den 70-årige amerikanske opfinder og futurolog Ray Kurzweil, som også er leder af projektet. Talk to Books er en kunstig intelligens-optimeret søgemaskine, men på en helt anderledes måde end Googles normale søgetjeneste.
I Talk to Books-sitets søgefelt skriver du et spørgsmål, og i løbet af et halvt sekund vil 600 millioner sætninger i en samling på 100.000 bogtitler hos Google Books blive endevendt for et svar. Maskinen – hvis man må bruge så forældet et ord i en datalogisk kontekst – erstatter ikke Googles nøgleordssøgning (‘Maria Montell + mand’ eller ‘Fie Laursen + Paradise Hotel’, for eksempel), men foretager i stedet en semantisk – dvs. begrebsmæssig – søgning med afsæt i, at den simpelthen er på omdrejningshøjde med menneskesprog. Hvis dit spørgsmål er af filosofisk eller esoterisk karakter, så er det helt fint med Talk to Books. For den er det bare om at finde en passage, der kan passe.
Som nyhedsmagasinet Quartz formulerer det: ”Forestil dig, hvis du kunne samle tusindvis af forfattere i en rundkreds for at diskutere et spørgsmål. Hvad ville optimisten Thomas L. Friedman for eksempel mene om en intervention i Syrien? Ville kaosteoretikeren Santo Banerjee være enig?”
Det lyder da forjættende. Før du kaster dig over Talk to Books, så lad lige os prøvekøre bæstet for dig: Hvad er meningen med livet? Tja, som Oscar Wilde skriver i En kvinde uden betydning (1893), så er der ikke nogen hemmelig med livet. ”Livets mål, hvis det har et, er ganske enkelt altid at holde øje med fristelser.” Og hvad ville den tyske digter, filosof og videnskabsmand Goethe sige? Han ville nok bare svare med et ord: Urpflanze. /Oliver Stilling