2. august 2023

Næste udgave 03:20:08

Dilara Senkaya/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Kæmpens små sko

I begyndelsen af Fjodor Dostojevskijs roman Onde ånder filosoferer Dostojevskij – eller rettere, romanens fortæller – over “en satirisk engelsk roman fra forrige århundrede”, hvor “en vis Gulliver” vender hjem fra lilleputternes land. Her har Gulliver trampet rundt blandt mennesker, der blot var få centimeter høje – og det giver altså problemer, da han atter […]

Læs mere

Døgneren

1

Donald Trump tiltales for sit forsøg på at omgøre valgresultatet fra 2020. De fire nye tiltaler blev offentliggjort tirsdag i et anklageskrift fra en føderal storjury. Ifølge anklageskriftet er Trump blandt andet tiltalt for sin rolle i en sammensværgelse for at bedrage USA og sit forsøg på at hindre en officiel procedure.

2

Polen opruster ved sin østlige grænse mod Belarus. Det skyldes en påstået belarusisk krænkelse af det polske luftrum. Nato er blevet informeret om hændelsen, der sker på et tidspunkt, hvor der i forvejen er spændinger mellem de to nabolande som følge af den russiske Wagner-gruppes tilstedeværelse i Belarus.

3

Frankrig evakuerer europæiske statsborgere fra Niger. Evakueringen fra det kupramte vestafrikanske land begyndte tirsdag, dagen efter nabolandene Mali og Burkina Faso erklærede, at de opfatter enhver militær indblanding i Niger som en krigserklæring.

4

Forskning fra Aalborg Universitet kan gøre det muligt at føle med protese. “Det, vi udvikler, det er et system, der gør brugere i stand til at mærke, hvad der foregår helt automatisk. Ligesom vi mærker, hvad der foregår med vores naturlige hænder,” siger Jakob Lund Dideriksen, som står i spidsen for projektet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi til DR.

5

Danskeres udgifter til reparationer er faldet til det halve de seneste 20 år. Det viser beregninger lavet af DR på baggrund af data fra Danmarks Statistik. “Vi smider 100.000 ton elektronik ud om året. Hvis alt det blev repareret, kunne vi faktisk spare en halv million ton CO2 på det danske klimaregnskab,” siger lektor ved Aalborg Universitet Michael Søgaard Jørgensen.

Analyse

Til kamp mod familien

Imens turister er strømmet til Italien for at smovse pasta og slupre Aperol Spritz, har den italienske regering brugt deres sommer på at gennemtrumfe omfangsrig lovgivning, der stiller landets LGBTQIA+-befolkning over for at miste deres forældrerettigheder.

Fra en demonstration i Milano i marts, efter regeringen havde forlangt, at byen stoppede med at registrere to personer af samme køn som forældre. Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

Af Astrid Plum
“Traditionelle familieværdier” har længe været øverst på premierminister Giorgia Melonis tjekliste. Sidste år gik hun til valg på at være Italiens “kristne mor” med sloganet: “Ja til naturlige familier. Nej til LGBT-lobbyisme”. Og onsdag den 23. juli lykkedes det hende at få en definitiv sejr i sin kamp mod venstrefløjens politiske korrekthed. Et lovforslag om […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Mariana Suarez/AFP/Ritzau Scanpix

Stjernekrigen

Med sine mere end 4.500 satellitter kan Starlink levere internet til alt fra øde landsbyer til krigszoner, hvor infrastrukturen er skudt i smadder. Af samme grund er Starlink også blevet vital for Ukraines fortsatte forsvar. Der er bare ét funklende problem: Ejeren af de mange satellitter er den evigt utilregnelige Elon Musk. I flere lande vokser bekymringerne for den magt, Musk er i stand til at udøve – eksempelvis når han pludselig forpurrer Ukraines planer ved at slukke for internettet. The New York Times forklarer, hvorfor Starlink faktisk er lidt skræmmende.

Muhammad Hamed/Reuters/Ritzau Scanpix

Kan en økse erstatte din psykolog?

Den spanske avis El País undersøger (på engelsk) et opsigtsvækkende fænomen, der har vundet indpas i mange lande efter den økonomiske krise i 2008 og i særdeleshed efter coronapandemien: Rage rooms. Et lukket rum, hvor du kan skrige og skabe dig, mens du smadrer computere med en hammer eller kaster med en økse. I Spanien er der åbnet flere rage rooms i landets største byer, mens de amerikanske var allermest populære i dagene efter Trumps valgsejr 2016. En adspurgt psykolog bemærker, at hun dog ikke vil anbefale det som en terapeutisk metode.

Jorge Guerrero/AFP/Ritzau Scanpi

Helvede på jord

Og i andre spanske nyheder: Jakob Jessen fra Zetland har skrevet en reportage fra Europas varmeste by Sevilla, midt i jordklodens varmeste juli. Hvis du har besøgt Sevilla om sommeren, kan du nok genkende den følelse af tåbelighed, som Jessen skildrer. Det føles som at lægge arm med en naturkraft, når man svedglinsende og dehydreret kæmper sig frem mod katedralen. Sevilla har altid været en brandvarm by, men i år slår alle rekorder. Du får også en kobling til det nylige spanske valg, der ironisk nok slet ikke blev et klimavalg, selvom den spanske befolkning måtte gå svimle, solstukne og tørstige til stemmeurnerne.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12