2. marts 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Hvad ville Landemærket have gjort?

Så blev det fredag, og vi er vist stået op til en af den slags dage, hvor man bliver ramt af en stemning af opbrud og foranderlighed, straks man kaster et blik på nyhedsbilledet; den der følelse af, at tingene er ved at skride, eller i hvert fald at intet er som i går. Ude […]

Læs mere

Døgneren

1

Offentligt ansatte varsler strejke fra 4. april. En uge efter at forhandlingerne mellem kommunale, regionale og statslige ansatte og arbejdsgivere brød sammen, meddeler de ansatte nu, at en storkonflikt er under opsejling. De har indleveret en strejkeadvarsel, der meget sandsynligt kan udløse en strejke fra onsdag den 4. april. De ansatte kræver lønstigninger, betalt spisepause samt en arbejdstidsaftale for landets lærere.

2

Lego lancerer bæredygtige klodser. Den danske legetøjsfabrikant melder ud, at det senere på året vil være muligt at købe legoklodser, der er fremstillet af  plantebaseret plastik. Lego har som mål, at de vil finde nye alternativer, der kan erstatte deres nuværende brug af fossile brændstofbaserede materialer. De nye bæredygtige klodser er lavet med ethanol, der er udvundet af sukkerrør, og det nye materiale skal angiveligt være lige så holdbart og slidstærkt som konventionel plastik.

3

Tyrkiet angriber syriske regeringsstyrker. Tyrkiske krigsfly angreb i nat pro-syriske regeringsstyrker og dræbte mindst 17 mennesker i en landsby i den nordlige del af Afrin-regionen i det nordvestlige Syrien. Det oplyser overvågningsgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder til Reuters.

4

Snapchat vokser på trods af bastant brok. Siden mediet for nylig opdaterede deres app og ændrede design, har Snapchat mødt stor kritik fra deres brugere. Senest var det realitystjernen Kylie Jenner, der udtrykte sin utilfredshed på Twitter, hvilket øjensynligt fik appens aktie til at falde med 1,3 milliarder dollars. Nu viser det sig dog, at Snapchat ifølge analyseselskabet Sensor Tower ikke har lidt nød på trods af det nye udskældte design – siden appen ændrede udseende har Snapchat-appen haft 55% flere nyinstallationer.

5

Det er slut med kyssekvinder i Tour de France. Når verdens største cykelløb igen løber af stablen til juli, vil der ikke længere være letpåklædte kvinder på podierne til at uddele kys til de førende ryttere. Cykelsport er, ligesom andre sportsgrene hvor præmiepiger har været en del af hæderen, i årevis blevet kritiseret for sin kvindefremstilling, og nu har det franske gigantcykelløb besluttet sig for at sætte en stopper for sexismen.

Nyhedsanalyse

Ghettoblaster: Mix af socialdemokratiske flops

Alvoren er skruet op. Retorikken har fået mere dramatisk schwung. Men indholdet i regeringens nye ghettoplan er i al væsentlighed et opkog af gamle socialdemokratiske saneringstanker, der dog heller ikke tidligere har fået bugt med hverken den voksende fattigdom eller den organiserede kriminalitet.

Ingen ghettoer i 2030 - statsminister Lars Løkke Rasmussen i Mjølnerparken på Nørrebro, torsdag den 1 marts 2018. Med sin nye ghettoplan lægger regeringen op til helt at afvikle udsatte boligområder. Enten skal de rives ned, eller også kan der blive tale om såkaldt ekspropriation, hvilket vil sige, at staten tvinger boligselskaberne til at sælge deres ejendomme. Det kan komme på tale, hvis boligorganisationen og kommunen ikke præsenterer en plan for, hvordan de vil mindske problemer med parallelsamfund. Sådan lød det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag ved fremlæggelsen af regeringens ghettoplan: "Ét Danmark uden parallelsamfund - ingen ghettoer i 2030". Det skriver Ritzau, torsdag den 1. marts 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2018)

Af Lars Trier Mogensen
Socialdemokraterne må have svært ved at tro på deres held i disse dage. Efter at have tabt samtlige folketingsvalg siden 2001 på en – i eget selvbillede – for svag og diffus udlændingepolitik og dermed være blevet knust af Venstres alliance med Dansk Folkeparti, går bevægelsen nu pludselig den modsatte vej: Med VLAK-regeringens plan mod […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Finished mounted Oscar Statuettes are seen at the Polich Tallix foundry in Walden, New York, U.S., January 25, 2018. Picture taken January 25, 2018. REUTERS/Shannon Stapleton

Protester og traditioner i Oscaruddelingen

På søndag uddeles det amerikanske filmakademis Oscarstatuetter for halvfemsindstyvende gang. Den festlige begivenhed har en lang historie med skandaler og protester, som Hyperallergic her har kortlagt, fra dengang Marlon Brando nægtede at modtage sin Oscar i 1973 og op til i dag. Når festen er i gang og hele verden ser med, er det ekstra vigtigt at sige fra. Et af de store Hollywood-koryfæer Harvey Weinstein er som følge af sexkrænkende adfærd faldet fra tinderne, og opgøret med en syg kultur synes at være i gang. Men kan seerne opleve en ændret filmindustri, når de på søndag får et kig ind bag Dolby Teatrets fire vægge?

Paris Saint-Germain's Brazilian forward Neymar Jr celebrates after Marseille's Portuguese defender Rolando (unseen) scored an own goal during the French L1 football match between Paris Saint-Germain (PSG) and Marseille (OM) at the Parc des Princes in Paris on February 25, 2018. / AFP PHOTO / GEOFFROY VAN DER HASSELT

Den eksklusive klasse

I Weekendavisen har de i dag en interessant artikel om fodbold. Såmænd. Journalist Asker Hedegaard Boye skriver om kløften mellem de traditionelle kulturklubber og de nyrige opkomlinge, og det giver perspektiv på de knald-eller-fald kampe, der for tiden spilles i Champions League. Det er især spændende at læse beskrivelsen af nybyggerklubben Paris Saint-Germain, der i sommer satte verdensrekord og skabte overskrifter og måbende miner ved at købe den brasilianske spiller Neymar fra FC Barcelona for 222 millioner euro.

En ualmindeligt dårlig rap

I Repræsentanternes Hus i Utah har de lavet en rap, der handler om, hvordan et lovforslag bliver til en lov. Hvis du synes, det umiddelbart lyder som noget juks, så kan vi trøste dig med, at det faktisk er værre. Alligevel fortjener den tåkrummende video en plads i spotlyset her, men det er primært grundet den geniale Twitter-tråd, der følger med til videoen. Vi er meget enige med den bruger, der chokeret skriver, at ”deres brug af Comic Sans er det mindst smertefulde ved videoen”.

Bacon is fried up in a pan in a kitchen in this photo illustration shot October 26, 2015. REUTERS/Rick Wilking/Illustration/File Photo

Dræbende bacon

En klassisk britisk bacon-sandwich er enkel: brød, bacon og HP Sauce. Læg dertil, at en fjerdedel af alle briter får en skinkesandwich til frokost. Det vækker stolthed blandt danskere, der gang på gang kan fremhæve baconeventyret som en af de helt store eksportsucceser. Briterne mæsker sig i svinekød, men nu skal det måske være slut. Denne (lidt lange, men) spændende artikel fra The Guardian beskriver en baconkultur, der bliver udfordret af, at forarbejdet svinekød har vist sig at være kræftfremkaldende. Det helt store problem opstår, når baconlobbyisterne opfører sig som tobaksindustrien – og det hele foregår i et land, hvor bacon er lig med barndomsminder.

TV2 i fedtefadet hos Detektor

DR2-programmet Detektor gravede i går videre i den spegede sag om Vollsmoses somaliske kvindeforening, som mange medier, Føljeton inklusiv, har fulgt og bidraget til i de seneste uger. Hvis du ikke lige kan huske, hvad den sag går ud på, opsummerer vi kort: TV 2 besøger kvindeforeningen og spørger 11 somaliske kvinder, om de taler dansk. Da ingen rækker hånden op, konkluderer TV 2 på bedste Holberg-vis, at ingen af de somaliske kvinder altså kan tale dansk, og laver herefter et nyhedsindslag med netop den vinkel. Det fik Detektor-vært Kristoffer Eriksen til at tage til Vollsmose for at tjekke sagens fakta. I gårsdagens program taler han med tre af de 11 kvinder – på dansk – og han konfronterer TV 2’s nyhedschef Jacob Kwon med hele miseren. Det slipper Kwon temmeligt uheldigt fra, hvis du spørger os. Bedøm selv.

Et sidste ord

Så er Bisses nye video ‘Plexiglas’ på gaden, og øhh… God fornøjelse (nøgenhed kan forekomme). Klik på linket, inden Facebook opdager det.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12