2. november 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Efter Halloween: Nu bliver det rigtigt utrygt

Man ved, at den er helt gal, når folk begynder at sparke nedad. Tungt og koldt. Når middelklassefolk pludselig ikke længere vil hverken se, høre på eller lugte til alle samfundets dovendidrikkere, hashhoveder, nasserøve og skvatpissere. De mest socialt sårbare skubbes i stigende grad væk til en parallelsamfund, uden for syne. Væk med alle betlerne, […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Regeringen vil afsætte 435 mio. kr. til kontrol med udbytteskat. Pengene skal ifølge regeringens finanslovsforslag for 2019 gå til kontrol med refusioner for udbytteskat og indsatsen for at få svindelbeløb tilbage i statskassen. Jørn Rise, formand for Dansk Told & Skatteforbund, mener dog, at der skal flere penge på bordet for at sikre en velfungerende kontrolindsats, skriver DR.

2

Håb om våbenhvile i USA-Kina-handelskrig får asiatiske børsmarkeder til at stige. De positive udslag, der kunne ses på Hong Kongs, Shanghajs og Tokyos børser, kom efter, at USA’s præsident Donald Trump torsdag nævnte mulighederne for en handelsaftale i forlængelse af en telefonsamtale med Kinas leder Xi Jinping, skriver CNN.

3

Etiopiens højesteret får sin første kvindelige chef. Siden Etiopien i april fik en ny premierminister, den progressive Abiy Ahmed, er der blevet indsat kvinder på en række topposter. Torsdag blev dommer Meaza Ashenafi, 54, svoret ind som chef for landets øverste domstol. Ashenafi har en lang historie som kvinderetsforkæmper bag sig, er grundlægger af en etiopisk forening for kvindelige dommere, var fra 1989 til 1992 højesteretsdommer og har tillige stiftet landets første bank for kvinder.

4

To forhenværende chefer hos Goldman Sachs mistænkt for svindel i milliardklassen. Det amerikanske justitsministerium har anklaget to tidligere Goldman Sachs-folk og en malaysisk finansmand for hvidvask og underslæb gennem Malaysias statslige udviklingsfond. Pengene er blandt andet brugt på lystyachter, ejendomme, malerier og smykker, skriver Bloomberg News.

5

Danske skatteindtægter rundede 1 billion kr. i 2017. Sidste år havde den danske stat skatteindtægter for 1.000.052.270.000 kr., og dermed blev billionen oversteget for første gang. Den største kilde er indkomstskatterne (442 mia. kr.) og momsen (208 mia. kr.). Gransk selv de dugfriske tal fra Danmarks Statistik.

Nyhedsanalysen

Hvad diamantmarkedets kollaps siger om den globale økonomi

I næste uge går verdens måske dyreste diamantring på auktion, men i sidste uge var der krisemøde i Diamond Producers Association, som er sammenslutningen af verdens største diamantproducenter. Det generelle diamantmarked har været i en nedadgående spiral i årevis, for det er svært at bevare fortællingen om mineralet, ”der varer for evigt” og er enhver piges bedste ven. Særligt fordi den ikke er sand og bygger på en af verdens mest effektive reklamekampagner fra 1930.

Af Lasse Lavrsen
Verdens dyreste diamantring kan blive solgt i næste uge, når auktionshuset Christie’s schweiziske afdeling har en pink diamantring under hammeren. En ”fancy vivid pink cut-cornered diamond of 18.96 carats”. Sådan en elegant sag kan godt nå en pris på en halv milliard kroner, hvis auktionshuset har sig en god dag, og så har de endnu […]
Læs mere

A woman forms the shape of a heart with her fingers during a campaign rally by U.S. President Donald Trump in Council Bluffs, Iowa, U.S., October 9, 2018. REUTERS/Leah Millis TPX IMAGES OF THE DAY

Trumps følelsesladede refugium

Trumps følelsesladede refugium

”Man kan ikke forstå Donald Trump uden at forstå hans vælgermøder,” begynder denne reportage. Det kan der være noget om. The Guardians seniorreporter i USA Ed Pilkington har deltaget i fem af Trumps vælgermøder over en periode på otte dage og skriver om sine oplevelser og de mennesker, han møder. Alt sammen fortolket gennem temaerne kærlighed, frygt, styrke, had og håb. Det fungerer overraskende godt. Tag bare dette udklip fra kærlighedsdelen: ”Præsidenten lokker sine følgere til at tro, at han ødsler sin kærlighed ud over dem. Men det fungerer begge veje: Han trækker også på deres kærlighed. Vælgermøderne er hans opladningsstation, stedet hvor han går hen, når han skal have genoptanket sit ego og sin fanatisme.”

Kinas anti-demokratiske eksportvare

Kinas anti-demokratiske eksportvare

Da USA’s daværende præsident Bill Clinton holdt tale i Hong Kong i 2000, var det med løftet om, at internettet ville nedbryde det kinesiske styres censur: ”Der er ingen tvivl om, at kineserne prøver at censurere internettet. Held og lykke! Det er som at få en budding til at sidde fast på væggen.” Clinton kunne godt have sparet sig ironien, for kineserne har fået den budding til at sidde ganske godt fast. Kineserne censurerer effektivt internettet, og nu er den kinesiske internetmodel ved at sprede sig til andre lande. Det er blevet populært at censurere.

Bispebjerg Hospital. Læge.

Når historien har ondt i røven  

Når historien har ondt i røven 

Menneskekroppen har ikke rigtigt ændret sig de sidste mange tusind år, men det har lægevidenskaben. Ja, faktisk er det ret svært at sammenligne gammel lægekunsts behandling af sygdomme med ny, for det er meget få sygdomme, som man tidligere har haft samme begreb om, som man har nu. Én af undtagelserne er dog hæmoriden. Eksempelvis skrev franskmanden Francois de Montegre intet mindre end 227 sider om hæmoriden i den franske encyklopædi fra 1817. Og nu har professor emeritus i patologi Claus Fenger skrevet lidt af en langlæser om hæmoridens historie baseret på sin bog fra 2017 med den poetiske titel ”Når enden er god… Historien om anus, hæmoriderne og andet dernedefra”.

The Union Flag and a European Union flag fly near the Elizabeth Tower, housing the Big Ben bell, during the anti-Brexit 'People's March for Europe', in Parliament Square in central London, Britain September 9, 2017. REUTERS/Tolga Akmen. (Foto: STRINGER/Scanpix 2017)

De danske embedsmænd sveder også over Brexit

De danske embedsmænd sveder også over Brexit

Det er ikke nemt at blive skilt. EU og Storbritannien prøver stadig at blive enige om en aftale for briternes udtræden af unionen, men flere og flere er begyndt at frygte, at det kan ende med et brud uden en aftale. I det danske embedsværk er man også begyndt at forberede sig på et såkaldt no deal-scenarie, der også vil betyde mere bureaukrati for den danske stat. DJØF-bladet har været indenfor hos Udenrigsministeriets Brexit-sekretariat, der forsøger at sikre, at Danmark er klar til den værst tænkelige udgave af Brexit.

[fredag] Ulækre madder i Malmø

Ulækre madder i Malmø

Overvej, hvordan følgende menu lyder: Et stykke rådden haj, en lamprettærte (foretag eventuelt en hurtig billedsøgning, hvis du ikke ved, hvad en lampret er) og en italiensk ost fyldt med maddiker. Fristende? I så fald bør du overveje at tage turen over Øresund og besøge det nyåbnede Disgusting Food Museum i Malmø. Her har et panel udvalgt mere end 80 af de mest ulækre retter fra rundt om i verden baseret på fire kriterier: Lugt, smag, tekstur og baggrunden for dens fremstilling. Det er der kommet en nytænkende udstilling ud af, som New York Times har besøgt.

Et sidste ord

Carpe diem! Grevinde Alexandra debuterer nu som popsanger i forbindelse med noget velgørenhed. ”Jeg er en ørken,” synger hun på sangen ”Wash Me Away”, før hun selv leverer et porøst klimaks: ”Men du vaaaaaaasker mig væk.” Er sangen god? Tæt på deadline har næsten 5.000 været inde at stemme på BT’s hjemmeside, og 54 pct. finder værket ”vellykket”. Døm selv.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12