20. april 2018

Hvad vi taler om, når vi taler om Donald Trumps tisbånd

I januar 2017 offentliggjorde nyhedsmediet Buzzfeed en ‘dossier’ om Donald Trumps relation til Rusland, som en tidligere britisk agent med ry for en høj troværdighed havde samlet i 2016. Af dossieren fremgik det, at russerne angiveligt har ‘kultiveret’ Trump gennem fem år og muligvis har fået ham til at kompromittere sig selv, så de har noget på ham. I 2013 skal han angiveligt have fået en flok kvindelige prostituerede til at udføre en golden shower i sin hotelseng på Ritz-Carlton i Moskva, hvor Barack og Michelle Obama tidligere havde overnattet under et statsbesøg – og filmet det. Trump har afvist det som ”fake news”, men i sin nye bog A Higher Loyalty: Truth, Lies and Leadership skriver den tidligere FBI-chef James Comey, at præsidenten bragte ”den der golden shower-ting” på banen under en af deres samtaler (inden han fyrede Comey), fordi det bekymrede ham, hvis der bare var ”en procents chance” for, at hans hustru Melania troede på det. The New Yorker-skribenten Naomi Fry ser på, hvad sådan et tisbånds mulige eksistens betyder for os i et semikulturelt perspektiv.

+ The Atlantic stiller et godt spørgsmål: ‘Hvorfor går Trumps defensorer ud fra, at han er skyldig?’

De mange rare bibliotekspenge

Det digitale medie Bias, som specialiserer sig i datajournalistik med kurver og grafer, har set nærmere på fordelingen af bibliotekspenge. I 2018 har cirka 10.000 forfattere tilsammen modtaget 179,3 millioner kroner. Populærforfatteren Bjarne Reuter topper naturligvis listen med 729.197,62 kroner, mens andre må slide (ikke lide) lidt mere for føden. Man skulle have været succesforfatter.

Kan der opstå krig mellem Tyrkiet og Grækenland?

Tyrkiet og Grækenlands forhold har aldrig været nemt, skriver Foreign Policy i denne analyse. ”De to nabolande har flere gange gennem det 20. århundrede været i krig og var tæt på en militær konflikt over den græske ø Islet Imia i 1996, inden USA blandede sig og afværgede en katastrofe. De to NATO-lande er nu på kant igen ansporet af populister på begge sider, og denne gang er Washington ikke til at få øje på nogen steder.”

‘Kære Bashar al-Assad-apologeter’

Den britiske journalist og tv-vært Mehdi Hasan har i The Intercept skrevet et åbent brev til den syriske præsident Bashar al-Assads apologeter. ”Ked af at forstyrre: Jeg ved, I har meget travlt med at overbevise jer selv og resten af os om, at jeres helt umuligt kan have brugt kemiske våben til at dræbe op imod 70 mennesker i rebel-enklaven Douma 7. april. Måske har [journalisten] Robert Fisks mystiske læge fat i den lange ende – og måske er angrebets hundredvis af overlevende og øjenvidner alle ‘kriseskuespillere’.” Hans pointe er: ”Who cares? Seriøst, who cares? Hvorvidt det var Assad eller ej, som brugte kemiske våben tidligere på måneden eller sidste år, betyder måske noget for lederne af USA, Storbritannien og Frankrig, som besluttede sig for at gennemføre et ulovligt og meningsløst luftangreb mod hans regime, men det ændrer ikke ved det faktum, at den syriske livstidspræsident er et monster, som har begået en bred vifte af åbenlyse menneskerettighedskrænkelser, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.” Der er mange links i teksten.

Slutforhandlingerne om OK18

Det her er ikke nogen stilistisk blændende tekst, for at sige det mildt, og den ligger tilmed og flyder i et veritabelt kaos af grimme reklamer og annoncer ovre på avisen.dk, men den giver et udmærket overblik over, hvad der er på spil for topforhandlerne, nu hvor maratonforhandlingerne om overenskomster for landets læger, sygeplejersker, lærere, pædagoger, politibetjente, skattemedarbejdere og andre offentligt ansatte i Forligsinstitutionen i København efter alt at dømme er ved at være ved vejs ende.