Vi har ingen holdning til omskæring

Vi kan lige så godt lette vores samvittighed omgående i dette nyhedsbrev: Vi har ingen holdning til omskæring. Ikke en stærk en, i hvert fald. Til gengæld har vi en ret stærk holdning til debatten om den. Vi har en holdning til de 40.000 mennesker, der ikke er omskåret og samtidig har skrevet under på, at det skal stoppe, og så har vi en holdning til de mennesker, der antyder, at det er et udtryk for racisme. Begge sider af den sag skulle tage at slappe lidt af. På egne og andres vegne.

Ok, hvis du ligefrem tigger og beder om vores middagsbordsholdning til omskæring, så er den umiddelbart, at både jøder, muslimer og forhudsforsnævrede bare skal fortsætte, som de har gjort i flere tusinde år. Uden at have personlige erfaringer er vores umiddelbare tanke, at eftersom få omskårne selv brokker sig, eftersom det meste af USA er omskåret uden at brokke sig, og eftersom det ligefrem vil udgøre en mulig sikkerhedsfare for vores land, så er der ingen grund til at foretage nogen ændringer i den praksis.

Desuden er der så meget irrationelt nonsens forbundet med både religion og kultur, at hvis vi først åbner for den pose, så har vi svært ved at se en ende på diskussionerne. Religionsfriheden står naturligvis lidt længere nede på listen end den personlige frihed, men omvendt bliver det hele en smule mudret af, at det jo er forældrene, der er barnets værge, og … ja, du kan jo høre, at vi ikke er helt trænet i diskussionen og, som nævnt en del gange allerede, ikke har en stærk holdning.

Vores holdning er det, man kalder en middagsbordssamtaleholdning, og vores pointe med hele denne slappe tilgang til en diskussion, der immervæk fylder en del for nogle danskere, er, at omskæringsdiskussionen skal blive dér. Ved middagsbordet. Her er det en sund øjenåbnende kultur- og religionsflyttende diskussion, der potentielt og med lidt held kan ende med, at nogen hiver kalorius frem, og hvem vil ikke gerne være til sådan et selskab?

Nå, men det har SF altså fået sat en stopper for. Partiet mener absolut, at diskussionen er af sådan en vigtighed, at det skal behandles politisk. I første omgang er intet mindre end fem ministre – blandt andre forsvarsministeren – fredag kaldt til lukket samråd i Sundhedsudvalget i Folketinget. Her skal man drøfte de ”overvejelser, begrundelser, hensyn, perspektiver og potentielle konsekvenser, der kan være forbundet med at indføre et forbud i Danmark mod drengeomskæring”.

Sikkerhedsforsnævring

Det er ikke hver dag, at forsvarsministeren møder op i Sundhedsudvalget. Faktisk har Folketingets oplysning ikke kunnet finde frem til tidligere tilfælde, men der er også tale om en særlig situation, siger De Konservatives udenrigsordfører, Naser Khader, over for Jyllands-Posten. Han understreger, at det endnu er uklart, om ministrene vil vurdere, at der er en sikkerhedsrisiko ved et forbud. Selv mener han, at omverdenen vil reagere:

”Der vil være et globalt ramaskrig, hvis Danmark bliver ‘first mover’ i forhold til et forbud,” siger han og pointerer, at nogle også sagde, at der ville være en risiko for terror, da man afskaffede blasfemiparagraffen. Uden at der skete noget. Men trussel eller ej, det skal ikke afgøre sagen, siger han, og skruer sig op på en endnu større klinge: ”Vi skal ikke deponere vores demokratiske handlekraft i hænderne på voldsmænd. Vi skal ikke lade være med at vedtage noget, fordi vi er bange.” Man kan allerede se ham kridte skoene til en ny Muhammed-krise.

I samme artikel maner den altid rolige og forstandige professor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Jakob Skovgaard-Petersen dog til besindighed. Han mener ikke, at en given lov vil udgøre en sikkerhedsrisiko al den stund, at det meste af Mellemøsten har andre ting at tænke på. Men han er til gengæld sikker på, at det vil blive bemærket i Israel og i den arabiske verden. Liberal Alliance, Konservative, SF og Alternativet har valgt at fritstille deres medlemmer, den dag forslaget kommer til afstemning.

Her vil diskussion formentlig blive lukket for en stund, og ingen ville længere behøve at skrive ophedede kronikker. Indtil den dag håber vi bare, at begge sider af bordet vil slappe lidt af. At man måske anerkender, at jødiske som muslimske forældre, der praktiserer omskæring, ikke vil deres børn andet end det bedste, men også at hovedparten af dem, der støtter en aldersgrænse uanset køn, ikke er motiveret af andet end et ønske om at sikre enhvers ret til at bestemme, hvilke dele, der skal skæres af deres krop. Velbekomme. /Lasse Lavrsen