23. april 2019

Det er svært at finde ord for tragedien, der fandt sted i Sri Lankas hovedstad Colombo påskesøndag. Endnu har ingen taget ansvaret for bombeangrebene på hotellerne og de kristne kirker, men dødstallet er steget til 321, forlyder det fra landets myndigheder. Sri Lankas regering beskylder den lokale islamistiske gruppe National Thowheed Jamath (NTJ), og politiet har tilbageholdt 40 mistænkte. Tirsdag blev 30 ofre begravet fra kirken St. Sebastian nord for Colombo, som var et af målene for angrebet, og BBC og Al Jazeera har de seneste og mest præcise nyhedsopdateringer fra Sri Lanka. Foreign Policy har en analyse om Sri Lankas voldelige (nære) historie.

På forsiden af det nye nummer af Wired er der et billede af Mark Zuckerberg. Det er vist nok fra hans første senatshøring i 2018, for han har slips på, og han ser meget lille ud. Forsiden ligner et af de der tilbagebliksopslag med animerede smileyer og likes, som Facebook ved højtider autogenererer til sine brugere baseret på deres egne billeder og opslag. Overskrift: ”15 måneders frisk helvede indenfor hos Facebook”. Artiklen rekapitulerer med en imponerende detaljeringsgrad, hvordan det har været at være Zuck. Du kan også høre artiklen (den varer 1 time og 13 minutter).

De fleste kan blive enige om, at Rasmus Paludan er en klovn, og de fleste kan også blive enige om, at det er latterligt, når unge på Nørrebro reagerede med hærværk, da han stillede sig op og provokerede. Men Rachid Moutiq, der er journaliststuderende, har ikke svært ved at forstå de unge og er i dag ”ikke et sekund i tvivl om, at jeg havde været ude og brænde af, smadre og hærge, hvis jeg var 12 år gammel og boede på Nørrebro og havde det, som jeg havde det dengang”, skriver han i dette personlige essay hos POV. Det er et ikke et forsvar for at gå amok, men snarere et opråb til samfundet om at blive bedre til at hjælpe traumatiserede børn og unge, hvis vi ønsker færre voldelige og utilpassede. ”Personligt har jeg sluttet fred med det faktum, at jeg aldrig bliver normal, og at der desværre er sket uoprettelig skade med mig. Men trods al den smerte, vold, stoffer, gambling, og alle de nætter, jeg har sovet med lyset tændt, så nyder jeg livet og ved, at der er lys for enden af tunnelen. Jeg håber og tror på, at andre børn med en baggrund som min kan nå dertil.”