Verdens rigeste mand, Microsofts grundlægger Bill Gates, er som så mange andre mennesker optaget af at gøre verden til ‘et bedre sted’. Det forsøger han at gøre gennem sin Bill and Melinda Gates Foundation. Her handler det nu bare om undervisning. Eller bare og bare. Gates interviewer her (tekst og video) den amerikanske skolelærer Nate Bowling, som er blevet valgt som årets lærer i delstaten Washington. ”Jeg spurgte Nate, hvorfor han er så passioneret omkring undervisning. ‘Det er et spørgsmål om liv og død,’ sagde han, ‘hvis mine elever ikke har succes i skolen, ender de i fængsel.’”
Mere end halvdelen af alle elever i den offentlige amerikanske folkeskole lever i dag i fattigdom. En fantastisk og dedikeret skolelærer bliver man aldrig træt af at møde, og her møder du altså en af slagsen sammen med Bill Gates.