Nyhedsanalysen

Ord skaber vold

RB PLUS Angreb mod asylcenter får sindene i kog. For tredje gang på under et halvt år blev asylcenter Lyngbygård - der hører under Røde Kors' asylafdeling - natten til torsdag udsat for hærværk. Der er i nattens løb blevet begået groft hærværk mod Røde Kors asylcentret Lyngbygaard i Trustrup på Djursland. Ukendte gerningsmænd har tegnet nazisymboler på centret.De har også skrevet på asylcentret, at det er første advarsel. Der er ligeledes blevet sat ild til en bil på centret.

Tonen i debatten er ikke ligegyldig. Den er ikke et overfladisk emma gadsk konstruktion, der handler om pænhed og ordentlighed. Tonen i debatten er heller ikke noget, der er forbeholdt en forkælet kulturelite, der i sit elfenbenstårn kan sidde og forfatte åbne breve i de kulturradikales avis Politiken, som forfatterne, præsterne og psykologerne gjorde det for 11 år siden, da de som nogle af de første protesterede mod en hård tone i udlændingedebatten.

Nej, tonen i debatten er virkelig og kan anspore til virkelige handlinger, som denne undersøgelse fra Georgetown University viser. Undersøgelsen fokuserer på den amerikanske valgkamp i 2016 og viser en urovækkende sammenhæng mellem Donald Trumps antimuslimske retorik og hadforbrydelser mod sorte: ”Data indikerer, at antimuslimske handlinger og trusler steg i 2015 og eskalerede yderligere i løbet af valgkampagnen,” som en af rapportens forfattere, Engy Abdelkader, udtrykker det.

Temaet har været diskuteret i de seneste 11 år med skiftende intensitet. Hvorvidt den svenske politiske korrekthed skabte så stort et undertryk i befolkningen, at den til sidst ikke havde noget andet sted at være end på den marginaliserede yderste højrefløj. Den restriktive tone i debatten, argumenterede Pia Kjærsgaard op igennem 00’erne, skabte den rabiate højrefløj i Sverige, og det var derfor, mente hun, at man her havde så store problemer med nynazisme og afbrændinger af asylcentre. Det var både sundt og godt at diskutere virkelige problemer på en åben måde. Og gav luft og gjorde, at vi alle kunne samles på midten inden for det politiske establishment på Christiansborg.

Derfor har Danmark aldrig havde haft en markant højrefløj eller nynazistiske grupperinger. Lød rationalet. Den konklusion virker dog  pludselig ikke så entydig længere. I går udtrykte justitstminister alias ‘Sheriffen’ Søren Pind sine bekymringer i et interview i Politiken om, at retorikken på højrefløjen kunne anspore Breivik-typer:

”Mentalt forstyrrede læser jo om de her ting. De ser andre mentalt forstyrrede foretage knivstikkerier i tog eksempelvis. Der kan være tale om blandinger. Det kan godt være en islamistisk, mentalt forstyrret. Det kan også være en mentalt forstyrret. Det kan også være en højreorienteret. Det kan være en højreorienteret mentalt forstyrret. Det er et miks. Men det, der sker, er, at de her ting smitter. Og det miks er fjenden. Den ubetingede fjende,” sagde Pind – og kom dermed straks og ganske forventeligt under hård beskydning fra den selv samme højrefløj.

Pind menes nu at være en slapper, eller ligefrem en svag mand, der er fanget i sit eget fængsel af underkastelse, som historikeren Kasper Støvring tordnede i en blog på Berlingske. Men så meget desto stærkere står det, at tonen i debatten er sprog – handlinger, der skaber virkelighed.  Tankevækkende nok er dét for alvor gået op for Søren Pind efter han har fået det formelt øverste ansvar for efterretningstjenesten. For det løsslupne og voksende had er ulykkeligvis ved at blive den største trussel mod selve samfundsordenen her i Danmark.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12