24. april 2018

En af verdens største dj’s, den svenske Avicii, døde fredag d. 20. april, bare 28 år gammel. Men hvor stort et navn han var, kan være svært sådan rigtigt at forstå, med mindre man har nogle præsente minder knyttet til Avicii-hits som fx ‘Levels’, ‘Wake Me Up’ og ‘Hey Brother’. Det er tilfældet med en række unge mennesker, som Vice har talt med i det her interessante feltarbejde. Vi kommer omkring både Mallorca, Ibiza og Skotland, pushere forklædt som politibetjente, det første kys og kunsten at rulle en joint. ”Solen var fremme hele dagen, og vi var alle sammen fulde på en mark uden nogen som helst bekymringer, ha ha,” siger den 20-årige skotte Emma.

Det er ikke hverdagskost, at en person, der beskæftiger sig med fodbold på topplan, udviser nogen former for intellektuelle evner. Derfor bliver man så glad, når man ser Liverpool F.C.’s tyske cheftræner, Jürgen Klopp, sige nogle begavede ting om Trump og Brexit og Europa. ”Jeg kan ikke sige, om Tyskland er blevet mere åbent. Hvis du spørger de forkerte mennesker i Tyskland, vil de sige: ‘Ja, vi vil have et hegn til at holde fremmede ude, kan I lave det lige så højt som [Berlin]muren’. Europa har været mærkelig de seneste par år. Jeg kan godt lide at stå på ski i Østrig, men de skubber bare immigranter videre til fru Merkel. At være leder i den situation er ingen fornøjelse. Der er ingen nemme løsninger,” siger den 50-årige Klopp i det her glimrende interview i The Guardian. Og her siger han noget af det samme i et lille videoklip fra Channel 4 – delt på Facebook af Guy Verhofstadt, der er leder af Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa i Europa-Parlamentet.

Salon har et interview med journalisten David Cay Johnston, som har dækket Donald Trump i 30 år og skrevet to bøger om ham. Han siger, at der er en pæn risiko for, at Trump vinder valget igen i 2020. Og nej, svarer han på spørgsmålet om, hvorvidt Trump er en ideolog: ”De 44 tidligere præsidenter var alt muligt forskelligt. Der var kloge folk og dumme folk, der var folk med uangribelig integritet såsom Barack Obama og Jimmy Carter, der var absolutte slyngler som Warren G. Harding. Vi har haft en morderisk racist i Det Hvide Hus, hvis portræt nu hænger i det ovale værelse og kigger ned på Trump. Hvad der kendetegnede alle disse præsidenter – og særligt Chester Arthur, som minder mest om Trump – er, at de alle forsøgte at gøre USA bedre i deres tid. Donald Trump er en mand med et desperat behov for at blive tilbedt. Han er en tom beholder, det totalt modsatte af Henry David Thoreau – ‘et ureflekteret liv’. Hans eneste filosofi er glorificeringen af Donald.”

I Danmark har vi den modbydelige ubådssag at følge med i, men islændingene har fået deres helt eget bestialske kvindemord at blive forfulgt af. Landet med verdens laveste mordrate har måttet se sig selv i øjnene oven på det meningsløse mord på 20-årige Birna Brjánsdóttir. The Guardian udfolder historien grufuldt og begavet som tekst og podcast og kommer helt til bunds i Islands historie og selvforståelse.

Det måtte komme. Danmarkshistoriens bedste tv-serie – ja, den er bedre end Matador – er netop blevet sat op som teaterstykke. Lars von Triers Riget, hvor han i øvrigt genbrugte så mange Matador-skuespillere, som det overhovedet var muligt, får nyt liv på Det Kgl. Teater. Det er ikke første gang, at von Triers manuskripter afprøves på teaterscenen. Og det er vist heller ikke det bedste forsøg. Ole Blegvad fra blog-mediet POV International har været inde og se stykket, og han slutter sin anmeldelse med et citat – fra Bulder: ” Jo, porten til Riget er så sandelig begyndt at åbne sig. Den lille Mary er vendt hjem, Judith har fået sit barn. Planer er udført, og konklusioner er nået. Alligevel virker det hele mere som en ny begyndelse, end som en afslutning. Måske gør dette Dem utryg. Måske har det, vi har vist Dem, gjort Dem utryg”.