24. april 2023

Næste udgave 03:20:08

Arkivfoto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix

Kære læser

Man skulle have været kørelærer

Man skulle have været kørelærer. Prøv at lukke øjnene og se det for dig: Hver dag står du op, spiser et rundstykke med ost og drikker en tår kaffe, hvorefter du sætter dig ud i din bil. Men ikke for at ‘køre på arbejde’. Næ, køreturen er arbejdet. Rejsens destination er ikke det egentlige mål. […]

Læs mere

Døgneren

1

Regeringen lander finanslov med bredt flertal bag sig. Ifølge TV 2 er SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti med i aftalen. Der har været knap 350 mio. kr. til forhandling, der bl.a. skal gå til ekstra orlov til forældre med tvillinger, oprydning af “generationsforureninger” og en større indsats for højtbegavede børn. Finansloven præsenteres 14.30.

2

Unge Moderater vil af med Jon Stephensen. “Det er virkelig ikke okay,” siger Ellen Emilie, medlem af Moderaternes hovedbestyrelse og den ene af to ledere af partiets ungdomsafdeling. Her kræver man nu Stephensens afgang, efter det er kommet frem, at han i en privat sms har kaldt en 19-årig partifælle “smuk med den lækreste krop”.

3

Verdens samlede militærudgifter er på højeste niveau i 30 år. Det viser en rapport fra det svenske forskningsinstitut Stockholm International Peace Research Institute (Sipri). I 2022 blev der globalt brugt 2.240 mia. dollars. Det tal er 3,7 pct. højere end i 2021. USA, Kina og Rusland står samlet for 56 pct. af verdens militærudgifter.

4

Tyske klimaaktivister saboterer trafikken i Berlin. Det gør de ved at lime sig selv fast til asfalten. Det er gruppen Last Generation, der står bag, og som fredag blokerede vejene i den tyske hovedstad ved at marchere gennem byen i langsomt tempo. En lignende aktion er planlagt igen mandag.

5

Russiske fiskeskibe mistænkt for spionage af den norske efterretningstjeneste. Det afslører DR, SVT, NRK og Yle. Norsk politi opdagede sidste år, at to skibe, der har sejlet i færøsk farvand siden 2015, har haft militærudstyr ombord. Ifølge tidligere chef for Søværnet og kontreadmiral Nils Wang udgør Ruslands tilstedeværelse en trussel mod Færøerne og rigsfællesskabet.

Nyhedsanalyse

Seneste nyt fra Sudan

Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Ritzau Scanpix

Af David Dragsted
Status. Situationen i Sudan bliver stadig mere kritisk. Hen over weekenden fortsatte kampene mellem den sudanesiske hær og den paramilitære organisation RSF i hovedstaden Khartoum, trods forsøg på at etablere en våbenhvile under Eid. De seneste estimater lyder nu på mindst 420 dræbte – herunder 264 civile – foruden 3.700 sårede. Reelt frygtes dødstallet dog at være […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Gabrielle Brady/Orion Magazine

Shamansk tale

“Shamanen lytter og drikker små slurke mælk under hans maske. Lhamsuren tørrer tårerne tilbage. Hun beskriver sit forhold til dyr som symbiotisk. Som intimt. Hun fortalte mig engang, at hun taler med sine dyr hver dag, og at de, på en måde, taler tilbage til hende. Shamanen sætter rystende mælken fra sig og tager Lhamsurens hånd. Hans stemme er ru. Mens han taler, er der en følelse af stilhed, som om alle holder vejret. Når han bliver færdig med at tale, læner han sig tilbage, hans hoved kollapser. Al energien fra ham er væk.” Filmskaber Gabrielle Brady har besøgt de mongolske shamaner og deres oversættere. Det er i Orion Magazine.

Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Ritzau Scanpix

Den fremmede

I det konfliktramte Sudan udspiller der sig – som nævnt længere oppe – i disse dage en voldsom magtkamp mellem lederen af Sudans officielle væbnede styrker, Abdel-Fattah al-Burhan, og general Mohamed Hamdan Dagalo, der står i spidsen for den paramilitære gruppe RSF (Rapid Support Forces). Men hvem er Dagalo? The Guardian har tegnet et portræt af outsideren med kælenavnet Hemedti, der betyder “lille Mohamed” – som han ifølge avisen har fået for sit “barnlige” ansigt.

Illustration: Midjourney og Føljeton

Drømmen om en fire dages arbejdsuge

Den amerikanske senator Bernie Sanders er ikke den eneste, der har fået øjnene op for fordelene ved en kortere arbejdsuge. Faktisk viser et studie, at fire ud af fem danske akademikere ønsker færre arbejdstimer og muligheden for at kunne være i hamsterhjulet på deltid. Men hvordan bærer man sig ad – som arbejdsgiver og som ansat? Djøf har selvfølgelig svaret, som kommer i seks trin. Det bliver ikke nemmere.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12