Arkivfoto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix
Man skulle have været kørelærer. Prøv at lukke øjnene og se det for dig: Hver dag står du op, spiser et rundstykke med ost og drikker en tår kaffe, hvorefter du sætter dig ud i din bil. Men ikke for at ‘køre på arbejde’. Næ, køreturen er arbejdet. Rejsens destination er ikke det egentlige mål. Faktisk er der slet ikke nogen destination. Det er selve rejsen, der er målet. Det lyder næsten som taoisme eller buddhisme, ja, måske ligefrem stoicisme.
Og som et ekstra krydderi får du lejlighed til at møde og guide unge mennesker, som – i hvert fald i en periode – ser dig som en slags trafikal Jesus eller Muhammed. Dit ord er deres lov. Når I sidder i kabinen, og bilen er i fart, adlyder de dit mindste vink. Spejl, skulder, blink (i nævnte rækkefølge). Der er ikke noget hokuspokus. Du adlyder én gud, og det er færdselsloven.
De færreste køreskoleelever oplever deres kørelærer i andre stillinger end siddende. Mange kørelærere finder det akavet at stå og tale med eleven uden for bilen. Det er, som om kørelærerens særlige evner og ærefrygtindgydende tredimensionale forståelse af det asfalterede spektrum kun virker inde i cockpittet. Stående og gående er du bare en ‘normal’ trafikant – niveauet over et skolebarn.
I dag mandag kl. 10 og nogle timer frem havde landets køreskoleelever mulighed for at opleve deres kørelærere i opretstående tilstand foran Færdselsstyrelsens hovedkontor på Sorsigvej i Ribe. Fra nær og fjern (særligt fra Herning og Horsens) var de kommet for at lufte deres frustrationer over styrelsens håndtering af kørekortområdet. Det handler først og fremmest om, at de oplever det som stort set umuligt at booke køreprøvetider til deres elever. En systemfejl af en art har skabt en kæmpe pukkel, så elever i tusindvis må vente måneder på at komme til prøve. Da Færdselsstyrelsen overtog forvaltningen af kørekortområdet fra Rigspolitiet for to år siden, var det med et løfte om, at køreprøvebookningstrakasserierne ville blive prioriteret og løst. Men det er åbenbart ikke sket formålstjenligt.
Kørelærer Jeanett Orbé, som driver Unik Køreskole i Herning, og som har organiseret demonstrationen, siger til TV Midtvest, at det var dråben, da Færdselsstyrelsen uden forvarsel fjernede en bytteknap fra det digitale system, som landets kørelærere er underlagt. Bytteknappen kunne bruges til at give en køreprøvetid videre til en anden, når eleven meldte sig syg med kort varsel. “Førhen så har jeg kunnet bytte en elev. Nu sætter jeg vækkeuret til klokken to om natten i håb om, at alle andre kørelærer sover, og så frigiver jeg prøvetiden og håber, at jeg kan nå at fange den igen,” siger Jeanett Orbé.
TV Midtvest melder ikke noget om, hvordan formuleringen “nå at fange den igen” skal forstås. Over for tv-stationen forsvarer Færdselsstyrelsen sig med, at det er systemets ejer, en virksomhed ved navn KOMBIT A/S, der har valgt at lave bytteknapopdateringen. Men det skal tilsyneladende ikke forstås som ansvarsforflygtigelse, idet Færdselsstyrelsen “bakker op om beslutningen”.
Ved deadline for denne ‘Kære læser’ var det uklart, om kørelærerne blev siddende i deres biler under demonstrationen.
Banksektoren fucker op
En “systemfejl” kaldte vi længere oppe kørelærernes køreprøveprøvelser. Bag ethvert system er der mennesker. Mennesker har det med at fejle. Men det er irriterende, når mennesker fejler, efter at de er blevet advaret om, at noget ikke virker. Køreprøvebøvlet er måske til at udholde – værre er det, når det er i banksektoren, der fuckes op.
Da den amerikanske storbank Silicon Valley Bank (SVB) måtte dreje nøglen om d. 10. marts efter et bankstormløb, blev det i første omgang fremlagt, som om det var en nærmest uforudsigelig hændelse forårsaget af – med Financial Times’ ord – “en cyklus af rygter og panik”, der ramte banken som “en tornado”. Avisen har talt med en række lovgivere, bankfolk og direktører, og det viser sig (hård betalingsmur), at der har været en masse blinkende advarselslamper. “Næsten alle er nu enige om én ting – krisen, der førte til bankens endeligt, var synlig for enhver. Mere end et år før banken gik ned, havde kontrolinstanser og flere af bankens egne rådgivere identificeret farer, som lurede i bankens regnskaber. Ikke desto mindre var ingen af dem – hverken ratingbureauerne, inspektørerne fra den amerikanske centralbank eller de eksterne konsulenter, som SVB hyrede fra BlackRock – i stand til at få bankens ledelse til at følge en mere sikker vej.”
Det må skyldes grådighed. De ansvarlige havde for meget ansvar. I dag ville de sikkert ønske, at de havde valgt en anden branche. Man skulle have været kørelærer. /Oliver Stilling