24. juli 2017

Det er forår, og Herman, vores fremragende føljetonist, er taget på udstilling på Charlottenborg i København, hvor han iagttager publikum. ”Diskussionen er livlig: en blond Student, der ængstelig værner om sin Kjæreste i Trængslen, finder Billedet »flot«; Svigermoder, en Dame med Kapothat og Katalog, siger temmelig høit, at det dog virkelig er for brutalt, og at det dog er ubegribeligt, man vil male saadant noget. Et Par Indviede udpege Portræter, baade den og den, men en ung Kunstner med stort Haar forsikrer, at den rødklædte Dame kun bestaar af et Ben og lidt Vattons.”

Bum bum. Hvad skal du give dig til? Ungerne leger i haven, og din partner er kørt på genbrugsstationen. Tag da lige en time for dig selv. Der findes intet som litteratur, der kan få dig til at reflektere over din egen livssituation. Dagens fiktive sommerlæsning er ingen undtagelse: Noveller fra fremtiden.

Den 80-årige republikanske senator og tidligere præsidentkandidat John McCain har som bekendt fået diagnosticeret en aggressiv hjernetumor, og det er strømmet ind med velmenende ord fra nær og fjern. Barack Obama har for eksempel skrevet på Twitter, at McCain ”er en amerikansk helt og en af de modigste fightere, jeg nogensinde har mødt. Cancer ved ikke, hvad den er oppe imod. Give it hell, John.” The Atlantics James Hamblin ser på, hvad det er for et sprog, man bruger, når man taler om at ‘kæmpe’ mod en sygdom, som med meget høj sandsynlighed slår en ihjel, og han minder om, at for en mand på McCains alder er sandsynligheden for at leve fem år med netop den sygdom ekstremt lille.

En temmelig utrolig og velfortalt mandagshistorie i Deutsche Welle (på engelsk): et maleri fra 1620’erne af den hollandske mester Balthasar van der Ast, som blev stjålet af en russisk spion for 75 år siden, er nu blevet leveret tilbage til det tyske museum, hvor det hører til.

Det startede for alvor, da 1. verdenskrig over en årrække nærmest tørlagde det engelske samfund for unge mand. De, der ikke allerede var blevet dræbt i krigen, kæmpede nu i skyttegravene. Det medførte, at kvinderne for første gang for alvor indtog arbejdsmarkedet. Men det var ikke kun fabriksarbejdet, der pludselig åbnede sig for de engelske arbejderkvinder – også den omfattende fodboldkultur, der siden midten af 1800-tallet havde blomstret i England, blev nu indtaget af kvinder. Noget, der skabte både foragt og forargelse i det etablerede samfund, men som endte med at ændre fodboldverdenen og kvindernes position i sporten for evigt. DR fortæller hele historien.