Nyhedsanalysen

Kommunikationsfarcen i Det Hvide Hus

New White House Communications Director Anthony Scaramucci, flanked by White House Press Secretary Sarah Sanders, speaks at the daily briefing at the White House in Washington, U.S. July 21, 2017. REUTERS/Jonathan Ernst

Forleden tog Donald Trumps talsperson, Sean Spicer, sit gode tøj og gik efter seks måneder i jobbet. Hvis han nåede at være med i en jobtilfredshedsundersøgelse, må der have været mange ting at være utilfreds med. De uhyrlige arbejdstimer er der ikke så meget at gøre ved, men det må have været svært at stå på live-tv og repræsentere en præsident, der i et væk taler usandt, skifter forklaring og holder en hen. På et tidspunkt sagde Spicer endda, at han ikke kunne tale for Donald Trump, men kun for sig selv. Wall Street Journal har samlet en video med nogle af Spicers mest mindeværdige øjeblikke på podiet.

Det, der i sidste ende fik ham til at smide håndklædet i ringen, var ansættelsen af en ny kommunikationschef i Det Hvide Hus – Anthony Scaramucci. Det er vildt nok at påtage sig det job på dette tidspunkt i Trumps præsidentperiode. Hvis ikke det var så skørt, kunne man måske kalde det beundringsværdigt. Scaramucci havde ikke haft stillingen særlig lang tid, før folk ude på Twitter begyndte at se på, hvad han har sendt ud af tweets gennem årene. Allerede fredag, på dagen for hans ansættelse, fandt nogen et citat frem, som han skrev i 2012: ”Dans, som om ingen kigger. Syng, som om ingen lytter. Elsk, som om du aldrig er blevet såret, og lev, som om det er himlen på jorden.” Det var for så vidt fint nok, men Scaramucci, den nye kommunikationschef, havde underskrevet citatet ‘Mark Twain’.

Det er højst tvivlsomt, om Mark Twain har sagt eller skrevet det banale carpe diem-agtige citat. Derfor begyndte folk at skrive flere utroværdige citater i tråden under Scaramuccis gamle tweet: ”When you cried, I’d wipe away all of your tears. When you’d scream, I’d fight away all of your fears. – Albert Einstein.”; ”It’s been 7 hours and 15 days, since you took your love away. I go out every night and sleep all day, since you took your love away. Platon.” Osv.

Det kom i øvrigt også frem, at han for ikke så længe siden har været fuldstændig uenig med Donald Trump og ligefrem kaldt ham ”en utøjlet demagog” og ”anti-amerikansk”.

Lørdag kom der så et nyt tweet fra Anthony Scaramucci: ”Fuld gennemsigtighed: jeg sletter gamle tweets. Tidligere holdninger har udviklet sig og bør ikke være en distraktion. Nu tjener jeg @POTUS’ dagsorden, og det er alt, som betyder noget.” Hvis det var den nye kommunikationschefs måde at lave spin på, så får han en svær tid i Det Hvide Hus.

Søndag var han så igennem på direkte tv hos CNN. Her diskuterede han Ruslands engagement i den amerikanske valgkamp med værten Jake Tapper.

Scaramucci: ”Der var en, som i går sagde til mig – jeg vil ikke fortælle dig hvem – at hvis russerne rent faktisk havde hacket og havde fået fat i de e-mails, så ville vi aldrig have opdaget det. Der ville ikke have været nogen beviser, hvilket betyder, at de superdygtige til at bedrage og hacke.”

Tapper: ”Okay, du kommer med mange påstande her. Jeg ved ikke, hvem denne anonyme person er, som sagde, at hvis russerne havde gjort det, så ville vi ikke have kunnet se eller opdage det, men det er en enstemmig…”

Scaramucci: ”Hvad hvis – hvad hvis det var præsidenten, Jake?”

Den nye kommunikationschefs anonyme kilde, som han ikke formåede at holde hemmelig i et minut, var altså præsidenten. Det kørte som en historie i amerikanske medier resten af dagen i går.

Kommunikationsfarcen i Det Hvide Hus fortsætter.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12