Weekenden 24. november 2023

Søndag fandt en stor demonstration atter sted i København til støtte for Palæstina og de dræbte civile i Gaza. Der lød opråb om våbenhvile, kritik af statsminister Mette Frederiksen (S) og den danske regerings manglende handling, og alt forløb ganske fredeligt. Det samme kan dog ikke helt siges om den efterfølgende debat på de sociale medier, der snart kredsede om antallet af demonstranter og mediernes fejlslagne dækning.

På Facebook og Instagram skrev solidaritetsnetværket Stop Annekteringen af Palæstina, som arrangerede demonstrationen, at man slet og ret ikke forstod, hvorfor “[f]lere af de største danske medier” ikke havde fortalt om “den største demonstration i Danmark i nyere tid”, hvor “[o]p mod 65.000 mennesker gik på gaden”. Specifikt blev der langet ud efter Politiken, Berlingske og DR, som alle blev beskyldt for at have virket sært åndsfraværende.

I første omgang var det dog ikke fordi kritikken førte til den helt store journalistiske selvgranskning på SoMe. Snarere blev påstanden om de 65.000 et ophidset omdrejningspunkt, og blev i sidste ende faktatjekket af TV2 og Berlingske. Med hjælp fra tre forskere i billedanalyse fra DTU fandt man her frem til, at det nok snarere var mellem 8.000 og 12.000 mennesker, der havde deltaget i demonstrationen – hvad der trods alt stadig var en god sjat, men langt fra de 65.000. Gotcha! Eller hvad?

“Der er et tomrum mellem vores sorg, frustration, sammenhold og solidaritet og mediernes stilhed og manglende interesse i, hvad vi har at sige. Vi protesterer mod noget. Vi har brug for, at denne konflikt bliver dækket”, skriver Ph.d.-studerende Mathilda Ernberg i et læserbrev i Information, hvori avisen også bliver kritiseret for ikke at skrive tilstrækkeligt om de fortsatte demoer mod krigen i Gaza. Til søndagens demonstration fik 27-årige Abdi Mahamud også sagt følgende til TV2’s udsendte:

“I dag læste jeg for eksempel om en israelsk pige, der er blevet dræbt. Hun blev nævnt med navn og billede. Men de børn, der bliver dræbt i Gaza, de er bare et nummer. De får ikke et navn og et ansigt.”

Uanset om det er tilsigtet eller ej, ligger der en hel masse signalværdi i, hvem der bliver givet personlige fortællinger – og hvem, der i stedet drukner i tragediens enorme skala. Medierne skal (i hvert fald hvis man følger Watergate-journalist Carl Bernsteins dybt fortærskede udlægning, som mange journalister stadig sværger til) præsentere den bedst opnåelige version af sandheden. Men hvis det er tilfældet, er det selvsagt også et problem, hvis borgerne ikke føler, at den præsenterede virkelighed svarer til den, de selv ser og oplever.

I Al Jazeera – der i øvrigt ejes af Qatar, og derfor også skal tages med visse forbehold – kunne man torsdag læse, hvordan otte anonyme BBC-journalister kritiserer det britiske public service-medie for en skævvredet dækning af krigen i Gaza. Et af de helt store problemer er eksempelvis, at man ikke gør nok for at menneskeliggøre de nødlidende palæstinensere.

Som led i debatten herhjemme har både chefredaktør for DR Nyheder Thomas Falbe og Berlingskes chefredaktør Tom Jensen indrømmet, at man prioriterede forkert og nok skulle have været mere opmærksom på søndagens demo. I Berlingske-artiklen, hvori Tom Jensen kommer (betalingsmur) med sin forsigtige mea culpa, lyder anslaget dog også sådan her: “Intet kan sætte ild til en debat som én påstand over for en anden. Men det er, hvad danskerne må leve med lige nu.”

Udover at det vist nok er, øhm, selve definitionen på en debat, virker det også som et lidt mærkeligt snit at lægge. For det, der risikerer at drukne i alle påstandene, er jo sådan set selve kernen i demonstrationerne: Den meget virkelige humanitære tragedie i Gaza og den dertilhørende mængde af civile dødsfald, som FN’s generalsekretær António Guterres i denne uge kaldte “uden sidestykke og uden fortilfælde” siden han selv tiltrådte i 2017.

Om noget er det de tal, der i sidste ende er vigtige.

Før den midlertidige våbenhvile her fredag morgen trådte i kraft, havde antallet af dræbte i Gaza angiveligt passeret 14.000. Mere end en tredjedel menes at være børn. /David Dragsted, chefredaktør

Instruktør Ridley Scotts nye storfilm om Napoleon er landet – til blandede anmeldelser. Mens man i Storbritannien er ret glade for at se Joaquin Phoenix skildre den franske kejser med amerikansk accent, er man i Frankrig anderledes pikerede. I avisen Le Figaro lyder det eksempelvis, at filmen lige så godt kunne have heddet “Barbie og Ken under imperiet”. Det har fået Ridley Scott til at tage til genmæle i et interview med BBC. For spørger man instruktøren, “kan franskmændene jo ikke engang lide sig selv”.

Den bedste dartspiller (d’artist?) gennem tiden hedder Phil ‘The Power’ Taylor. Efter at have vundet hele 16 verdensmesterskaber har han i denne uge besluttet, at tiden er inde til at indstille karrieren. Den 63-årige dartstjerne tager dog også liiige World Senior Darts Tour med i 2024. Så han kommer alligevel til at skyde lidt flere pile efter sin pension. (Eurosport)

Mens Tesla har travlt med at skruebrække i Sverige, forsøger Elon Musk i et nyt søgsmål at påstå, at annoncører på X (altså Twitter) slet ikke bør frygte, at deres reklamer optræder ved siden af nynazistisk indhold. Brugere på X siger noget andet. Ligesom det heller ikke hjælper hans sag, at Musk har tilsluttet sig en antisemitisk konspirationsteori. (Daily Dot)

Mulighederne for at bekæmpe malaria i Afrika bliver bedre og bedre. Tirsdag ankom over 330.000 doser af malariavaccinen RTS,S til Yaoundé i Cameroun, hvilket signalerer, at der nu for alvor bliver sat skub i vaccinationsindsatsen. Henover de kommende uger ventes sammenlagt 1,7 mio. doser også at blive leveret til Burkina Faso, Liberia, Niger og Sierra Leone. (Gavi)

Hvor betændt kan en udstilling om Ringenes Herre-forfatter J.R.R. Tolkiens liv og œuvre egentlig være? Præcis det diskuterer de lige nu i Italien, efter landets kulturministerium har fået opsat en Tolkien-udstilling i Rom. Premierminister og skabsfacist Giorgia Meloni knuselsker nemlig forfatterens fantasyunivers – og er ikke bange for at bruge det politisk. (New York Times)

Efter en masse palaver i OpenAI – der ligefrem kunne måles på folks søvnkvalitet i San Francisco – er techguru Sam Altman tilbage på pinden som virksomhedens adm. direktør. Og hvad kan man så lære af det? Jo, hvis man spørger techjournalist Charlie Warzel: At pengene altid vinder. Her er i øvrigt en god OpenAI-drama-guide skrevet til normale mennesker, der ikke arbejder i Silicon Valley. (The Atlantic)

Havbundsminedrift kan – som vi også tidligere har skrevet om – skaffe os mange flere af de mineraler og sjældne jordarter, som den grønne omstilling kræver. Men når først vi begynder at skrabe bunden, kan det også smadre biodiversiteten. Eksempelvis viser en spritny undersøgelse, at deep-sea mining vil være en alvorlig trussel mod goplen periphylla periphylla. (Nature)

“Solidaritet betyder, at princippet om menneskelig værdighed skal gælde for alle mennesker. Det kræver, at vi anerkender og adresserer lidelserne hos alle dem, der er berørt af en væbnet konflikt.” Amia Srinivasan, Adam Tooze og en masse andre kloge hoveder i The Guardian.

En ny international online-platform for fair trade-kunst har set dagens lys. Tjek websitet Fair Art Trade. Det står ikke helt klart, hvordan det virker, men noget ved ideen lyder godt. Indtil videre er der otte kunstnere fra hele verden på platformen, herunder danske Kristoffer Ørum, der er aktuel med udstillingen ‘Frihed, Lighed & Hip-Hop‘ på udstillingsstedet Sydhavn Station.

Storbritanniens højesteret meldte i sidste uge, at den konservative britiske regering godt kunne pakke sine ideer om en asylaftale med Rwanda sammen. Det har ikke smittet af på Danmarks udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek. Han virker om muligt endnu mere tændt på ideen end nogensinde, skriver Zetland.

+ “I en olivenlund ved Tunesiens næststørste by udstilles det europæiske asyldilemma i sin mest brutale form. Så langt er den danske regering villig til at gå for at holde migranterne ude af Europa.” Reportage i Weekendavisen.

Landbrug & Fødevarers miljødirektør elsker at snorkle. Fornøjelsen ved at snorkle i de danske farvande er blevet noget mindre, efter at landbrugets udledning kvælstoffer har smadret alt liv på havbundene. Det er lidt tricky. Anders Panum Jensen bliver med enkle midler bragt på glatis af vært Anna Ingrisch i denne udgave af podcasten Genstart. Men formentlig ikke nok til, at han ikke kan gå ud og higfive med sine kolleger i lobbyorganisationen bagefter.

“Bill Gates havde på et tidspunkt 10 milliarder dollars, investerede dem sammen med en kapitalforvalter og har i dag mere end 300 milliarder dollars. Det er jo absurd. I enhver rationel verden ville det være latterligt. Men vi griner ikke. Han og hans money manager gør, hvad systemet skal gøre, for ingen penge er nogensinde nok.” Godt interview med den amerikanske journalist og forretningskonsulent Marjorie Kelly, der i en ny bog gør alt andet end at please sine mulige kunder: Verdens rigeste investorer holder os fast i klimakrisen, siger hun.