24. september 2018

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Hvis Michel Houellebecq tror på det, så kan du også tro på det

Det er ikke sikkert, du har læst Elementarpartikler af Michel Houellebecq, men det er en udbredt opfattelse, at det er lidt af et moderne mesterværk, så du må hellere lige kaste dig over den, hvis du har misset den. Det er også en udbredt opfattelse, at det ikke er så positivt opbyggelig en fortælling, og […]

Læs mere

Døgneren

1

EU vil have Den Europæiske Bankmyndighed til at undersøge Danske Bank-sagen. Ifølge Financial Times beder Europa-Kommissionen nu Den Europæiske Bankmyndighed, EBA, om at anvende sin magt ”fuldt ud” i en undersøgelse af hvidvask-skandalen. Fokus for undersøgelsen vil særligt være, om undersøgelserne fra Danmarks og Estlands finanstilsyn har været tilstrækkelige.

2

Miljøstyrelsen erkender, at kampen mod uønskede arter i dansk natur er tabt. Konkret er der tale om mårhunden, sortmundet kutling og nilgæs, hvis bestande alle er vokset trods målrettet bekæmpelse fra myndighedernes side. I alt findes der i Danmark 19 ud af 49 plante- og dyrearter fra EU’s liste over uønskede dyr i Europa.

3

Mængden af ekstrem fattigdom falder fortsat på verdensplan. Det viser en ny rapport fra Verdensbanken. Ifølge rapporten vil andelen af mennesker som lever for mindre end 12 kroner om dagen i 2018 være faldet til 8,6 pct. I 2015 var det tal oppe på 10 pct. Til gengæld falder den ekstreme fattigdom langsommere end tidligere. Det skyldes særligt koncentrationen af fattigdom i de afrikanske lande syd for Sahara.

4

Maldiverne får ny præsident. Oppositionslederen Ibrahim Mohamed Solih overtager posten fra den siddende præsident Abdulla Yameen efter en overbevisende valgsejr søndag nat. Med 80 pct. af stemmerne optalt var Solih foran med 16 pct. Den afgående præsident Yameen var i sin embedstid berygtet for at have fængslet politiske modstandere og dommere.

5

Dansk Counter-Strike-hold vinder stor turnering. For anden gang i holdets historie vandt Astralis søndag en major-turnering i computerspillet Counter-Strike. Det skete til den såkaldte FACEIT Major i London, som ret beset kan kaldes verdensmesterskabet i det populære skydespil. Med til sejren følger en præmiesum på lidt over tre mio. kroner.

Nyhedsanalyse

Computerspillene er blevet overtaget af (enarmede) tyveknægte

Computerspil er kommet for at blive. Unge bruger timevis på dem hver dag, og i går fulgte mange hundrede tusinder med, da det danske computerspilshold Astralis vandt en af de største turneringer inden for e-sport. Desværre er det ofte sådan, at når ting bliver populære, vil andre tjene penge på det – nogle gange også på en uetisk vis. Gamblingindustrien er flyttet ind i computerspillene og er godt i gang med at forsøge at gøre børn ned til 10-års alderen ludomaner.

epa07042310 Team Astralis celebrate after winning the grand final of the FACEIT Major, at Wembley's SSE Arena, Wembley, London, Britain, 23 September 2018. The event brings together teams from across the world to play 'Counter-Strike: Global Offensive' at Wembley's SSE Arena from 12th September till 23rd September 2018. EPA/LAUREN HURLEY

Af Andreas T. Kønig
Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at det var fodboldspilleren Lionel Messi, der var på vej ind på Barcalonas hjemmebane Camp Nou. Ja, eller at Rolling Stones’ guitarist netop havde slået de første toner an i megahittet ”Paint It, Black.” Men det var hverken fodbold eller musik, der udløste de gigantiske jubelbrøl, som […]
Læs mere

Det bedste vi har set

RNPS - PICTURES OF THE YEAR 2013 - Japanese artist Yayoi Kusama poses for a photograph inside her Infinity Mirrored Room installation titled "The Souls of Millions of Light Years Away" during a media preview of her new exhibition at the David Zwirner gallery in New York November 7, 2013. The exhibition, titled "I Who Have Arrived in Heaven", features two mirrored rooms, a video installation and over 30 new large-scale paintings highlighting her unique amalgamation of representational and non-representational subject matter. The exhibition ran from November 8 to December 21. REUTERS/Mike Segar (UNITED STATES - Tags: SOCIETY PROFILE TPX)

Yayoi Kusama: Pangfarvernes mørke side

Det er ikke så tit, at installationskunst kommer ud til masserne. Oftest gemmer den sig inde på museerne, hvor rullekravebærende mænd og hatteklædte damer kan kigge på den og sige ”mmm” og ”uhh” og ”jaaa”. Men med den japanske kunstner Yayoi Kusama er det anderledes. Selv hvis man aldrig har sat sine ben på et museum, er der en god mulighed for, at man alligevel har set en af hendes installationer. Hun er nemlig blevet et fænomen blandt unge på det sociale medie Instagram. Men selv om hendes kunst er populær, er der ikke mange, der ved så meget om den 89-årig kunstner. The Guardian har lavet et portræt af  Kusama, hvis liv har været markant mørkere end de pangfarvede rum, hun kreerer.

European Competition Commissioner Margrethe Vestager addresses a news conference on Google in Brussels, Belgium, July 18, 2018. REUTERS/Yves Herman TPX IMAGES OF THE DAY

Hvad så nu, Vestager?

Margrethe Vestager er blevet en europæisk superstjerne. Den tidligere danske økonomi- og indenrigsminister har haft stor succes som konkurrencekommissær i EU og synes derfor at være oplagt til at få en endnu tungere post, når en række af EU’s topjobs skal besættes på ny næste år. Men at være kompetent og populær i EU er ikke umiddelbart nok. Uanset farve ser det ikke ud, som om en ny dansk regering vil udpege Vestager til en ny periode som kommissær. Vestagers plads i den lille liberale gruppe i EU kan desuden marginalisere hende, da topjobs i EU oftere besættes med afsæt i kompromiser end på baggrund af cv og kompetencer. Så hvad så, Vestager. Mandag Morgen analyserer hendes muligheder.

Kort over verdens top og bund

Der er noget magisk over kort. I dag er der nærmest ikke noget, der ikke er kortlagt. Alt er blevet fundet og målt op. Men verdens top og bund er stadig en udfordring for kartograferne. Vi ved, at Mount Everest er verdens højeste bjerg. Eller hvad? For nok er det højest i forhold til havets overflade, men Chimborazo i Ecuador er det bjerg, der er længst fra jordens centrum. Bliv klogere på verdens top og bund, og drøm dig væk i nogle kort over samme lige her.

Antikkens Rom i øret

Hvis du mangler noget spænding i hverdagen, behøver du hverken gå fra din ægtefælle eller købe en dyr cykel for at lave en ironman. Vi har en bedre og mere overskuelig løsning. Intet er mere action-packed end historien om antikkens Rom, og nu har folkene bag den historiske podcast Kongerækken sørget for, at du kan få den spændende fortælling lige ind i øregangene. Her om de puniske krige.

Facebook, Twitter, Netflix and Google logos are seen in this combination photo from Reuters files. REUTERS/File Photos

Ny vagthund skal overvåge tech-industrien

Det skulle have været så godt, men det er noget bøvl med tech-industrien. Løftet var at skabe en bedre og mere sammenhængende verden, men i løbet af de seneste år er flere skandaler dukket op, hvor de store tech-firmaer er blevet afsløret i at overvåge os og sælge samt være uforsigtige med vores data. Et nyt undersøgende medie vil dedikere sig til at afsløre flere af teknologi-tidsalderens skyggesider. Rigmanden bag Craigslist har skudt millioner af dollars ind i projektet, og en af de dygtigste journalister på området er allerede på ansættelseslisten. De satser på at have de første historier klar i 2019, og man frygter næsten, hvad de finder ud af.

Et sidste ord

Højvande skal man ikke kimse af. Dovendyrbabyen her var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, men klarede skærene og blev reddet. National Geographic leverer dagens nuttede oplevelse.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12