25. august 2017

Det er i denne weekend, at den verdensberømte litteraturfestival Louisiana Litterature finder sted i Humlebæk, og hvis du kan leve med lige rigelige mængder af kulturel kapital og hvidvin, så er der altså mulighed for store oplevelser. Her er tre ting, du kan se i dag, hvis du skynder dig.

Sådan er det at være en ung transkønnet dansk muslim

Læs lige det her citat fra et interview i Vice: ”Jeg vidste godt selv, at jeg var transkønnet, og jeg vidste også godt, at jeg på et eller andet tidspunkt var nødt til at springe ud som transkønnet. Men jeg udskød det hele tiden. Det var aldrig rigtigt et godt tidspunkt. Der var hele tiden noget, jeg lige skulle have færdiggjort, før jeg følte, at jeg kunne gøre det. Det kom til et punkt, hvor jeg følte, at min identitet som mand voksede. Mahameds identitet blev stærkere. Også for stærk. Han deltog i offentlige debatter, blev citeret i forskellige medier, og det endte med, at han var nødt til at dø.”

Det er Moeisha Ali Aden, som taler. Hun kom hertil fra Somalia som 11-årig, og det er en vild historie. Børnehjem, hormonkur, navneforandring, mødet med racisme, sexisme, manglende ligestilling, transfobi, homofobi og islamofobi. Hatten af for Moeisha – og flotte fotos af Petra Kleis.

Frank Aaen skriver om oliens magt

Her på Føljeton har vi en svaghed for Enhedslistens Frank Aaen (ja, en af os har ligefrem engang beværtet 20 timers direkte radio på Radio24syv om hans berømte arkiv). I dagens udgave af Weekendavisen har Aaen en kronik om oliens magt og om, hvor stor magt den danske regering reelt gav A.P. Møller, da den i 1962 lod selskabet få eneret til at søge efter olie i Danmark. Som han skriver, er den danske befolkning blevet ”snydt for milliarder af skattekroner hvert år i årtier”.

Blockchains i børnehøjde

Voksne har det med at overkomplicere ting. Hvorfor sidder man egentlig og lytter til Per fra Danske Bank fortælle om fordele og ulemper ved forskellige realkreditlån, når man bare kunne sidde ude i solen og spise is i stedet. Børn har sgu regnet den ud. De gider ikke at høre på Pers trættende bankord. Vi burde spørge børn til råds noget oftere. Fx når der er ting, vi ikke forstår. Så er det nok, fordi vi har overkompliceret dem igen. Her har DR Videnskab fået en knægt på ti år til at forklare Bitcoins. På redaktionen fattede vi det ikke før. Det tror vi, at vi gør nu.

War is hell

16 år er lang tid. Hvis du er 16 år, må du købe dine egne bajere nede i kiosken. Hvis du har været gift i 16 år, har du lige haft krystalbryllup. Og hvis du har været i krig i 16 år, så skulle du tage at stoppe. Krigen i Afghanistan har ikke desto mindre varet i 16 år, og den amerikanske præsident Donald Trump har for ganske nylig sagt, at der nok skal flere amerikanske tropper til Afghanistan – ikke færre. Måske præsidenten skulle sætte sig ned og kigge på denne fotoserie af fotografer fra New York Times. Den viser nemlig, at selv om krigens æstetik kan være smuk, så er krig altid et helvede.

Ord om sorg

”Det er både ubærligt og gribende at se livet, der ebber ud. Livet er på en eller anden måde stærkest lige dér.” Sorg er forskellig, sorg er aldrende, sorgen er smuk, den er kærlig, den er konfronterende, og så er den kompliceret. En oktobernat for knap 10 år siden mistede Stine Willum Adrian og hendes mand deres lille søn. Han blev kun 23 dage gammel. Nu har hun skrevet en reflekteret beretning om, hvor kompliceret sorg er: ”Vi var lige begyndt at lære at være forældre til et levende barn, nu skulle vi lære at være forældre til et dødt.”