Nyhedsanalysen

"Heldigvis virker det ikke, som om de er særlig gode til at ramme"

Der er bander på Nørrebro i København. Men bydelen er meget andet end bandekonflikten. Der er loppemarkeder, fællesspisning, parkidyl, ølbarer, grønthandlere, kebab, bland-selv-slik, Michelin-restauranter. Og så er der mennesker på Nørrebro. Mød nogle af dem i denne uges Føljeton. I dag: Petrine Sørensen, 27, og Camilla Nielsen, 27, der godt kan lide at bruge de mange gratis aktiviteter, bydelen byder på.

Foto: Cecilia Anberg

Petrine: Vi bor begge på Ydre Nørrebro, og i dag er vi er taget ud for at skate.

Camilla: Men vi er ikke specielt gode til at skate, så vi holder mange pauser.

P: Vi kommer fra Næstved og kender hinanden fra Rådmandshaven. Det var en have i Næstved, hvor unge mennesker, der ikke var gamle nok til at gå i byen, kunne komme og hygge sig. Der sad vi tit og drak øl sammen.

C: Efter vi blev studenter i 2010, fik vi begge muligheden for at flytte til København, og eftersom Næstved var begyndt at blive kedeligt, tog vi springet.

P: Der er mange gode ting ved at bo på Ydre Nørrebro. Det virker meget småt og familiært. Jo længere ind man kommer mod indre by, jo flere mennesker er der. Herude er det lidt mere stille og roligt. Det kan jeg meget godt lide – at man kender sin kioskmand og dem, der arbejder nede i Fakta. Det er sådan lidt mere landsbyagtigt herude.

C: Ja, det er meget familiært. Jeg kan lide alt ved Nørrebro og Nordvest. Og så synes jeg også, det er vildt rart, at næsten alle dem, jeg kender, bor her i området.

”Der er ikke mange, der gider at bruge deres tid på, at gå ind på en begroet byggeplads og hænge ud”

Petrine Sørensen og Camilla Nielsen på deres skatespot. Foto: Cecilia Anberg

P: Vi har ikke specielt mange penge, men det gør ikke så meget på Nørrebro. Her kan man lave mange ting alligevel. Man kan for eksempel sidde her og drikke billige øl og skate. Man kan også spille fodbold.

C: Vi plejer ellers ikke at spille fodbold, men vi er begyndt på det, fordi der er en stor fodboldbane i vores baghave.

P: Ja, vi bruger som regel alle de grønne områder her på Nørrebro og i Nordvest, især Nørrebroparken og nedlagte grunde rundt omkring.

C: Vi har i mange år brugt en grøn plet, som vi kalder for ’vores have’. Den ligger ude blandt nogle nedlagte byggepladser i Nordvest. Det er lidt et hemmeligt sted, og det er det, der gør det hyggeligt. Vi mødes bare nede i haven, siger vi så. Det er egentligt bare nogle tilgroede områder, men der er plads til at spille fodbold, og så er der nogle, der har bygget en lille skatebane derude.

P: Jeg tror aldrig, vi har spillet fodbold, før vi flyttede til København, og vi er heller ikke særlig gode til det, men det er bare meget tilgængeligt nu. Og så er det gratis og sjovt. Der er mange ting, der er tilgængelige herude, som ikke koster så meget, og som vi har lidt for os selv, fordi det ikke er så hypet. Der er ikke mange, der gider at bruge deres tid på at gå ind på en begroet byggeplads og hænge ud.

”Den aften ændrede det sig for mig. Så kom det pludselig meget tæt på”

C: Indtil for nylig blev jeg slet ikke påvirket af bandekonflikten. Jeg tænkte faktisk slet ikke over det, der foregik. Jeg tænkte, at selvom det foregik i mit kvarter, så var det ikke noget, jeg ville blive involveret i. Det var bare noget, banderne skulle ordne med hinanden. Men så her den anden aften stod min roomate Victor på Esromgade, da de pludselig begyndte at skyde. Den aften ændrede det sig for mig. Så kom det pludselig meget tæt på. Han havde stået lige ved siden af, og han var meget rystet. Jeg var meget rystet – så kan man alligevel godt støde ind i det, selvom man ikke har noget med det at gøre.

P: Den kiosk, der ligger lige rundt om hjørnet, hvor jeg bor, og den kiosk, jeg altid bruger, har de også skudt på. For knap en måned siden blev der skudt ind ad vinduerne. Det synes jeg er vildt ubehageligt. Skudhullerne er der stadig, de har bare lappet dem til. Jeg er på ’hvordan går det?’ med dem, der arbejder derinde, og de er altid så søde, men efter det er sket, har jeg tænkt: Hvorfor bliver de skudt efter? Hvad laver de? Og hvorfor virker de så ligeglade med det nu? De er skidesøde, men det virker underligt, at banderne skyder efter dem. Heldigvis virker det ikke, som om de er særlig gode til at ramme.

Petrine Sørensen og Camilla Nielsen på deres skatespot. Foto: Cecilia Anberg

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12