25. Oktober 2017

En forkærlighed for storcentre

Hvad enten du har haft din færden i Kolding Storcenter, Rosengårdscentret i Odense, Frederiksberg- eller Ballerup Centret, så har du garanteret brugt en lørdag eller to i et storcenter skubbende med en overfyldt Bilka-indkøbsvogn. Det er et sjovt fænomen med storcentre, for lige så forfærdelige og røde-knopper-frembringende de er, lige så stor vækst sikrer de en by. Det har Jakob Jessen ovre på Zetland set nærmere på. I sin artikel om storcentre tager han udgangspunkt i det nyåbnede Kronen Vanløse (det er åbenbart ikke længere moderne at kalde sit center noget med ja, center, skriver han). Spændende læsning om centralisering, vækst og byer, der er bange for at dø.

+ Hvis du ikke kan få nok af storcentre, så læs også lige David Holt Olsens klumme om at se ”civilisationens ringeagtede genskabelse i Herning Messecenter”. Skribenten er museumsinspektør på Dansk Industrimuseum og har en selvudnævnt forkærlighed for storcentre i Aarhus. Han guider læseren gennem den jyske hovedstads centre og kommer frem til konklusionen ”jo længere vestpå, jo lavere i agtelse.” Til sidst ender han i Herning Messecenter.

Hver skete der, Europa?

Man siger, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Men hvis man spørger den amerikanske journalist og intellektuelle William Drozdiak, så er det vejen til EU’s undergang, der er brolagt med gode intentioner. I sin nye bog kommer han med en række forklaringer på, hvorfor Europa pludselig ser ud til at smuldre. Hovedårsagen skal findes i, at man har haft ambitiøse planer, men knap så ambitiøse udførelser af planerne. Ifølge Drozdiak er både euroen, Schengen-aftalen og østudvidelsen derfor endt som et mareridt for Europa. Han peger på, at når USA trækker sig tilbage og ikke holder hånden over Europa, så ender kontinentet med at blive opslugt af sin gamle dæmon igen: Nationalisme.

Dit liv er et spil Dungeons and Dragons

Hvis du ikke kender Dungeons and Dragons, så har du, modsat i hvert fald én af Føljetons journalister, nok været en af de seje til klassefesterne. Dungeons and Dragons er rollespil for folk, der synes, det er for meget besvær at gå ud i skoven og klæde sig ud som ork. I stedet sidder man trygt ved et skrivebord og forestiller sig, at man er en ork (don’t judge). Du kan som fantasiork være god til forskellige ting: Du kan være stærk, klog, hurtig osv. Det hele afhænger af, hvor mange point, du har. De point kommer fra terningekast. Sagt på en anden måde: Som fantasiork består du af tal. Det gør du jo heldigvis ikke i virkeligheden. Eller gør du? Vi har efterhånden så mange data på os selv, at vi måske i virkeligheden bare kunne reduceres til forskellige point. Det kan du læse mere om i den her artikel, hvor der sættes spørgsmåltegn ved, hvorvidt vi ikke alle bare er Dungeons and Dragons-figurer. I så fald er det uden alt det fede: Ingen magi, drager eller heroiske eventyr. Urg…

Hvorfor er der ikke flere nye lande?

Det korte svar er, at det simpelthen er for svært at skabe et nyt land. Se bare på situationen i irakiske Kurdistan og spanske Catalonien. Det lidt mere nuancerede svar giver The Atlantic dig her. Nye lande har svært ved at være økonomisk levedygtige på egen hånd. Og de møder ikke kun modstand fra de lande, de løsriver sig fra, men også fra de omkringliggende lande. For Catalonien gælder det de omkransende EU-medlemslande, og for Kurdistan gælder det Tyrkiet, Iran og Syrien. ”På den måde erstattes retten til selvbestemmelse af suverænitet og territorial integritet,” som der står i artiklen.

En milliard tons grønlandsk mudder

Hvert år sluger havet en milliard tons mudder, der stammer fra den grønlandske indlandsis. Et nyt studie viser, at Grønland er storleverandør af mudder på havets bund, og det er noget juks, fordi den store mængde mudder blandt andet kan være med til at øge vandstanden i havene hurtigere. Problemet vokser sig kun større i takt med, at klimaforandringerne tager til i styrke, og indlandsisen derfor smelter yderligere. Den eneste måde, man kan bremse udledningen af mudder (som i fagsprog hedder sediment), er ved at få de globale temperaturer til at falde. Og det er som bekendt lettere sagt end gjort. Læs mere om forskningen og Grønlands udledning af sediment på Videnskab.dk. Det er både spændende og forfærdende.