Kina
Kinas 'nye æra'
I morges præsenterede Kinas præsident Xi Jinping det kinesiske kommunistpartis nye topledelse. Politbureauets stående udvalg består nu foruden præsidenten og premierministeren af fem nye medlemmer. De er alle så gamle, at det er usandsynligt, at nogen af dem kan overtage præsidentposten, når Xis anden (og i princippet sidste) periode slutter i 2022. Men det lader heller ikke til at være hans plan.
The Communist Party of China's new Politburo Standing Committee, the nation's top decision-making body (L-R) Han Zheng, Wang Huning, Li Zhanshu, Chinese President Xi Jinping, Premier Li Keqiang, Wang Yang, Zhao Leji meet the press at the Great Hall of the People in Beijing on October 25, 2017. China on October 25 unveiled its new ruling council with President Xi Jinping firmly at the helm after stamping his authority on the country by engraving his name on the Communist Party's constitution. / AFP PHOTO / WANG ZHAO
En strøtanke: Det kunne være et interessant eksperiment at tage en højtstående dansk politiker – for eksempel justitsminister Søren Pape Poulsen (K) – og dumpe ham et sted i toppen af Kinas kommunistiske parti. Hvordan ville han klare sig? Hvor lang tid ville der gå, før han blev knust mellem møtrikkerne og boltene i det skånselsløse kommunistiske maskineri? Sammenlignet med de vestlige landes politiske systemer, som trods alt er holdt sammen af demokratiske spilleregler, er kinesisk politik ikke bare fremmedartet; det er et helt andet univers. I vestlige øjne er det ren bizarro.
‘Toppen’ i Kinas kommunistiske parti (landets eneste) er et vidt begreb. Der er 1,3 milliarder kinesere, og 89 millioner af dem er medlem af partiet. På det kommunistiske partis 19. kongres, som sluttede i går efter en uge, var der lidt over 2.200 delegerede – partifolk fra landets provinser, fra militæret og fra erhvervslivet. Er man en af de 205 personer, som sidder fast i Centralkomitéen, er man virkelig højt på strå.
Man kan komme højere op, for der er jo også Politibureauet. Det er en gruppe på op til 25 personer, nominelt valgt af Centralkomitéen, som ‘fører tilsyn’ med partiet. Men vi er stadig ikke helt på toppen. Vi mangler Politbureauets stående komité, som er partiets og dermed Folkerepublikken Kinas absolutte topledelse.
Og så er vi fremme ved nyheden: Tidligt i morges (dansk tid) præsenterede Xi Jinping, Kinas 64-årige præsident (og generalsekretær for Kinas kommunistiske parti) de seks andre medlemmer af den stående komité. Hemmelighedskræmmeriet var ekstremt; det var først, da Xi førte dem ind på scenen, at det stod klart, hvem de var – og at Xi, som har været præsident siden 2012, efter alt at dømme har tænkt sig at blive blive siddende på posten indtil 2027 og muligvis endnu længere. Præsentationen af den stående komité markerede begyndelsen på hans anden fem-årige præsidentperiode.
”Her, på vegne af det nyvalgte centrale lederskab, ønsker jeg at udtrykke min hjerteligste tak til alle partiets medlemmer for den tillid, de har vist os. Vi vil arbejde flittigt på at gøre vores pligt, fuldføre vores mission og belønne tilliden,” sagde Xi Jinping i en 21 minutter lang tale.
Politbureauets stående komité består udelukkende af mænd, det er der intet nyt i. Men eftersom de alle er mellem 60 og 67, er ingen af dem i princippet unge nok til at overtage stafetten efter Xi ved den 20. partikongres i 2022, fordi kinesiske politikere traditionelt går på pension omkring 68-årsalderen.
Foruden præsident Xi og hans premierminister Li Keqiang består komitéen nu af Li Zhanshu, Han Zheng, Zhao Leji, Wang Yang og Wang Huning. Under den rammende overskrift ‘De almægtige syv’ har The Guardians Kina-korrespondenter i hast produceret nogle små portrætter af premierministeren og de fem nye medlemmer, som vi tillader os at trække på i det følgende:
Wangh Huning, 62. The Guardian kalder ham ”Kinas Kissinger”. Han er præsidentens udenrigspolitiske toprådgiver og er kendt for sine teorier om ‘ny-autoritarisme’. Han menes at have haft indflydelse på Xis politiske tankegods.
Han er ikke tilhænger af det kollektive lederskab, som blev indført efter Mao Zedongs død i 1976, men går ind for at centralisere magten. I de fem år, Xi har været præsident, har han slået hårdt ned på korruption i partitoppen, fordi han frygtede, at det kunne blive partiets og dermed det kommunistiske styres endeligt. Wang deler denne indstilling.
Li Zhanshu, 67. Han er præsidentens ven og nuværende stabschef. Han har spillet en vigtig rolle i forhold til at gøre Xi så magtfuld, som han er blevet – blandt andet ved at udstyre ham med titlen ‘kerneleder’ og dermed sætte ham op på niveau med Mao Zedong og Deng Xiaopeng.
Li Keqiang, 62. Premierministeren og dermed landets næstmest magtfulde politiker. Han opfattes som allieret med Xis forgænger Hu Jintao, og Xi har angiveligt længe arbejdet på at indskrænke hans magt.
Wang Yang, 62. Det er ham, der forhandler de store internationale handelsaftaler. Han anses med The Guardians ord for at være en relativt frisindet, reformivrig politiker.
Han Zheng, 63. En økonomisk teknokrat, som kan komme til at spille en vigtig rolle, efterhånden som Kinas økonomiske vækst aftager. Han er mere til markedskræfter end planøkonomi.
Zhao Leji, 60. Han fik ikke en en plads i den stående komité i 2012, efter at antallet af medlemmer blev skåret ned fra ni til syv. Tirsdag blev han chef for Kinas antikorruptionskampagne. Hans far var venner med Xis far og opfattes som en af af topfolkene i de to politiske fraktioner i partiet, som er på vej op.
Den nøje koreograferede præsentation af Kinas nye topledelse ligger fint i forlængelse af partikongressen, som officielt sluttede tirsdag. Xi Jinping indledte den med at holde en tre timer og 23 minutter lang tale, hvor han opsummerede sine hidtidige fortjenester og fremlagde sin enorme to-do-liste for Kina. Som New York Times noterede sig, omtalte Xi Jinping i alt 26 gange Kina som en ”stormagt”, hvilket ellers ikke har været kutyme. Under kongressen blev Xis navn skrevet ind i partiets forfatning. Det er kun sket for to andre, Mao og Deng Xiaopeng.