25. oktober 2018

Vi ved, at #MeToo-bevægelsen ruller i de vestlige lande. Men hvad med steder som Kina, Rusland, Pakistan, Bangladesh, Thailand og øh … Nepal? Eller hvad med Indien? I verdens næststørste demokrati sker der også små fremskridt på den front, og flere internationale medier har samlet op på det i denne uge. Financial Times’ har et godt podcast-indslag om en indisk minister, som i sidste uge blev tvunget til at træde tilbage – stik mod alle odds. Da han forsøgte at lukke munden på en kvinde med en retssag for ærekrænkelse, meldte endnu flere kvinder sig med anklager mod ham. Og flere og flere indiske kvinder står nu frem og fortæller om forholdene på deres arbejdspladser. Fantastisk. Magasinet Vox bringer også et rigtig godt overblik her.

Alle tiders store svenske filminstruktør Ingmar Bergman ville være fyldt 100 år i år. Det er ikke noget, man som sådan behøver fejre eller begræde (han blev trods alt 89). Noget man til gengæld kan gøre er at søge ind på Sveriges Television på nettet og se de 16 ultrakorte dokumentarer om forskellige facetter af Bergman, som ligger der til fri afbenyttelse. De varer fra 1 minut og 50 sekunder til 14 minutter og handler om alt fra Bergmans mave, Bergmans forhold til dyr og Bergmans dæmoner til Bergmans årstider og farver og hans måde at skrive manuskript på. Det er hurtigt ind og hurtigt ud – og genialt, hvis man er på farten. En anekdote på falderebet: Der var en bestemt gul blok, Bergman var glad for at skrive manuskripter på. Da den var ved at udgå af sortimentet, kontaktede han fabrikanten og spurgte, om de kunne sende nogle til ham. Der kom 8.000 gule blokke med posten. Da dokumentaren blev lavet, havde han kun 20 tilbage.

Det er bestemt ikke den værste konsekvens ved klimaforandringerne, men usædvanligt vejr kan give os en form for hjemve. Denne artikel fra Kommunikationsforum fortæller om fænomenet solastalgia, og det opstår, når vi bliver deprimerede eller fremmedgjorte, som konsekvens af at naturen ændrer sig. Tænk fx på, om klimaforandringerne skulle betyde, at der aldrig ville komme sne i Danmark igen ved juletid. Så ville mange nok blive ramt af solastalgia – vi ville få hjemve, selvom vi var hjemme.

Når det kommer til at præsentere journalistik på en flot og lækker måde på nettet, så kommer man ikke udenom, at New York Times’ magasin simpelthen er i en klasse for sig. Se bare den her artikel, der handler om, hvordan chokoladebaren Kit Kat ikke bare er et almindeligt stykke slik i Japan men nærmest er blevet et kulturelt fænomen, der redefinerer, hvad slik kan være. Det er en lækker journalistisk sag om en lækker lille snack.

Ville du slå ét menneske ihjel, hvis det betød, at fem andre dermed undgik døden? Det er ikke noget helt nemt spørgsmål at svare på. Det er da i grunden også et absurd spørgsmål. Men endnu mere absurd er det, at de flestes svar vil være forskellige, alt efter om de skal svare på det med deres modersmål eller et fremmedsprog. Den her artikel har et par år på bagen, men det gør den ikke mindre interessant. Den fortæller nemlig, hvordan brugen af fremmedsprog gør vores moralske valg mere løsrevet fra vores følelser, vi bliver mindre bange for tab og mere villige til at tage risici. Må vi bare stille minde om, at der tales på fremmedsprog i de fleste internationale politiske institutioner.

Vi er ved at foretage en lille undersøgelse, og vi vil frygtelig gerne have, at du svarer på et par spørgsmål om, hvad du synes om det hele. Skal vi gøre noget anderledes? Gøre noget bedre?

Som tak for hjælpen udlodder vi til én læser, som har gjort sig den ulejlighed at besvare spørgeskemaet. Alle deltagere får dog en kæmpe stor tak for hjælpen.

Undersøgelsen finder du her! Det tager højst to minutter.