26. juni 2023

Næste udgave 03:20:08

Surprise! Du skal på sommerkursus

Hvis du er erfaren Føljeton-læser, ved du, at vi normalt udkommer med en anderledes kadence over sommeren. Færre udgaver med færre nyheder.

Men plejer er død, og i år prøver vi noget nyt. For egentlig mener vi, at sommeren skal bruges på at nørde igennem.

Så vi har simpelthen lanceret

Fra mandag d. 26. juni og 5 uger frem sender vi 5 små brevkurser ud til jeres indbakker (modtager du ikke vores daglige mail, kan du justere dine indstillinger her.)

Det er én lektion om dagen. Mandag til torsdag.

Kurserne er hurtigt læst, veloplagte og med rigeligt til de små grå. Så du kan fylde de lange sommerdage med meningsfulde overspringshandlinger.


I løbet af sommeren skal vi:

Skære gennem hypen og få greb om 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
 Sommerlæse blød 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion.
 Undersøge, om er svaret på alle vores bønner: 1. lektion2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
Og øve os i at se på billeder med Oliver Stilling: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion
 Lære at gennemskue med Lars Trier Mogensen: 1. lektion, 2. lektion, 3. lektion & 4. lektion

 

Men bare rolig, du bliver ikke snydt for nyhederne. De kommer om fredagen i vores spritnye overbliksformat, som selvfølgelig også lander direkte i din indbakke.

Som altid er mailen åben, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Og ellers er det bare at sige: vel mødt på sommerskolen!

 

Seneste weekendoverblik

Oceangate Expeditions/Reuters/Ritzau Scanpix

Kære læser

Højt at flyve, dybt at dykke

1,7 mio. kr. og et dyk i en ubåd på 3.700 meters dybde. På den måde kan det åbenbart lade sig gøre at se Titanics forliste skibsvrag via virksomheden OceanGate. Det er som en slags milliardærudgave af en kanalrundfart. Søndag stævnede ubåden Titan ud med OceanGates direktør Stockton Rush, erhvervsmanden Shahzada Dawood og hans søn […]

Læs mere

Ugen

1

Cocaine Hawaii. Hanstholm og Thyborøn er ikke længere kun hjem for Lars Løkkes kvotekonger. Nu har et nederlandsk narkokartel også indfundet sig i Nordjylland. TV 2 kunne i denne uge afsløre, at smuglere, der foregiver at dumpe fisk i Nordsøen, også har kokain med ombord. Samtidig har der aldrig været mere narko i omløb i Europa. “Hele Europa vil støde på kokainmafiaen på et eller andet niveau,” siger anklageren Mr. De Jong til den franske avis Le Monde. Mon vi snart får brug for kokainkvoter?

2

Sure miner. Onsdag åbnede den norske regering for at jagte metaller og mineraler, der skal hjælpe den grønne omstilling. Norge kan ikke ligefrem bryste sig af at være et grønt foregangsland, men er minedrift den rigtige vej at gå, når selv Miljødirektoratet advarer om, at det truer biodiversiteten? En ny FN-aftale binder os til at sikre livet i havet, men i Danmark er der ingen holdning, når det handler om dybhavsminedrift. Der var i hvert fald ingen klare svar, da Astrid Plum rakte ud til Udenrigsministeriet.

3

Forbudte frugter. Hverken statsminister Mette Frederiksen (S) eller fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) ved, hvordan man kontakter Apple, men techgiganten har ikke problemer med at række ud til dem, der står i vejen for milliardforretningen – nu en schweizisk æbleavler, hvor Apple åbenbart forsøger at tage patent på naturen selv. Lyssky metoder er æblemanden ikke ene om: Den kinesiske techgigant Huawei er afsløret i at bruge hemmelige mikrofoner og droner til at overvåge danske TDC-kunder.

4

Gdańsk. “I magtspillet om den nye EU-naturgenopretningsplan, som netop er blevet vedtaget med et knebent flertal, har Danmark således stået på samme side som Polen, og begge lande har ihærdigt forsøgt dels at sænke kravene til naturbeskyttelse og dels at få indføjet så mange undtagelser som overhovedet muligt. Og missionen lykkedes.” Lars Trier Mogensen om Danmarks blødende natur.

+ Klimanyhedsbrevet Heated: ‘Hvorfor Jay-Z’s nye hus til 200 mio. dollars stinker’.

5

Dobbeltmoral. En mor og hendes to børn er – endelig – evakueret fra Roj-lejren i Syrien. Det er dog ikke glade dage, der venter. Ved ankomsten blev kvinden straks anholdt og sigtet for at fremme terrorvirksomhed samt indrejse og ophold i et konfliktområde, inden hun forventes at blive mødt af krav om at blive varetægtsfængslet. Én kvinde og et barn sidder stadig tilbage, hvor kun moderen tilbydes at komme hjem.

6

Money, Money, Money. Der er penge at spare i Sverige, efter den svenske krone onsdag tog et nyt historisk dyk: For kun 63 danske kroner kunne du her få en svensk hundredlap – og så kan man jo hurtig få råd til en lille dalahäst. I Storbritannien har alarmklokkerne også ringet med en inflation på 8,7 pct. Som cheføkonom i Danske Bank Las Olsen siger – og som vi nævnte i Føljeton mandag – er og bliver økonomien en sart soufflé. Må vi i øvrigt anbefale seneste udgave af vores penge-nyhedsbrev Ude af kurs om greedflation?

7

Verdensmennesker. Den danske EU-kommissær Margrethe Vestager har i denne uge bekræftet, at hun går efter at blive formand i Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Imens har Mette Frederiksen været på krammetur i Namibia og Sydafrika.

+ Meget ud af det blå påpegede Liz Truss, at hun var ked af at blive sammenlignet med et salathoved.

++ Og så har USA’s udenrigsminister Antony Blinken været i Kina, mens Indiens premierminister Narendra Modi har været på rød løber i USA. Begge besøg blev analyseret i Føljeton af Emilie Ewald.

8

Finsk fo(r)bi. Finland har fået en ny regering, og lad os bare sige, at den er pænt højredrejet. Tirsdag kunne Petteri Orpo fra det konservative Samlingspartiet kalde sig landets nye statsminister, og han vil nu gå hårdt til både immigrationspolitikken og de offentlige udgifter. Euronews påpeger i den forbindelse, at der kan være PR-katastrofer på vej. For den nye økonomiminister Vilhelm Junnila fra partiet De Sande Finner har eksempelvis holdt tale for en gruppe nynazister. Det vidner så sandelig om dårlig dømmekraft.

Svarkuponen

Ritzau Scanpix

Nyhedsanalyse

Skal Danmark have digitale kontanter?

Hvad afgør, om Danmark skal have en digital krone? Vi har i dag en meget velfungerende infrastruktur og innovative betalingsløsninger, og det er ikke tydeligt, hvordan en digital krone ville kunne bidrage til bedre og mere sikre løsninger. Men der sker så meget på det her område, og vi følger udviklingen tæt. Vi har kontakt med […]

Læs mere

Kulturtjek

Janus Engel Rasmussen/BAM/Ritzau Scanpix

Kulturtjek: Carsten Jensen

 

Det her er første udgave af Føljetons nye weekendtjekliste. Og til at klippe det røde bånd: ingen ringere end ven af huset – Carsten Jensen. 

Spiderman: Across the Spider-Verse. Den seneste, animerede Spiderman-film er som en svimlende gennembladning af alle tegneseriehistoriens og kunsthistoriens stilarter. Og så er der en helt, der gør oprør mod Spiderman traditionen. Han vil ikke være Spiderman på samme måde som alle de andre Spidermen i multi-universet. Og der er mange! Befriende, morsom og totalt opslugende.

For første gang i mit liv anbefaler jeg en bog, jeg ikke har læst til ende. Sara Rahmehs roman Betonhjerter handler om en af de der altid nedrivningstruede blokke, vi har døbt ghettoer for at vise beboerne, at de ikke hører til. Det lyder så gråt, som det overhovedet kan, men så læs en sætning som denne her på side 15, og jeg er solgt. “Granatæbler med smag af hemmeligt sommerkys, stjålet i skolegården.” Den bog indtager jeg gerne i store, saftige bidder lige indtil den bitre eller søde ende.

Her er en lille bog, der lige passer ind i lommen, og det er der, den hører til, som opslagsværk over verden, som opmuntring til at redde den, og som kyndig vejledning i vejen frem: En Grøn Retfærdig Fremtid, skrevet og udgivet af Den Grønne Ungdomsbevægelse.

Et sidste ord

Vi ved ikke rigtigt, hvad det her er. Men måske er det lyden af weekend?

Som sagt ser Føljeton i næste uge – og i hele juli – en smule anderledes ud end normalt. Det er nemlig blevet tid til vores længe ventede sommerskole. Mere om det på mandag. Vi ses der!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12