27. november 2018

Næste udgave 03:20:08

TOPSHOT - NASA engineers Kris Bruvold (L) and Sandy Krasner (R) react after the successful landing by the InSight spacecraft on the planet Mars from the Mission Support area in the Space Flight Operations facility at the NASA Jet Propulsion Laboratory (JPL) in Pasadena, California on November 26, 2018. - Cheers and applause erupted at NASA's Jet Propulsion Laboratory as a $993 million unmanned lander, called InSight, touched down on the Red Planet and managed to send back its first picture. (Photo by Al SEIB / POOL / AFP)

Kære læser

På Mars og i Basel er der lys, men der er ingen hjemme

Der er noget iboende poetisk over rumrejser. På papiret er det jo egentlig så langt fra digterkunsten, som det næsten kan blive. Normalt tænker man poesi som ord nedskrevet på papir. Gerne noget fyldt med allegorier, metaforer og dunkle sætninger, der får en til at føle tristesse eller glæde, uden at man nødvendigvis helt ved […]

Læs mere

Døgneren

1

Asylansøgere fra Georgien kan fremover afvises med det samme. Det er blevet praksis, efter at udlændingemyndighederne har sat Georgien på ”Åbenbart Grundløs Haster”-landelisten. Det er de kommet, da der har været en vækst i kriminalitet blandt georgiere i Danmark. Antallet af georgiske asylansøgere i årets første ti måneder er næsten femdoblet i forhold til de seneste år, og det gør dem til landets tredjestørste gruppe asylansøgere næst efter syrere og eritreere.

2

Mueller anklager Manafort for at have brudt vilkårene for forlig. Den særlige anklager Robert Mueller skriver i et nyt retsdokument, at Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort gentagne gange har løjet for FBI’s undersøgere, på trods af at han indgik et forlig om samarbejde tilbage i september. Derfor risikerer Manafort nu at miste det løfte om en nedsat dom, som han ellers havde opnået ved at indgå forliget.

3

Dyre tider for Coloplast. Omtrent 7000 amerikanske kvinder har sagsøgt den danske medicogigant efter at have have oplevet alvorlige bivirkninger med et indopereret underlivsnet fremstillet af netop Coloplast. Problemet er, at underlivsnettene ikke var testet på mennesker, før de begyndte at blive brugt i praksis. Coloplast har afsat 5,25 mia. kroner til erstatning og forlig til kvinderne.

4

Over en fjerdedel af de engelske pubber er lukket siden 2001. Det viser nye tal fra det britiske statistikbureau Office for National Service. Det sker som følge af stigende udgifter og skatter samt ændrede forbrugsvaner, skriver The Guardian. Det er særligt de mindre pubber i provinser og forstæder, der lukker.

5

Myanmarske myndigheder fanger 93 rohingyaer på flugt. Rohingyaerne befandt sig i en båd på flugt fra Thae Chaung-lejren i det vestlige Myanmar. Det er primært statsløse rohingyaere, der opholder sig i lejren, og de formodes at ville flygte til Malaysia på grund af den diskrimination og forfølgelse, de er udsat for i Myanmar. Det anslås, at omkring 700.000 rohingyaer sidste år flygtede til Bangladesh.

Nyhedsanalysen

Konflikten i Ukraine er ved at eskalere

Af Andreas T. Kønig
Kampen i Kertjstrædet. Søndag spillede det russiske militær med musklerne, da to ukrainske flådefartøjer og en slæbebåd forsøgte at sejle gennem Kertjstrædet. Et russisk militærskib påsejlede først et af de ukrainske skibe, hvorefter russerne blokerede sejlruten gennem strædet med et fragtskib. De tre ukrainske fartøjer, der prøvede at sejle gennem strædet, blev angrebet og overtaget af russisk […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Haze blankets a damaged rainforest in Sampit regency of the Indonesia's central Kalimantan province October 3, 2007. For years, Indonesia has made money by chopping down its forest. The huge archipelago, with about 10 percent of the the world's tropical rainforests, is planning its hopes on next month's U.N. climate talks in Bali and a new scheme it is pushing that aims to make emission cut from forests eligible for carbon trading. To match feature CLIMATE-INDONESIA/FORESTS. Picture taken October 3, 2007. REUTERS/Hardi Baktiantoro (INDONESIA)

En fedtet klimaplan

En fedtet klimaplan

I 2007 kunne USA’s daværende præsident George W. Bush præsentere en ny ambitiøs plan for, hvordan USA skulle kunne blive mindre afhængige af udenlandsk olie, kickstarte den grønne omstilling og samtidig skabe nyt arbejde for pressede landmænd: Der skulle nu satses på biobrændsel. Måske lød det smart på papiret, men som ProPublica her fortæller, var det i virkeligheden lidt af en bjørnetjeneste. Den nye efterspørgsel på biobrændsel fik nemlig Indonesien til at gå all-in på palmeolie, hvilket har ført til en masse fældet regnskov og en klimakatastrofe.

An unidentified supporter dressed in a traditional Norwegian dress skis on the track ahead of Marit Bjoergen (R) and Hilde Pedersen after the women's 0.9 km cross country team sprint at the Nordic World Championships in Oberstdorf, southern Germany, February 25, 2005.Norway won the race ahead of Finland and Russia. REUTERS/Leonhard Foeger

Nordmændene vil have lokale fødevarer

Nordmændene vil have lokale fødevarer

Det her er bare en kort lille sag. Vi skal en tur til Norge, hvor efterhånden 100.000 af de kære nordmænd køber ”kortreist” (det vil sige lokalt forarbejdet) mad via Facebook. Sidste år gik en række bønder sammen om en salgs- og distributionsmodel, hvor kunderne bliver medlemmer og kan bestille mad fra forskellige lokale fødevareproducenter, som de så selv skal afhente. ”Jeg har nesten sluttet å handle i butikken,” udtaler en Anne Hilde Hagland. ”Her får jeg kortreist, sunn mat. Og det aller beste er at jeg får treffe bonden selv.” Kan vi få det til Danmark?

FILE -In this Nov. 14, 2005 file photo, clouds hang over the North Sentinel Island, in India's southeastern Andaman and Nicobar Islands. A rights group that works to protect tribal people has urged Indian authorities to abandon efforts to recover the body of an American man who was thought to be killed by inhabitants of an island where outsiders are effectively forbidden by Indian law. (AP Photo/Gautam Singh, File)

Turen går til North Sentinel Island 

Turen går til North Sentinel Island 

De indfødte på North Sentinel Island er ikke særligt glade for at få gæster. Det blev gjort ret tydeligt i forrige uge, da øboerne dræbte en amerikansk missionær med bue og pil. Ifølge antropologen T N Pandit var missionæren dog også lidt selv ude om det, eftersom han begik den begynderfejl, at han ikke respekterede stammefolkets truende adfærd med bue og pil. Hvorfor blander T N Pandit sig nu i det? Jo, fordi han har brugt i omegnen af 50 år på at nærme sig den afskærmede ø med gaver og smiger. Vildt nok.

RB, 28-07-2017, kl. 12.58 (opdat. 13.04) Kraftig monsun koster over hundrede personer livet i Indien Siden den fire måneder lange monsun begyndte i Indien i juni, er der faldet lidt mere regn end gennemsnittet. A woman wades through a road flooded by heavy rain in Ahmedabad, India, July 24, 2017. REUTERS/Amit Dave

Den indiske kvindekamp 

Den indiske kvindekamp 

Ifølge en undersøgelse udført af Thomson Reuters Foundation er Indien verdens farligste land for kvinder. Intet mindre. Landet er mange steder plaget af en absurd høj voldtægtsrate og en patriarkalsk struktur, som gør, at kvinder i praksis må leve en tilværelse som andenrangsborgere. Dagbladet Information er rejst til Indien for at snakke med nogle af de kvinder, der kæmper for at ændre på de ekstreme forhold. Her kan du blandt andet møde Sharan, der underviser andre kvinder i den israelske selvforsvarsdisciplin Krav Maga, og Aparna Sanjay, der har medvirket i demonstrationer på sit lokale universitet. Stærkt.

Kan et computerspil vise os fremtiden?

Kan et computerspil vise os fremtiden?

I computerspillet Fallout udforsker spilleren livet efter den globale atomkatastrofe, hvilket tvinger én til at træffe en række problematiske valg. Det er muligt at støtte slavehandlere, folkemordere og kriminelle narkobander, og det, der gavner en selv, er ofte skidt for andre. Det har fået underviser i filosofi og spilkultur ved Colorados Tekniske Universitet Sherry Jones til at sammenligne spillets formål med teorien om egoisme, fordi man i sidste ende handler uetisk for at fremme sine egne interesser. Hun mener også, at Fallout måske er et vindue til, hvordan mennesker vil reagere i tilfælde af en virkelig apokalypse. Og hun er ikke den eneste, der har filosoferet over Fallout-serien.

Et sidste ord

Fodboldlegenden Diego Maradona er for tiden træner i en klub i Mexicos næstbedste række (don’t ask). Spørgsmålet, han bliver stillet her, er ret enkelt, men ordene kommer åbenbart ikke så nemt til Diego. (Han skulle bare have svaret ligesom Andy Warhol i det her interview fra 1971).

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12