TOPSHOT - NASA engineers Kris Bruvold (L) and Sandy Krasner (R) react after the successful landing by the InSight spacecraft on the planet Mars from the Mission Support area in the Space Flight Operations facility at the NASA Jet Propulsion Laboratory (JPL) in Pasadena, California on November 26, 2018. - Cheers and applause erupted at NASA's Jet Propulsion Laboratory as a $993 million unmanned lander, called InSight, touched down on the Red Planet and managed to send back its first picture. (Photo by Al SEIB / POOL / AFP)
Der er noget iboende poetisk over rumrejser.
På papiret er det jo egentlig så langt fra digterkunsten, som det næsten kan blive. Normalt tænker man poesi som ord nedskrevet på papir. Gerne noget fyldt med allegorier, metaforer og dunkle sætninger, der får en til at føle tristesse eller glæde, uden at man nødvendigvis helt ved hvorfor.
Rumrejser derimod … rumrejser er videnskab. Ikke af den bløde slags med diskursanalyse og kulturteori. Nej, det er benhård fysik blandet med de allerstørste bedrifter inden for ingeniørkunsten. Rumrejsen er på alle måder mere matematiske ligninger, end det er Molière og Mallarmé – og så alligevel ikke. For rumrejsen er også menneskets søgen efter mening, det er historien om den måske ensomste rejse, der findes, og det er et indblik i naturens skønhed, lovmæssighed og stringens, som naturvidenskaben har blotlagt. Fuldstændig som var den et digt.
Den NASA-sonde, der i aftes kl. 21.05 dansk tid landede på Mars, er ren poesi. Et eventyr. Som man kan se på Twitter, er InSight allerede vokset fra at være et objekt. Den er i stedet blevet et subjekt, en han eller hun (eller hen), der er taget på en farlig dannelsesrejse for menneskets skyld. Det har blandt andet ledt den igennem en farefuld landing på Mars, hvor den gennemgik ”rædslernes syv minutter,” og da den nåede frem, sendte den et lille ensomt bip ned til jorden. Den er i god behold, men den er alene. Vi har alle eventyrets elementer – besjæling, tallet syv, dannelsesrejsen …
Det er selvfølgelig lidt noget pjat, for InSight er ikke på Mars for den gode histories skyld. Den er der for at grave i Mars’ undergrund, som vi kender meget lidt til. For videnskabens skyld. Men nogle gange har vi brug for noget rumpoesi for at holde den kørende hernede på den triste jordklode. Fx så vi kan gå og drømme om, at der er intelligent liv et andet sted i universet, for på moderplaneten synes det af og til sparsomt.
Er der liv på Mars?
Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus hedder det sig i en bog fra 1992 skrevet af John Gray. Hvad det i grunden betyder, har vi ingen anelse om, og apropos vores lille rumfortælling synes det som en dårlig omgang pladderpoesi. Nå, men hvis mænd rent faktisk er fra Mars, så er vi bange for, at InSight kommer til at grave rigtig dybt efter det intelligente liv, eftersom dele af den mandlige art synes at have et utroligt besvær med at få brikkerne i bøtten til ikke at løbe i vejen for hinanden.
I den schweiziske topfodboldklub FC Basel (ja, så skal vi love for, at det blev jordnært igen) har der været gallamiddag. Herreholdet skulle nyde en stor treretters menu i anledningen af klubbens 125 års fødselsdag, mens kvindeholdet blev spist af med en omgang tørre sandwiches i et tilstødende lokale.
Det er latterligt, men det bliver værre endnu. Mens mændene sad og mæskede sig, skulle kvindeholdet gå rundt og sælge lodsedler til en tombola. En fucking tombola! 1.250 personer var inviteret til gallamiddagen. Kvindeholdet var ikke, de var der for at arbejde.
I en udtalelse skriver FC Basel at ”kvinderne var glade for at hjælpe,” og at ”til vores jubilæumsmiddag hjalp mange af vores medarbejdere på forskellig vis.” Det er nu engang det fede ved at være mand. Så kan man hjælpe ved at sidde og æde stor middag og glæde sig over, at kvinderne bare elsker at hjælpe til.
Med InSight er der kommet lys på Mars, men der er stadig ikke sådan rigtig nogen hjemme. Sådan forholder det sig også oppe i hovederne på de mennesker, der har taget beslutningen om, at FC Basels kvindehold skulle sælge tombolalodder, mens mændene sad til fin middag: På deres øvre etage er der også lys, men der er tydeligvis ingen hjemme. Det er vist det tætteste, den historie kommer på poesi. /Andreas Terp