27. november 2023

Med fire måneder til præsidentvalget har den regerende Forenede Rusland-leder fået en ny – og muligvis den største – hovedpine: Hustruerne til de mænd, der ufrivilligt er tvunget til frontlinjen på ubestemt tid. På 106-årsdagen for Oktoberrevolutionen samlede en række af kvinderne sig på Teatralnaya Square i Moskva for at få deres ægtefæller hjem – men også få udbetalt mændenes løn, som regeringen hidtil har holdt tilbage.

Politiet stoppede hurtigt demonstrationerne, men fra Kremls side forsøger man ikke at anholde kvinderne. Nej, taktikken er en anden: At give dem det, de beder om. Putins stab har opfordret regionerne om at “anstrenge sig” for at udbetale lønsummerne “så fuldt ud som muligt, hurtigt og uden bureaukrati,” oplyser kilder til det russiske oppositionsmedie Verstka.

Putin vil for alt i verden undgå at kvinderne ødelægger hans allerede dårlige image. For som openDemocracy skriver, er de efterhånden de “eneste legitime kritikere af militæret”, mens alle andre bliver slået ned på.

+ Meningsmålingerne er lige så utroværdige som altid: 82 pct. af de adspurgte mener i en ny undersøgelse, at Putin skal blive siddende på præsidentposten.

++ Russiske kvinder afslører, hvordan militærnægtende mænd bliver tvunget nøgne, sultet og tilbageholdt til de betaler sig fra løsladelse.

+++ The Dial: Sådan bliver du en god soldaterhustru.

++++ Uddrag af Svetlanas Aleksijevitjs Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (1985).

Myten om havfruer har svømmet på tværs af alle verdens have og fortæller en historie om hvide europæeres forhold til, hvem der er menneske, og hvem der ikke er. Om kolonialisme og om cisheteronormativitet. Forfatter Sophie Lewis undersøger de mest populære havfruefortællinger gennem tiden – fra Christopher Columbus til H.C Andersen og Disneys nyeste fortolkning af Den Lille Havfrue.

+ Føljeton-interview med Sophie Lewis: Er det ikke på tide, at vi afskaffer familien?

Den tidligere israelske premierminister Ehud Olmert drømmer om fred  – og om at blive husket for fred. Han vil i hvert fald ikke huskes for krigen med Libanon i 2006 eller angrebet på en syrisk atomreaktor. I et interview hos Information fortæller han også om den fredsaftale, han næsten indgik med Mahmoud Abbas, præsidenten for det palæstinensiske selvstyre.

Rahmat Zaman har levet alle sine 42 år i Pakistan. Hans far flygtede fra Afghanistan i 1979 og i modsætning til faren har Zaman ikke fået opholdstilladelse. Da den pakistanske regering besluttede sig for at udvise udokumenterede afghanske borgere, fik Zaman og hans familie tre dage til at rejse “tilbage” til Afghanistan. Som mange andre er de tvunget til at flytte til et land, de ikke har nogen tilknytning til.