Scanpix/REUTERS/Kevin Lamarque
MasterClass – altså MasterClass med stort C. Hvis du er nogenledes til stede på sociale medier, er du sandsynligvis stødt på reklamer for den amerikanske internetvirksomhed. MasterClass lokker med, at de har mere end 180 videobaserede undervisningsforløb med førende eksperter inden for kogekunst, ledelse, film, fotografi, skriveri etc. Den videbegærlige, læringsparate kunde, som er for doven til at læse bøger, betaler for et abonnement, som så giver adgang til de her videolektioner leveret af professionelle ”fra øverste, øverste, øverste hylde”, som entertaineren Annette Heick ville kalde dem.
Når man går ind og kigger på hjemmesiden, dukker mange genkendelige ansigter op; den britiske forretningsmand og eventyrer Richard Branson, psykologen Esther Perel, sangeren Mariah Carey, eks-præsidenten Bill Clinton, racerkøreren Lewis Hamilton osv. Listen over overvejende amerikanske og britiske dignitarer, som er villige til at lære fra sig, er alenlang. Der må virkelig være mange penge i det. Der er enkelte overraskelser på vagtplanen, fx den 26-årige pakistanske nobelprisvinder Malala Yousafzai. Og minsandten også den 94-årige filosof, aktivist og selverklærede anarkist Noam Chomsky. Surprise, surprise.
I de seneste par uger op til det irriterende, forbrugsorienterede udsalgsfænomen Black Friday har MasterClass reklameret massivt på Facebook og Instagram for at få folk til at investere i to medlemskaber til den halve pris – “til dig og til en, du elsker”. Virksomheden har sikkert gjort brug af flere af de højt betalte underviseres ansigter i annoncerne, men det er nu alligevel allermærkeligst, når det er gamle Chomsky, som pludselig optræder som posterboy i en Black Friday-promoverende reklamekampagne for MasterClass. Det virker helt forkert, nærmest absurd. Inde på hjemmesiden står der, at Chomsky i sit undervisningsforløb giver en indføring i “mediernes mørke side”. Og videre: “Lær at gennemskue propaganda, at forsvare dig mod manipulation og at kontrollere, hvad du forbruger.”
Chomsky må have glemt at læse det med småt, da han underskrev kontrakten. Det er ret godt lavet af MasterClass. Hvis nogen kan sælge skidtet til verdens kritiske forbrugere, må det være Noam Chomsky. Han er så anti-forbrugsorienteret, som man næsten kan blive. Det er helt bagvendt.
Alle kommer, undtagen Biden
Det beskrevne Chomsky/Black Friday-paradoks minder en smule om det bizarre forhold, at FN’s klimatopmøde, COP28, i år skal afholdes i De Forenede Arabiske Emirater, som er en oliestat par excellence. Forhandlingslederen er sultan Ahmed Al-Jaber, som i sit daglige virke er direktør for det nationale olieselskab Adnoc. Det skyldes, at værtskabet for de årlige klimatopmøder går på omgang mellem landene i de fem regionale FN-grupper, og nu har nogen altså peget på De Forenede Arabiske Emirater.
Måske er ideen om et klimatopmøde i Dubai så gakket, at det faktisk vil kaste nogle brugbare resultater af sig? COP28 starter på torsdag, ledere, delegerede og lobbyister fra 200 lande, i alt 70.000 mennesker, forventes at deltage. Storbritanniens kong Charles kommer, og det samme forventes af pave Frans. Så stort, så vigtigt, er det.
Ugens første store COP28-relaterede nyhed er, at USA’s præsident Joe Biden ikke har tænkt sig at deltage. Det er ikke, fordi Biden ikke tager klimakrisen alvorligt. Han deltog i de to foregående klimatopmøder, og han har kaldt verdens klimaudfordringer for “den ultimative trussel”. Det er mere, end vi fx har hørt fra vores egen statsminister Mette Frederiksens mund.
The New York Times skriver, at det formentlig vil skabe en del vrede blandt klimaaktivister, at Biden ikke er der. Og det er da rigtigt, at signalværdien ikke er optimal. Men som Alden Meyer fra klimatænketanken E3G udtaler til avisen, så har USA og Kina – verdens to største udledere af CO2 – for nylig indgået en aftale om at gøre mere for at skrue ned for kul, gas og olie og op for vedvarende energi: “Hvis præsident Xi og præsident Biden kan bygge videre på det arbejde, som deres respektive [klimaudsendinge] har lavet, så kunne det måske vise sig at være vigtigere, end at de rent faktisk dukker op (i Dubai, red.) og deltager sammen med dusinvis eller hundreder af andre verdensledere, der kommunikerer efter talepapirer.”
Det kan der være noget om. Det er måske lidt tidligt at tale om ‘Miraklet i Dubai’. Det er formentlig ikke bare lidt tidligt, men også helt utroligt naivt og dumt. Men det er en god overskrift. Den sælger. /Oliver Stilling