28. marts 2019

Næste udgave 03:20:08

Britain's Prime Minister Theresa May leaves 10 Downing Street in London on March 25, 2019. - British Prime Minister Theresa May chaired a meeting of her cabinet amid reports of an attempted coup by colleagues over her handling of Brexit. (Photo by Isabel Infantes / AFP)

Kære læser

Mays mislykkede harakiri

Ydmygelsen er total. Som en vanæret samurai forsøgte den britiske premierminister Theresa May onsdag aften at begå politisk selvmord ved at tilbyde at trække sig, hvis blot et flertal i det genstridige parlament dog for pokker ville stemme for hendes separationsaftale med EU. Men selvmordsforsøget mislykkedes. Selv denne sidste desperate handling, hvor Theresa May altså […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Det britiske underhus stemmer nej til alt. Efter parlamentets ”kup” mod premierminister Theresa May kunne Underhuset i går få lov til at fremsætte deres egne forslag til en løsning på brexit. Otte forslag blev der stemt om, og alle blev nedstemt. May lovede samtidig, at bliver hendes brexit-aftale vedtaget ved en ny afstemning, går hun af som premierminister inden næste fase af brexit.

2

Swedbank fyrer dansk topdirektør efter hvidvaskskandale. Bestyrelsen har torsdag formiddag meddelt, at man har fyret direktør Birgitte Bonnesen. Ligeledes er banken blevet sat på børspause i Stockholm. Banken har den senere tid været i vælten grundet mistanke om hvidvask, og onsdag gennemførte det svenske bagmandspoliti en razzia i bankens lokaler i Stockholm.

3

Radio24syv vil ikke søge om forlænget sendetilladelse. Efter der i udbuddet er blevet tilføjet et nyt krav om, at mindst 70 pct. af redaktionen skal være 110 kilometer fra København, har Radio24syv opgivet at søge om forlængelse af sendetilladelse. Det oplyser PeopleGroup, der sammen med Berlingske Media ejer Radio24syv. Den nuværende sendetilladelse udløber i oktober.

4

Maltas militær har overtaget kontrollen med kapret skib. Fragtskibet var blevet kapret af migranter i middelhavet, efter de var blevet samlet op af skibet uden for Libyens kyst. Da det var gået op for migranterne, at de ville blive sejlet tilbage til Libyen, skal de angiveligt have overtaget magten på skibet. Maltas myndigheder tog kontakt til skibet, da det var på vej ind i landets farvand, hvorefter en militær specialenhed overtog kontrollen med skibet.

5

EU går mod USA i spørgsmål om Golanhøjderne. Alle 28 medlemslande af EU går mod USA’s beslutning om at anerkende Golanhøjderne som israelske. Det fortæller EU’s udenrigschef Federica Mogherini i en pressemeddelelse på vegne af medlemslandene. Golanhøjderne har været syrisk territorium men blev besat af Isreal under Seksdagenskrigen 1967 og annekteret af Israel i 1981.

Nyhedsanalysen

Revolutionen lurer i Algeriet

People carry national flags and banners during a protest calling on President Abdelaziz Bouteflika to quit, in Algiers, Algeria March 26, 2019. REUTERS/Ramzi Boudina

Af David Dragsted
Magtsyge. Algeriet har en præsident. Altså, i hvert fald sådan på papiret. Siden et slagtilfælde i 2013 har den 82-årige Abdelaziz Bouteflika siddet i kørestol, delvist lammet og stum. Forståeligt nok har det sat sine begrænsninger på præsidentens optrædener i offentligheden. Faktisk har han ikke afholdt én eneste tale siden 2013, og ved vigtige begivenheder har […]
Læs mere

Det bedste vi har set

People carry flags in front of statues of North Korea founder Kim Il Sung (L) and late leader Kim Jong Il during a military parade marking the 105th birth anniversary Kim Il Sung, in Pyongyang April 15, 2017. The men carrying flags are wearing North Korean university uniforms. The float containing the statues is often marks the start of a section of the parade led by people chosen to represent ordinary citizens, as opposed to soldiers or military equipment. Once the parade is over, and the float has completed its official function, a large white sheet is placed over each statue in order to preserve the "Supreme Dignity" of each figure as the float meanders its way back through the city amid normal traffic. REUTERS/Damir Sagolj SEARCH "PARADE WID" FOR THIS STORY. SEARCH "WIDER IMAGE" FOR ALL STORIES.

Den utrolige historie om flugten fra Nordkorea

Den utrolige historie om flugten fra Nordkorea

Det her er en af de lange, der virkelig er al tiden værd. Magasinet GQ har fået adgang til Stephen Kim, der leder en hemmelig gruppe af aktivister, som har hjulpet hundreder af nordkoreanere med at slippe ud af diktaturstaten gennem det, aktivisterne selv kalder den ”underjordiske jernbane”. Jernbanen får afhopperne til Kina og derfra videre til et tredjeland, hvor de kan søge asyl på en nordkoreansk ambassade. Men det er en lang og livsfarlig tur, og end ikke hos jernbanen kan man stole på alle. For som historien skrider frem, finder man ud af, at redningsmanden Stephen Kim muligvis heller ikke er noget perfekt menneske.

En britisk skandale om anti-semitisme, frankfurterfilosofi, brexit og Breivik

En britisk skandale om anti-semitisme, frankfurterfilosofi, brexit og Breivik

Breaking: Britisk politik kunne alligevel godt blive mere syret, viser det sig. Det konservative medlem af parlamentet Suella Braverman holdt tirsdag en tale i parlamentet, hvor hun langede ud efter ”kulturel marxisme”. Det lyder ganske uskyldigt og som et forventeligt angreb på Labours socialistiske formand Jeremy Corbyn. Men i det britiske underhus er intet så enkelt. Angreb på begrebet ”kulturel marxisme” er nemlig blevet brugt af konspirationsteoretikere på den yderste højrefløj, der mener, at den vestlige kultur er blevet undermineret og angrebet indefra af ideer fra den røde filosofiske Frankfurterskole, der oprindeligt bestod hovedsageligt af jødiske akademikere. Fx brugte den norske terrorist Anders Breivik en stor del af sit manifest på at angribe kulturel marxisme. Forvirret? Vi har fundet to historier, der guider dig gennem den kuriøse skandale.

Ørestad Gymnasium i et fritkvarter.

Uro på Ørestad rekonstrueret

Uro på Ørestad rekonstrueret

Det blev en kæmpe sag, da undervisningsminister Merete Riisager (LA) sammen med sognepræst Kathrine Lilleør besøgte Ørestad Gymnasium i begyndelsen af måneden. De to kunne fortælle om, hvordan de var blevet nødt til at forlade gymnasiet grundet en hadsk stemning, ligesom der også dukkede historier op om, at der var blevet råbt ”luder” og kastet med mønter. Nu har mediet POV samlet overvågningsoptagelser og vidnesbyrd fra besøget på gymnasiet, og det materiale tegner et billede af, at det hele måske ikke var så dramatisk som først antaget.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12