Mays mislykkede harakiri

Ydmygelsen er total. Som en vanæret samurai forsøgte den britiske premierminister Theresa May onsdag aften at begå politisk selvmord ved at tilbyde at trække sig, hvis blot et flertal i det genstridige parlament dog for pokker ville stemme for hendes separationsaftale med EU. Men selvmordsforsøget mislykkedes.

Selv denne sidste desperate handling, hvor Theresa May altså tilbød at ofre sit politiske liv, gik i skuddermudder. Reelt skete intet. Tiden står stille, mens klokken er ved at løbe ud.

Det politiske system i Storbritannien er imploderet, gået i indre hårdknude, her ganske få timer, før landet skulle have forladt EU-samarbejdet på fredag. Politikerne kan hverken blive enige om at godkende separationsaftale eller om en anden gangbar løsning.

Sent onsdag stemte medlemmerne af Underhuset om i alt otte mere eller mindre urealistiske alternativer. Men alle otte scenarier blev stemt ned, og samtidig meddelte det altafgørende nordirske parti DUP, at de ikke kan eller vil støtte separationsaftalen.

Efter allerede at have fået stemt sin aftale ned to gange og formelt fået afvist en tredje afstemning, står Theresa May nu i en umulig kattepine: På den ene side side kræver de 27 andre EU-lande, at Storbritannien skal godkende Mays indledende separationsaftale for overhovedet at kunne påbegynde de kommende års egentlige skilsmisseforhandlinger.

På den anden side er der stadig ikke noget flertal i parlamentet, og risikoen, for at Storbritannien crasher ud af EU-samarbejdet allerede 12. april uden noget som helst aftalegrundlag, er nu overhængende.

Det blodtørstige raseri

Forløbet er højdramatisk – og aldeles uberegneligt: I første omgang så Theresa Mays forsøg på at udføre det såkaldte seppuku-ritual, også kendt som harakiri, ud til at lykkes: Nogle af de mest barnagtige brexiteers, såsom tidligere udenrigsminister Boris Johnson, ville pludselig stemme for aftalen, når nu May ville ofre sig selv og dermed skabe plads til en ny konservativ premierminister.

Mays bebudede selvmord udløste således en kortvarig forløsning i Westminster. Men det viste sig hurtigt at være en forløsning af had, bitterhed og fortsat tidsspilde.

Talsmanden for de mest forhærdede brexiteers, som kaldes for ‘Spartanerne’, Steve Baker, udtrykte stemningen med foruroligende aggression: ”Jeg er opslugt af blodtørstigt raseri efter denne pantomime,” udbrød han i går og fortsatte krigerisk:

”Jeg kunne rive dette sted (Parlamentet, red.) ned og bulldoze det i floden (Themsen, red.). Disse fjolser og slyngler og kujoner stemmer om ting, de ikke engang forstår,” sagde Steve Baker, som ifølge The Guardian blev mødt af stående klapsalver og omfavnelser.

Blodbadet er i gang. Theresa Mays seppuku-ritual – hvor samuraien støder klingen fra sin kniv ind i maven, trækker den fra venstre mod højre – har kun fået sprættet bugen op på det britiske folkestyre. Den demokratiske organisme virker syg og handlingslammet.

I det gamle Japan stod andre parat til at hugge hovedet af den lidende samurai, og i de kommende dage vil konservative mytterister helt sikker også stå klar til at gøre det af med premierministeren.

Handlingslammet dødskult

Theresa May står der endnu, vaklende og ydmyget: Hun er hverken levende eller død. Præcis ligesom det britiske demokrati. En snigende stemning af opgivelse er på giftig vis blandet med stolthed, storhedsvanvid og komplet forvirring.

Symptomatisk var en stærkt følelsesladet tale fra den tidligere Brexit-minister David Jones, som onsdag aften trak svulstige, historiske paralleller til briternes kamp i år 43 mod den romerske hær anført af kejser Claudius. David Jones opfordrede til, at briterne nu igen skulle stå imod de fremmede magter.

Midt i vildreden var der dog flere klassisk uddannede parlamentsmedlemmer, der havde læst – og kunne huske – det kanoniske værk De vita et moribus Iulii Agricolae af den romerske historiker Tacitus, og råbte tilbage til David Jones: ”Men de blev jo alle dræbt!”

Når politikere i nederlagets stund begynder at lovprise tabte slag i fortiden, ved man, at den er gal. Helt gal. Det skrumpede imperium Storbritannien er blevet et lille land, der forsøger at slå sig selv ihjel, men som ikke engang kan snøvle sig sammen til at føre dødsstødet igennem. /Lars Trier Mogensen