28. oktober 2016

For nogle uger siden blev digteren Søren Ulrik Thomsen udnævnt til ‘æresalumne’ på Københavns Universitet, og når SUT’en holder en takketale, så skuffer han sjældent: ”Lad mig sammenligne mine digte med skibe: Nogle af dem er prægtige fuldriggere med den tungeste last, besat med kanoner og blændende sejl, som jeg måske selv er naragtigt imponeret over, andre er små uanseelige joller. Men måske viser de store udstyrsstykker sig at gå ned med mus og mand 10 meter fra kajen, mens den lille jolle sejler videre og videre og stadig vugger mod nye horisonter 35 år efter, at den blev sat i søen.” Digteren benytter i øvrigt lejligheden til at understrege, at han ikke er akademiker, men dog intellektuel.

Vi bliver i den finere ende af kulturen. To af kulturlivets største kæmper skal vækkes fra graven. Den ene er Ingmar Bergman, som har efterladt sig et indtil nu helt ukendt filmmanuskript. Det hedder Fireogtres minutter med Rebecka, det blev færdiggjort i sommeren 1969, og det udspiller sig under 68-oprøret på en skole for døvstumme. Filmen skulle have været realiseret i en hellig treenighed mellem Bergman, Akira Kurosawa og Frederico Fellini. Sikke en supergroup. Men nu bliver det den svenske instruktør Suzanne Osten (hende kender du ikke, men ligesom Bergman er hun teaterskolet og har lavet de anonyme film Skytsenglen og Brødrene Mozart), der skal forløse manuskriptet. Held og lykke. Du kan selv læse et uddrag af manuskriptet her.

Den anden kæmpe er næsten 100 år gammel og ligger på Frederiksberg. Rialto Teatret er farligt lukningstruet oven på regeringens sparekrav, men det vil en gruppe egnsteatre ikke finde sig i. I en redningsaktion vil de omdanne teatret til Nationalscenen, som skal præsentere det bedste fra landets provinsteatre midt i hovedstaden. Hele 40 teatre har vist interesse for en anpart. Held og lykke.

”Jeg fik mit overskæg i 1976. Det får min næse til at se mindre ud. Det er af præcis samme årsag, bare omvendt, at man skal barbere sine pubeshår: Det får ens pik til at se større ud.” Ron Jeremy var en af de helt store pornoskuespillere i 1970’erne. Esquire har spurgt ham, hvad livet har lært ham, og de færreste af hans svar er under bæltestedet. Lad os tage et par eksempler: ”Jeg er ret nærig. Lad mig sige det på den her måde: Når jeg tager en dollar op af lommen, gnider præsidenten på sedlen sine øjne og siger ‘dagslys!” Og: ”Jeg tog en master i at undervise børn med problemer for 40 år siden. Når jeg ser en klasse med adfærdsvanskelige unger, får jeg den dag i dag en klump i halsen. Jeg kunne måske have gjort mere. Jeg var vist en god lærer, men jeg stoppede for at give skuespillet en chance.”

Det er ikke sikkert, du tror, du kommer til at savne den sociale video-loop-service , hvor man kan uploade seks sekunders videoklip i loop, men det gør vi altså, og vi er ikke de eneste. I går offentliggjorde , der ejer tjenesten, at man ikke vil foretage sig yderligere med produktet, og at det nu er henlagt til de evige app-marker, hvorpå internettet fangede ild. Nogle kalder det afslutningen på en unik kunstform, nogle påstår, at det er udtryk for arrogance over for særligt sorte at lukke den. Slate har samlet en håndfuld eksempler på, hvad du kommer til at savne.

Vi nærmer os Halloween, der efterhånden er blevet halvstort her i landet. Hvis du skal holde fest i weekenden, så søg lidt inspiration i denne forrygende og i øvrigt forbudte Betty Boop-tegnefilm fra 1933. Forrygende, fordi den er så vanvittigt og opfindsomt orkestreret, forbudt, fordi den er racistisk, voldelig, psykedelisk og dampende sexet. Det var dengang.