29. november 2018

Næste udgave 03:20:08

Facebook's founder and CEO Mark Zuckerberg speaks at the Viva Tech start-up and technology summit in Paris, France, May 24, 2018. REUTERS/Charles Platiau

Kære læser

Værdighed i Hobro og San Francisco

Velkommen til ugens anden store hvalhistorie her på Føljetons navnkundige Kære læser-plads. Men selv om hvalen er et ‘stort’ dyr, handler vores historie om så meget mere end det. I dag handler Kære læser om det der med at gøre en forskel. Da det onsdag morgen kom Susan Nørregaard Sand fra Als for øre, at […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Danske Bank sigtet i hvidvasksag. Bagmandspolitiets efterforskning fører nu til en sigtelse mod Danske Bank i forbindelse med hvidvasksagen. Indtil videre er det banken som selskab der er sigtet, og ingen enkeltpersoner står for skud – endnu. For bagmandspolitiet har tidligere oplyst, at efterforskningen er delt i to spor, hvorfor der i fremtiden muligvis vil blive rejst flere sigtelser.

2

Våbenhvile-resolution for Yemen blokeret i FN. En resolution forfattet af Storbritannien, som skulle have sikret våbenhvile i den yemenitiske havneby Hodeida, er blevet blokeret af blandt andre USA og Kina. Ifølge diplomater fra FN sker det efter lobbyarbejde fra Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Våbenhvilen skulle have sikret muligheden for at transportere nødhjælp ind i det krigshærgede land.

3

Cowi køber Arkitema Architects for et trecifret millionbeløb. Cowi, som er en af Danmarks største rådgivende ingeniørvirksomheder, har dermed erhvervet sig Danmarks største arkitektvirksomhed. ”Det giver mere slagkraft over for kunderne, og vi får muligheder for at byde ind på projekter, vi ikke har haft før”, siger Cowis administrerende direktør Lars-Peter Søbye om købet.

4

Kvinde valgt som præsident i Georgien for første gang. Den nyvalgte kvindelige præsident Salome Zurabishvili er født i Frankrig, men hun har rødder i Georgien. Hun arbejdede tidligere som fransk ambassadør i Georgien, inden hun blev tildelt georgisk statsborgerskab.

5

Magnus Carlsen vinder verdensmesterskabet i skak. Carlsen vandt onsdag den afgørende tiebreaker mod udfordreren Fabiano Caruana, efter at de første 12 regulære partier alle var endt i remis. Det er fjerde gang i streg, at Carlsen kan kalde sig selv verdensmester.

Nyhedsanalysen

Lars Løkke Rasmussen har fundet EU-sokkerne frem

Lars Løkke Rasmussen sagde i går til Europa-Parlamentet, at danskerne grundlæggende tror på Europa. Men det er ikke længe siden, at statsministeren var mere skeptisk overfor EU. Hvad er der sket i mellemtiden? Nogle af svarene er, at den danske folkestemning er vendt, og at man ikke har lyst til at blive ramt af den politiske tumult, der er overkommet Storbritannien efter Brexit.

Denmark's Prime Minister Lars Lokke Rasmussen addresses European Union lawmakers at the European Parliament in Brussels, Wednesday, Nov. 28, 2018. (AP Photo/Francisco Seco)

Af Andreas T. Kønig
Nye gamle sokker. Lars Løkke Rasmussen har genfundet sin glæde ved EU. Selvom Venstre historisk har været positive overfor EU-projektet, og de i Europa-Parlamentet sidder i den liberale pro-EU gruppe, ALDE, så har partiet og formanden de sidste par år holdt det europæiske samarbejde ud i strakt arm. I 2014 kritiserede Løkke Rasmussen Thorning-regeringen for […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Nobel laureate of literature Svetlana Alexievich (Svetlana Aleksijevitj) visits the Rinkeby school library outside Stockholm, Sweden, December 9, 2015. REUTERS/ Janerik Henriksson / TT NEWS ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. FOR EDITORIAL USE ONLY. NOT FOR SALE FOR MARKETING OR ADVERTISING CAMPAIGNS. THIS PICTURE IS DISTRIBUTED EXACTLY AS RECEIVED BY REUTERS, AS A SERVICE TO CLIENTS. SWEDEN OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN SWEDEN.NO COMMERCIAL SALES.

Vi mangler kærlighed

Vi mangler kærlighed

Sovjetunionen manglede den. Konflikten mellem Ukraine og Rusland mangler den. Det russiske sprog kan ikke i tilstrækkelig grad udtrykke den, og den er fraværende i russisk litteratur: Kærligheden. Ifølge nobelprisvinderen i litteratur Svetlana Aleksijevitj har russerne været for koncentrerede om døden og fædrelandet og gjort kærligheden til en kulturel forglemmelse. Det er farligt, for det er kun kærligheden, der kan redde os. Det lyder måske banalt, men hvis bare halvdelen af verdens forfattere kunne udtrykke sig så fantastisk om banale ting, så ville litteraturen være et bedre sted.

PHILADELPHIA, PENNSYLVANIA - NOVEMBER 27: The Philadelphia Flyers mascot Gritty entertains fans during the game against the Ottawa Senators at the Wells Fargo Center on November 27, 2018 in Philadelphia, Pennsylvania. Bruce Bennett/Getty Images/AFP == FOR NEWSPAPERS, INTERNET, TELCOS & TELEVISION USE ONLY ==

Gritty på glatis 

Gritty på glatis 

Tilbage i september fik Philadelphias ishockeyhold en ny maskot. Gritty, et noget aparte orange … monster, tror vi? Ja, Philadelphias fans var omtrent lige så skeptiske som os, da Gritty første gang kom på banen. Med en effektiv Twitter-optræden vandt han dog snart indpas i de hockeyelskende hjerter, og pludselig var Gritty her der og alle vegne. Inklusiv i socialistiske venstrefløjs-memes, idet magasinet Jacobin begyndte at appropriere maskotten til en mere rød agenda. Så nu har kampen om Gritty udviklet sig til en sand kulturkrig på internettet.

+ Reply All har også et podcast-afsnit om det kuriøse maskot-fænomen.

Bruce Springsteen performs with U2 during a surprise concert in support of World AIDS Day in Times Square in New York, December 1, 2014. REUTERS/Carlo Allegri (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT HEALTH)

bruce the boss

Respekt, Bruce

Esquire bringer et langt interview med Bruce Springsteen, den 69-årige rocklegende fra New Jersey. Han har siden oktober 2017 næsten hver aften spillet koncert for et fuldstændig udsolgt Walter Kerr Theatre på Broadway i New York, og interviewet kommer som optakt til, at showet snart har sidste spilledato. Bruce er, som altid, charmerende og iført læderjakke. Fik du fat i, at manden snart er 70? Respekt. Læs med her.

Virkelighedens Toy Story

Virkelighedens Toy Story

Den italienske fotograf Gabriele Galimberti har rejst verden rundt og taget billeder af børn og deres legetøjssamlinger, som de nøjsommeligt har lagt frem foran sig. Det er der kommet denne fine billedserie ud af, hvor hvert billede fortæller hver sin legetøjshistorie.

People attend 'Helsinki Calling' protest ahead of meeting between the U.S. President Donald Trump and Russian President Vladimir Putin in Helsinki, Finland July 15, 2018. REUTERS/Leonhard Foeger TPX IMAGES OF THE DAY

Opturen over demokratiets nedtur

Når demokratiets nedtur giver optur

Et af højdepunkterne i Informations ugentlige podcast Radio Information er som regel chefredaktør Rune Lykkebergs ”optur”, hvor han kort og begejstret fortæller om en bog eller nyhed, han har, ja, optur over. Så på den måde er det jo en lille tidlig julegave, når Information sådan serverer en 40 minutter lang særpodcast, hvor Lykkeberg har fået mulighed for at interviewe ét af sine ”intellektuelle idoler”, professoren i politik David Runciman. Emnet er dog lidt mindre opturs-agtigt: Demokratiets mulige endeligt.

Et sidste ord

Det blev pludselig lidt hedt forleden dag, da træneren for den engelske fodboldklub Liverpool, Jürgen Klopp, holdt noget så usexet som et pressemøde. I sin øresnegl havde Klopp en mandlig oversætter, der fik hylet træneren helt ud af den på grund af sin ”very erotic voice.” Vi giver Klopp ret. Den kunne smelte smør, den stemme!

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12