Værdighed i Hobro og San Francisco

Velkommen til ugens anden store hvalhistorie her på Føljetons navnkundige Kære læser-plads. Men selv om hvalen er et ‘stort’ dyr, handler vores historie om så meget mere end det. I dag handler Kære læser om det der med at gøre en forskel.

Da det onsdag morgen kom Susan Nørregaard Sand fra Als for øre, at en 10 meter lang vågehval var strandet på lavt vand ved sejlklubben i Hobro, greb hun sin badedragt og tog affære. Mens de lokale stod og glanede ned fra kajkanten uden at ane deres levende råd, kastede Susan sig resolut i det iskolde vand, og som en anden hestehvisker eller måske snarere Aquaman lagde hun en hånd på dyret og indgød det mod.

Man kan se det på videobillederne: Det er, som om de to for hinanden fremmede væsener snakker sammen, og selv om vågehvalen næppe 100 pct. er i stand til at dechifrere, hvad Susan mener, da hun råber op til dem på kajen, at de skal finde et reb, så de kan ”binde det rundt om den, så vi kan få den den vej over af”, så ved den instinktivt, at hun vil den det godt. Det kaldes tillid. Og ud svømmede vågehvalen.

Der er folk, som simpelthen ikke kan snuppe den slags. Efter dåden var der snak om, at vågehvalen måske var syg og ikke burde være blevet hjulpet. Som en af landets mange selvretfærdige borgere skriver i tråden under historien på TV2 Nords hjemmeside: ”Hvis det viser sig, at hvalen alligevel var syg og havde planer om at begå selvmord på lavt vand, har I tværtimod ikke hjulpet den. Blot udskudt det uundgåelige.”

Her viser det sig så, at Susan Nørregaard Sand også er en haj på de sociale medier, for lidt senere gik hun selv ind og svarede nedturskoret: ”Jeg reddede ikke hvalen og var udmærket godt klar over, at den kunne være syg og gerne ville dø, da jeg hoppede i. Det handler om værdighed. Og den sad helt og aldeles fast.”

Væk med Zuckerbergs navn

Værdighed – yes, sir! Værdighed er der også nogen, der udviser i Californien i de her dage, nærmere bestemt San Francisco. Som bekendt er det ret normalt, at rige folk donerer penge til museer og institutioner, ja, til hele byer, mod at de får afdelinger, fløje, teatre eller pladser opkaldt efter sig. Når det er mest ydmygt, hænger der måske et lille messingskilt over døren. Når det er mest opulent, ændrer store offentlige områder navn for at kaste glans over giveren. Nogle gange bliver det uværdigt. Tænk på den excentriske rigmand Alex Brask Thomsen, der tilbød Københavns Kommune 250 mio. kroner, mod at Nørrebrogade kom til at hedde Alex Brask Thomsens Gade. Heldigvis fik han et blankt nej fra kommunen. I dag, 13 år efter hans død, er afvisningen og hans mageløse forfængelighed noget af det eneste, man husker ham for.

I San Francisco er der politikere, som arbejder på at få fjernet Facebookstifteren og mangemilliardæren Mark Zuckerbergs navn fra et sygehus. I 2015 donerede Zuckerberg og hustruen Priscilla Chan 75 mio. dollars til stedet – angiveligt den største private enkeltdonation til et hospital i USA’s historie – mod at det skiftede navn til det uhyrligt lange Priscilla Chan and Mark Zuckerberg San Francisco General Hospital and Trauma Center. Folk kan jo nå at dø, før de får fremstammet adressen til taxachaufføren.

Selve donationen er såmænd flot og lækker, og Zuckerberg har givet mange penge til lignende formål. Men han er blevet beskyldt for at bruge det som røgslør for at få folk til at glemme de mange skandaler, Facebook efterhånden har været involveret i. Der var hele Cambridge Analytica-sagen i foråret, og det har også været fremme, at Facebook på et tidspunkt havde et absurd konservativt PR-bureau, der tilsværtede Facebooks modstandere ved at forbinde dem med den ungarskfødte finansmand George Soros’ Open Society Foundations og dermed spille på den antisemitiske fortælling.

I lyset af det er det fint, at nogle har fået nok. Zuckerberg er ikke en helt. ‘Move fast and break things’ var det tidlige Facebooks slogan, men det er, som om det stadig gælder. Det kan godt være, at Zuckerberg er god ved dyr (han spiser kun kød fra dyr, han selv har slået ihjel), men han havde ikke kastet sig ned til den vågehval i Hobro Havn. Det er der nemlig ikke nogen penge i. Få bare hans navn væk fra det hospital. /Oliver Stilling