3. april 2018

Næste udgave 03:20:08

A sewage worker in the victorian sewers under Knightsbridge, west London.

Kære læser

At miste sig selv

Kom hen til mig/ Og mist dig selv i mig Mikael Simpson, 2006 I går blev en 13-årig dreng reddet op af Los Angeles’ labyrintiske kloaksystemer. Efter 13 timer. Ved et uheld var han blevet suget ned i undergrunden af en defekt kloakledning nær en byggeplads, og Jesse Hernandez, som drengen hedder, faldt otte meter […]

Læs mere

Døgneren

2

Tyske anklagere anmoder om at udlevere Puigdemont til Spanien. På baggrund af anklagernes ansøgning, der er sendt her til formiddag, skal en tysk domsstol nu tage stilling til, om den catalanske ekspræsident kan udleveres til Spanien, hvor han er efterlyst og står til at kunne få op til 25 års fængsel. Puigdemont sidder varetægtsfængslet i det nordlige Tyskland, hvor han blev anholdt den 25. marts.

3

Costa Ricas nyvalgte præsident kæmper for homoseksuelles rettigheder. Den 38-årige centrumvenstre-orienterede Carlos Alvarado vandt søndag præsidentvalget med 60,8% af stemmerne over den 43-årige højreradikale Fabricio Alvarado Muñoz, som måtte nøjes med 39,2% af stemmerne. Valgets sejrherre gik til valg på at skabe lige rettigheder for alle, hvorimod hans modstander byggede dele af sin valgkamp op omkring en kampagne mod homovielser. ”Min forpligtelse er at skabe en regering, som bygger på ligestilling og frihed for alle,” sagde Carlos Alvarado umiddelbart efter sin sejr.

4

Netanyahu suspenderer asylplan få timer efter at have lanceret den. Den israelske premierminister skrev i går på sin Facebookprofil, at den netop lancerede plan om at sende mere end 16.000 primært afrikanske flygtninge og migranter til Vesten alligevel ikke bliver til noget. Suspenderingen sker angiveligt, fordi planen mødte stærk kritik og derfor bør ”gentænkes”. Ingen af de vestlige lande, der indgik i planen, var orienteret om den inden lanceringen af den. Blandt migranterne i Israel bliver Netanyahus plan også stærkt kritiseret.

5

Digital vold er ekstremt udbredt på danske krisecentre. Ifølge en rundspørge, som DR har foretaget blandt landets krisecentre, svarer samtlige af de medvirkende centre, at de har taget imod kvinder, som bliver udsat for digitale krænkelser som GPS-overvågning, mobilsporing og deling af private billeder eller videoer. Det tvinger kvinderne og deres børn til at flytte fra krisecenter til krisecenter og sætter dem i værste fald i livsfare, fortæller sekretariatschef i Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, Trine Lund-Jensen.

Nyhedsanalyse

Hvorfor Trump hader Amazon

Hen over påsken er Donald Trump gået i flæsket på Amazon. Der er ikke noget nyt i præsidentens modstand mod den amerikanske internethandelvirksomhed, men hans udfald er taget til i styrke og frekvens, og det har fået markedsværdien til at falde med 360 milliarder kroner. Føljeton danner et overblik over sagen. Det handler blandt andet om Washington Post.

A UPS worker carries an Amazon box to be delivered in New York July 24, 2015. Amazon.com Inc's shares surged more than 20 percent in early trading on Friday, adding more than $46 billion to the company's market value, after strong growth in the e-commerce giant's cloud business drove a surprise quarterly profit. REUTERS/Eduardo Munoz

Af Oliver Stilling
Medmindre man er den lidt livstrætte type, så er noget af det dummeste, man kan gøre at indstille Twitter til at sende en notifikation til sin smartphone, hver gang Trump sender en besked af sted ud til sine knap 50 millioner følgere. Alene fra mandag til tirsdag har han skrevet omtrent 14 tweets, og siden […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Søstre mod Moderniseringsstyrelsen

Forfatteren Hanne-Vibeke Holst har fået nok. Nok af de offentlige arbejdsgiveres modvilje mod at give deres ansatte værdigere vilkår. Nok af underbetaling af kvinder. I et raseri af et debatindlæg går hun til angreb på chefen for Moderniseringsstyrelsen: ”Havde man været en ekstrem Lisbeth Salander, kunne man fristes til at opsøge ophavsmanden en sen nattetime for at tatovere citatet ord for ord på hans blottede maveskind, så han aldrig skulle få lov at glemme det: ‘Og det er jo faktisk ret enkelt. Den offentlige sektor er drevet for skatteborgernes penge. Og det er skatteborgerne vi leverer vores ydelser til. Derfor har vi og alle andre offentlige institutioner en pligt til at få mest muligt velfærd for pengene til gavn for borgerne‘.”

Inger Støjbergs hemmelige mails

Plottet bliver tykkere og tykkere. Radio24syv kan afsløre, at embedsmændene i Udlændinge- og Integrationsministeriet læste den skelsættende Paposhvili-dom – og fejlagtigt konkluderede, at den stort set var ubetydelig for Danmark – mens de samtidig rundsendte links til artikler og indlæg, hvor førende eksperter kaldte dommen “betydningsfuld”. Professor Jens Elo Rytter vurderer, at de interne mails, som fortsat er hemmelighedsstemplede, viser, at ministeriet – stik modsat den officielle forklaring på indtil flere samråd i Folketinget – har ”været opmærksomhed om, at den her dom kunne have en betydning”. Dokument for dokument er det ved at blive optrævlet, hvordan Inger Støjbergs håndgangne folk tilsyneladende har kendt til langt mere, end hvad hun har sagt i Folketinget. Er der tale om vildledning?  Læs, hør og vurdér selv.

Lykkelige mennesker er lettest at manipulere

Med tilnavnet ‘filosofiens Elvis Presley’ er der altid store forventninger til nye tekster fra den slovenske filosof Slavoj Žižek. Men tilnavnet er et troldspejl, for teksterne er sjældent lige så evigtgrønt fordøjelige som den gamle konges sange. I Information har Slavoj Žižek en kronik, hvor han dykker dybt ned i skandalen med Cambridge Analyticas manipulation af amerikanske vælgere. På altid provokerende vis argumenterer han for, at overvågningen i Kina er mindre end her i Vesten: ”Det nye kognitive militærkompleks’ største bedrift er, at det har overflødiggjort de direkte og åbenlyse former for undertrykkelse. Det er langt nemmere at kontrollere mennesker, som opfatter sig selv som frie og autonome aktører.”

Sprunget ud som homoseksuel muslim

”Jeg rystede over hele kroppen, begyndte at stamme og fik vejrtrækningsproblemer. Min mor kaldte på min far, fordi hun troede, at jeg fejlede noget. Det var svært, og jeg græd, men jeg fik ordene sagt,” fortæller journalist og tv-vært Abdel Aziz Mahmoud i et nærværende interview om at springe ud som homoseksuel i en muslimsk familie: ”Min far ville have, at jeg lovede to ting: At vi aldrig skulle tale om det igen, og at jeg aldrig ville fortælle om det i medierne. Men vi endte ikke med at overholde nogen af tingene”.

Der’ party i provinsen

Regeringens samlede medieforlig lader stadig vente på sig. I mellemtiden udfylder Dansk Folkeparti ventetiden med nogle flere provins-populistiske forslag – først kom kravet om at flytte Radio24syv til Jylland, og nu følger så ønsket om at rykke hele TV2 tilbage til Odense: ”De senere år har TV 2 flyttet flere og flere aktiviteter til Teglholmen i København. Public service betyder som bekendt ‘i offentlighedens tjeneste’. Derfor skal et medieforlig selvfølgelig komme alle egne af Danmark til gode”. Hvis du vil forstå, hvad der sker i dansk politik, så læs, hvad disse tre herrer – Peter Skaarup (gruppeformand), Alex Ahrendtsen (kulturordfører) og Morten Marinus (medieordfører) – kræver i det næste store forlig på Christiansborg. Regeringen ventes at præsentere sit udspil på torsdag.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12