Vi har de politikere, vi fortjener, siger man. Måske kan det samme siges om danske chefredaktører: De danske dagblade og tv-stationer har de chefredaktører, de (og dermed offentligheden) fortjener. Eller hvad? Nogle gange kunne man måske godt tænke sig, at der var lidt flere af dem, der havde lidt højere til loftet og måske også lidt mere under kasketten.
På mærkværdig vis er journalisters verdensbillede ofte et sort-hvidt verdensbillede, som lægger op til, at ting og hændelser kan forklares påfaldende nuanceløst. Uden smålig skelen til nuancer er det ikke svært at indtage et standpunkt. Det ser vi en hel del af på lederplads rundt omkring i mediebilledet for tiden.
En anden udfordring for medierne (og dermed offentligheden) er, at de fleste chefredaktører bliver siddende på deres post længe efter, at de måske har erkendt over for sig selv, at de ikke har mere at byde på. Det er også muligt, at det slet ikke er faldet dem ind, at det kunne forhold sig sådan (jævnfør billedet med kasketten fra før). Det er ikke til at afgøre, hvad der er værst.
I titler kan der ligge noget latterligt, pompøst og selvtilfredst – særligt når man smider om sig med dem hele tiden. Titlen ‘chefredaktør’ er ikke nogen undtagelse. Ofte er man jo bare en bogholder eller en person, der skal sikre firmaets indtjening og overlevelse, samtidig med at man fyrer paroler af om den fri og uafhængige presse. Hvis man er på et stort medie, plejer man muligvis også omgang med diverse magtaktører i politik og lobbyvirksomheder, og måske stiver det en af. Ens arbejde bliver ens identitet. Man frygter den dag, telefonen holder op med at ringe, og det gør den i det øjeblik, nyheden om ens fratrædelse er ude. Det er ikke let.
I denne uge har jeg genbesøgt chefredaktørposten på Føljeton, fordi vores lille medies sædvanlige ansvarshavende chefredaktør, David Dragsted, er på en journalistisk rejse i Brasilien. Jeg har med andre ord passet biksen i nogle dage som chefredaktør. Samtidig har jeg været en del på Instagram. Jeg har så at sige ført dobbelt bogholderi og gået rigtig ind i rollen som fungerende chefredaktør. Det virker umiddelbart lidt gakket, men udgydelserne er baseret på virkeligheden. Måske noget at gå på weekend med?
/Oliver Stilling, fungerende chefredaktør