3. november 2023

Vi har de politikere, vi fortjener, siger man. Måske kan det samme siges om danske chefredaktører: De danske dagblade og tv-stationer har de chefredaktører, de (og dermed offentligheden) fortjener. Eller hvad? Nogle gange kunne man måske godt tænke sig, at der var lidt flere af dem, der havde lidt højere til loftet og måske også lidt mere under kasketten.

På mærkværdig vis er journalisters verdensbillede ofte et sort-hvidt verdensbillede, som lægger op til, at ting og hændelser kan forklares påfaldende nuanceløst. Uden smålig skelen til nuancer er det ikke svært at indtage et standpunkt. Det ser vi en hel del af på lederplads rundt omkring i mediebilledet for tiden.

En anden udfordring for medierne (og dermed offentligheden) er, at de fleste chefredaktører bliver siddende på deres post længe efter, at de måske har erkendt over for sig selv, at de ikke har mere at byde på. Det er også muligt, at det slet ikke er faldet dem ind, at det kunne forhold sig sådan (jævnfør billedet med kasketten fra før). Det er ikke til at afgøre, hvad der er værst.

I titler kan der ligge noget latterligt, pompøst og selvtilfredst – særligt når man smider om sig med dem hele tiden. Titlen ‘chefredaktør’ er ikke nogen undtagelse. Ofte er man jo bare en bogholder eller en person, der skal sikre firmaets indtjening og overlevelse, samtidig med at man fyrer paroler af om den fri og uafhængige presse. Hvis man er på et stort medie, plejer man muligvis også omgang med diverse magtaktører i politik og lobbyvirksomheder, og måske stiver det en af. Ens arbejde bliver ens identitet. Man frygter den dag, telefonen holder op med at ringe, og det gør den i det øjeblik, nyheden om ens fratrædelse er ude. Det er ikke let.

I denne uge har jeg genbesøgt chefredaktørposten på Føljeton, fordi vores lille medies sædvanlige ansvarshavende chefredaktør, David Dragsted, er på en journalistisk rejse i Brasilien. Jeg har med andre ord passet biksen i nogle dage som chefredaktør. Samtidig har jeg været en del på Instagram. Jeg har så at sige ført dobbelt bogholderi og gået rigtig ind i rollen som fungerende chefredaktør. Det virker umiddelbart lidt gakket, men udgydelserne er baseret på virkeligheden. Måske noget at gå på weekend med?

/Oliver Stilling, fungerende chefredaktør

Det israelske militær har belejret Gaza og alle øjne, og bomber, er rettet mod Gaza by. Mens blodbadet fortsætter, er situationen andre steder også ulykkelig. Tusindvis af palæstinensere i Israel, der har været i fangenskab siden d. 7. oktober, bliver ny flyttet “hjem” til Gaza. FN spørger oplagt “hjem til hvad?” I Vestbredden har besættervold nået et nyt lavpunkt. Samtidig har det israelske militær foretaget flere aktioner på Vestbredden med flere civile tab – senest i nat, hvor syv er blevet dræbt i byen Jenin.

. Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier har undskyldt for de forbrydelser, det tyske militær har begået i Tanzania i kolonitiden. Det gjorde han under et besøg på Maji Maji-museet, som er dedikeret til opstanden af samme navn i perioden 1905-07. Her dræbte den tyske kolonimagt 200.000-300.000 tanzanianere. De to lande etablerer diplomatiske relationer for at bearbejde deres fælles kolonihistorie. (Deutsche Welle)

Kineserne producerer mere vedvarende energi i deres vind- og solenergiparker, end resten af verdens lande tilsammen. Med planer om endnu flere vind- og solenergianlæg når Kina sit mål for vedvarende energi seks år før tid. Samtidig er landet suverænt den nation i verden, der producerer mest strøm på kulkraftværker, og dem har kineserne også planer om at bygge flere af. (The New York Times)

. Selvom 40 pct. af alle mennesker besvimer mindst én gang i løbet af deres liv, har forskerne ikke kunnet svare på, hvad det præcist sker – indtil nu. Et internationalt forskningsprojekt har afkodet mysteriet ved at eksperimentere med mus (don’t ask). Mellem hjertet og hjernen er der en nerveforbindelse, som er aktiv, når vi besvimer. Opdagelsen kommer først nu, fordi tidligere forskning på området har fokuseret på hjernen eller hjertet. I virkeligheden de begge er lige gode om det. (Nature)

. Med en executive order – et præsidentielt dekret – sikrer præsident Joe Biden nu, at amerikanske AI-virksomheder får pålagt et regelsæt. Dermed følger USA i sporet på de andre G7-lande og Kina. Biden går dermed uden om kongressen, der er har tøvet med at vedtage en reguleringspakke. Nu er virksomhederne bl.a. forpligtede til at holde regeringen opdateret om sikkerhedstest af deres AI-teknologier. (Semafor)

. Sangen “Now and Then” er baseret på en demo, som John Lennon lavede i 1970’erne. Singlen skulle oprindeligt være udgivet i 1990’erne, men planerne blev droppet. Paul McCartney har indspillet en ny vokal, og med hjælp fra kunstig intelligens er det lykkes at komme i mål med det melankolske nummer. (The Guardian)