30. oktober 2023 - Føljeton

Kære læser

Danmarks blanke stemme

I spørgsmål om liv og død findes der ingen blank stemme. Man kan ikke blot lurepasse, når det gælder basal medmenneskelighed. Ikke desto mindre var det besynderligt nok, hvad den danske regering forsøgte sig med, da FN’s generalforsamling fredag aften stemte om resolution, der opfordrer til gensidig våbenhvile i Israel og Gaza: Midterregeringen valgte at […]

Læs mere

Spisesedlen

1

Der meldes om sammenstød mellem det israelske militær og Hamas på grænsen til Gaza City. (Al-Jazeera)

2

Sydøstjyllands Politi nedlægger ‘specialpatrulje’, der begik overgreb mod en syrisk familie i Vejle. (DR)

3

Den månedlange såkaldte synode om synodalitet i Vatikanet er slut, uden at biskopperne på mødet blev enige om et gennembrud for inklusion af LGBTQIA+-personer og kvinder. (New York Times)

4

G7-landene underskriver et etisk regelsæt for udviklingen af AI-teknologi. (First Post)

5

Kun 2 pct. af den rejste kapital i Danmark havner hos virksomheder stiftet af kvinder. (Ritzau)

6

Argentinas økonomiminister varsler et stop for al olieeksport efter flere dages oliemangel i landet. (Buenos Aires Herald)

7

Forhandlingerne om en handelsaftale mellem EU og Australien er kollapset. (Politico)

Nærsynet

Indien sender rispriserne op

Priserne på ris er steget dramatisk de seneste måneder. Faktisk har ris ikke været så dyrt siden 2008. Ligesom dengang spiller Indien en vigtig og bevidst rolle i sagen. Landets premierminister Narendra Modi har nemlig med nogle politiske tiltag bremset eksporten af ris. Langt de fleste typer af ris må ikke længere eksporteres, ligesom Modi har lagt stor beskatning på al ris, der forlader Indien. Det mærkes især i Sydamerika, Afrika og store dele af Asien – for Indien er en af verdens største risproducenter, og mange lande på de kontinenter er afhængige af importerede fødevarer. Tiltagene kommer op til valget i Indien i 2024, hvor fødevarepriser fylder meget i debatten.

+ Læs mere om prisstigningerne og få en gennemgang af riskrisen fra 2008 hos Financial Times.

++ The Wire har skrevet om, hvad det betyder for verden, når rispriserne stiger.

Efterårsskolen

Kære læser

Kød i klimakrisens tid

Denne sommer viste en række forskere fra Oxford University, at en veganers kost udleder 25 pct. drivhusgas sammenlignet med en, som spiser kød. Det er ikke første gang, at klimaforskere har været fortalere for at reducere kødspisning. For metan er den næststørste kilde til klimakrisen, og langt størstedelen af metanen i atmosfæren kommer direkte fra […]

Læs mere

Pensumlisten

Hvorfor gør vi det?

Hvorfor spiser vi oksekødsburgere og ikke hundekødsburgere eller kyllingevinger frem for svanevinger? Hvorfor drikker vi komælk, men ikke grisemælk? Og hvorfor tænker vi for det meste af tiden overhovedet ikke over det? Det forklarer psykolog og forfatter Melanie Joy i tegnefilmen The Secret Reason We Eat Meat (18 min).

Sådan blev danskerne et af verdens mest kødspisende folkeslag

“TIL MANDEN I HUSET (– men Deres kone må gerne læse med!) Hver anden husmoder spørger ofte sin mand, hvad de skal have til middag – men hvor tit får hun svar? Læs denne lille brochure igennem, se de lækre billeder, så har De nogle gode forslag, hvis De bliver spurgt eller selv vil komme frem med et ønske. Deres kone vil sikkert være glad for initiativet – og for, at De husker at rose hende, som De plejer…”. Sådan indledes en dansk reklamefolder fra 1950’erne – og artiklen her i Vid&Sans, der undersøger, hvordan dansk madkultur blev kødkultur.

Gjorde vores kødvaner os til mennesker?

Lad os se nærmere på argumentet om, at kødspisning er nødvendigt og naturligt. Vores forfædre begyndte at spise kød for 2,6 millioner år siden. Derfra udviklede vi os til homo erectus og siden til homo sapiens; vores ben blev længere, og vores hjerner blev større. Med andre ord gjorde kød os til mennesker. Men palæontologer er nu begyndt at betvivle deres egen hypotese. “Måske gjorde kød os til mennesker, ikke kun fordi vi spiste det, men på grund af alt det sociale, som vi gjorde rundt om det. Snarere end at spørge, om kød gjorde os til mennesker, vil jeg gerne vide, hvordan kød gjorde os til mennesker,” siger antropologen Stephen Merritt fra University of Alabama.

Tak for nu, her er dagens tankeøvelser

Hvorfor spiser du (ikke) kød? Send os gerne de refleksioner, som debatten om kød vækker i dig.

I morgen ser vi nærmere på debatten, der holdes ud i strakt arm af politikerne. Når vi taler om kød, handler det nemlig ikke kun om, hvad vi spiser, men hvem vi er.