Nyhedsanalysen
Kød i klimakrisens tid
Hver dag bliver der slagtet omkring 900.000 køer, 3,8 millioner grise og 202 millioner kyllinger verden over. Mennesker er ikke den eneste art, der spiser andre dyr, men vi er så vidt vides den eneste art, der producerer dyr for at spise dem. En produktion, der udleder omkring 14,5 pct. af verdens samlede drivhusgasser.
Kød kan – om det serveres eller ej – få stemningen rundt om de fleste danske spiseborde til at syde som en saftig steak. Derfor dykker vi i den kommende uge ned i kødets historie. For hvilken plads har kødet på vores tallerken, i vores kultur og midt i en klimakatastrofe?
Og lad os begynde med klimaet, for det er efterhånden svært at ignorere det. Velkommen til både carnivorer og veganere.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Denne sommer viste en række forskere fra Oxford University, at en veganers kost udleder 25 pct. drivhusgas sammenlignet med en, som spiser kød. Det er ikke første gang, at klimaforskere har været fortalere for at reducere kødspisning. For metan er den næststørste kilde til klimakrisen, og langt størstedelen af metanen i atmosfæren kommer direkte fra landbruget.
Vegetarisme – især på deltid – er blevet mere og mere populært i Europa og USA. Alligevel lader det ikke til at være sammenhængen mellem kød og klima, der driver denne forandring. I hvert fald ikke for danske forbrugere, der prioriterer grisevelfærd langt højere. “Set i lyset af hvor meget klima har fyldt i den offentlige debat de senere år, overraskede det os, at klimaaftrykket blev prioriteret så relativt lavt hos forbrugerne,” udtaler lektor og medforfatter Thomas Bøker Lund om den dugfriske forskning.
Kærlighed gør blind
Selvom vi spiser mindre kød, spiser vi stadig langt mere end den anbefalede mængde kød i verdens rige lande. I bogen Meathooked fremstiller journalist Marta Zaraska menneskets forhold til kød som en meget lang kærlighedsaffære, der begyndte for 2,6 millioner år siden, da vores forfædre i Afrika begyndte at jage og spise dyr. Kødet vi spiser nu kommer primært fra køledisken i supermarkedet, men vi elsker det stadig i alle dets røgede, hakkede og grillede former. Man siger, at kærlighed gør blind – gælder det også for vores forhold til kød?
Ifølge psykologen Melanie Joy rationaliserer vi vores kødspisning med tre N’er: Det er naturligt, nødvendigt og normalt.
Vi tror, at det er biologisk bestemt, at mennesket gennem evolutionen har fået smag for kød. Nødvendigheden kommer af, at vi tror, at vi bliver nødt til at spise kød for at overleve. Hvis man er vegetar, har man formentlig mødt endeløse kommentarer om, hvorvidt man nu får nok proteiner.
Endelig er kødspisning normalt: De fleste spiser det. Det er stadig sandt, selvom der kommer flere og flere vegetarer. Ifølge tal fra Coop og Dansk Vegetarisk Forening spiser 20 pct. af danskerne (i hvert fald ifølge dem selv) overvejende eller helt vegetarisk. I 2018 lå tallet på 12 pct., mens det i 2010 kun var 3,8 pct.
En række australske forskere har undersøgt Melanie Joys hypotese og tilføjer med en forskningsartikel i tidsskriftet Appetite et fjerde N. Det er nemlig også nice at spise kød, for en flæskestegssandwich smager bare godt.
Forskerne finder frem til, at det mest udbredte argument for at spise kød er, at det er nødvendigt. Og det er ifølge forskningen også den sværeste antagelse at rokke ved. En kold portion fakta har ikke videre betydning for vores madvaner. Hvis man skal reducere vores kødspisning, handler det i højere grad om at ændre vores sociale normer, vaner og – ja – mavefornemmelse.
Anden lektion i dit kødkursus kan læses her.