4. juni 2018

Næste udgave 03:20:08

Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen foran Christian XI's Palæ. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterer nye ministre for dronningen på Amalienborg Slot, onsdag formiddag den 2. maj 2018. Ritzau udsender et tiltrædelsesinterview, hvor Jakob Ellemann-Jensen (V) definerer sine mål som ny miljø- og fødevareminister med kun et år til folketingsvalget. Det skriver Ritzau, fredag den 18. maj 2018.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Regeringens klimaindsats: fakta eller fornemmelser?

I april havde statsminister Lars Løkke Rasmussen, energi-, forsynings- og klimaminister Christian Lilleholt og Venstres daværende politiske ordfører, Uffe Ellemann-Jensens nu voksne søn Jakob (som i mellemtiden er blevet forfremmet til miljø- og fødevareminister), en bemærkelsesværdig kronik  i Berlingske. Den handlede blandt andet om, hvor ufatteligt grønt et parti Venstre er, når det kommer til […]

Læs mere

Døgneren

1

Islamisk Stat: Dansk syrienskriger vil hjem og retsforfølges – men kan ikke komme til Danmark. Det drejer sig om en nu 24-årig dansk-tyrkisk statsborger, der som 19-årig drog til Syrien for at kæmpe for terrorbevægelsen IS. Lige nu befinder han sig i Tyrkiet, som ikke vil udlevere ham til Danmark, og da han lod sit danske pas ligge i Syrien, kan han ikke komme hjem og blive sat for en dansk dommer. Radio24syv folder historien ud her.

3

OK18: Resultaterne tikker ind, og flere fagforbund stemmer entydigt ja. I dag er sidste dag, hvor landets offentligt ansatte kan stemme ja eller nej til det overenskomstforlig, som langt om længe kom på plads tilbage i april. I løbet af de næste dage vil resultaterne af afstemningerne blive offentliggjort, og foreløbig har både medlemmer fra Fængselsforbundet, Teknisk Landsforbund, Dansk Metal og nu også 3F stemt klart ja til overenskomstforliget.

4

Lægeflugt: Ni overlæger har forladt afdeling Q på Psykiatrisk Hospital i Risskov. De mange opsigelser skyldes, at de ansatte på afdelingen oplever en dårlig bemanding og et utåleligt arbejdsmiljø, hvor antallet af patienter stiger, mens antallet af læger falder. Lige nu mangler afdelingen, der er den største på hospitalet i Risskov, næsten halvdelen af alle de overlæger, som afdelingen er normeret til.

5

Ligestilling: Nu består holdet af ministrenes særlige rådgivere kun af mænd. Indtil for nylig var der ellers to kvinder på listen over spindoktorer, men med den seneste ministerrokade, hvor Søren Pind, Esben Lunde Larsen og Karen Ellemann blev sat af holdet, røg de sidste kvindelige spindoktorer også af i svinget. Dermed er samtlige 21 særlige rådgivere nu af hankøn. Ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) betegner det som ”en tilfældighed”.

Nyhedsanalyse

Sig det højt, og mærk hvordan det føles

Kanye Wests nye album er en undersøgelse af figuren Kanye West. Hans mentale problemer, hans position i populærkulturen, hans ansigter som kendt, rapper, far, mand og som bipolar. Og så er det noget med damer og biler. Det sidste er ikke voldsomt interessant, men det hele lyder helt formidabelt.

Af Lasse Lavrsen
Der findes næppe nogen karakter i populærkulturen, der har tilranet sig så meget opmærksomhed de senere år som musikeren Kanye West og hans kone Kim Kardashian. Alene derfor har det en overraskende bred offentlig interesse, når Kanye sender et nyt album på gaden, selv om det ikke engang er en halv time langt og kun […]
Læs mere

Det bedste vi har set

(ARKIV) Forligsmanden indkalder til forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, onsdag den 11. april 2018. Rekordmange har stemt om de offentlige overenskomster fra april. Det tyder på, at fagbevægelsen har fået momentum fra det langstrakte opgør med arbejdsgiverne. Det skriver Ritzau, lørdag den 2. juni 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En djøf’er med en megafon

Nina Palesa Bonde pryder forsiden af det nye nummer af Djøfbladet. Hun er dommerfuldmægtig i Københavns Byret og formand for Dommerfuldmægtigforeningen – og så gjorde hun sig bemærket som en energisk råbende megafonaktivist foran Forligsinstitutionen under overenskomstforhandlingerne tidligere på året, hvor hun også overnattede i sovepose på et liggeunderlag i ni dage. ”Folk må godt skælde mig ud,” siger hun i interviewet inde i bladet. ”Men de skal gøre det på et faktuelt rigtigt grundlag. Min løn og min titel er ikke afgørende for, om jeg må stå foran Forligsinstitutionen. Man skal heller ikke klandre mig for at være overklasse. Jeg har arbejdet på fuld tid i Netto og Jysk for at spare sammen til at få råd til at bo i København og læse jura.”

Skumfidustesten under pres

Skumfidustesten: Man lægger en skumfidus foran et barn og siger til ham/hende, at hun kan få en skumfidus mere – altså to i alt – hvis hun kan forlade lokalet efter et kvarter uden at have spist den første. Testen (se Wiki-opslag her), som blev udviklet af den amerikanske socialpsykolog Walter Mischel i 1960’erne og beskrevet i 1990’erne, skulle vise, at de børn, der klarer sig godt i livet, er dem, der er i stand til at afvente og holde ud. Men nu viser et nyt studie, at der måske ikke er så meget videnskabeligt belæg i skumfidustesten, idet barnets økonomiske og sociale baggrund spiller en langt større rolle for dets måde at agere på i testsituationen end først antaget, skriver The Atlantic.

 

Arkitektoniske pavillonperler i Venedig

Der skal nok være nogle enkelte arkitekter blandt vore læsere, som allerede har studeret mål og materialevalg på flere af pavillonerne på året arkitekturbiennale i Venedig, men her har designmagasinet alligevel samlet de 10 bedste bidrag. Vatikanstaten har for eksempel med hjælp fra folk som Norman Foster placeret 10 kapeller på øen San Giorgio Maggiore med det formål at undersøge kappellets betydning i det 21. århundrede. Det er vel det samme som altid… kontemplation?

På en bjergskråning i North Carolina ligger døde mennesker og rådner

Information har gået den verdensberømte fotograf Sally Mann i bedene og besøgt et lukket område af Western Carolina University, hvor døde mennesker får lov at gå i forrådnelse, så forskere kan betragte dem og bruge resultaterne i retsantropologisk øjemed. Det er både frastødende og fascinerende at læse journalist Line Vaabens betragtninger og se fotoredaktør Sigrid Nygaards billeder fra stedet – man kan nærmest høre maddikernes fugtige smasken. Skulle man være mere betaget, end hvad godt er, kan man se Sally Manns egne bøger, film og samlinger fra samme sted under serier som Body Farm og What Remains.

Meow-Ludo Disco Gamma Meow-Meow vil tage den hele vejen i retten

I april sidste år fik Meow-Ludo Disco Gamma Meow-Meow, en 33-årig ‘biohacker’ fra Sydney, implanteret en chip med et rejsekort i sin hånd. I august fik han så en bøde for at rejse uden gyldig rejsehjemmel, selv om der var 14,07 dollars på kortet. Den bøde nægtede han at betale og tog i stedet sagen i retten, hvor han tabte og skulle betale sagsomkostninger for 1.000 dollars. Han appellerede dommen, og nu er han i retten igen. ”Jeg udfordrede ikke systemet på nogen måde betydelig måde,” siger han til Buzzfeed News, der har historien. ”Jeg betalte for min rejse. Hvis man virkelig vil gå ind i det, hvad er det så, der gør en billet til en billet? Er det plasticen omkring den? Er det chippen? Hvis man undersøger lovgivningen, er det modifikationen, de har et problem med, ikke om det var gyldig billet.” Gad vide, om Meow-Ludo Disco Gamma Meow-Meow er et købenavn?

Et sidste ord

Den gode gamle bodybuilder og miljøaktivist (m.m.) Arnold Schwarzenegger, 70, fik en akut hjerteoperation i marts. Nu er han på vej tilbage, og her er han i gang med sit anden træningspas på samme dag. ”Når man skal gøre comeback, handlet det bare om reps, reps, reps,” siger han. Repetition er nøgleordet i mange af livets faser.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12