Bandet Oasis er ikke genopstået, men brødrene Liam og Noel Gallagher er aktuelle igen i forbindelse med en ny dokumentar, Supersonic, som havde premiere i Manchester og London forleden. Lige meget hvem man er, og hvor gammel eller ung man er, går man aldrig galt i byen med et Liam Gallagher-interview. Oasis-forsangeren, der i dag er 44 år, svarer altid noget interessant (på den ene eller den anden måde). For eksempel her, hvor dokumentarens instruktør Mat Whitecross spørger ham, hvad han ville ændre ved Oasis’ tidlige vilde år, hvis han kunne. ”Nothin’ whatsoever. If you’re gonna change one fuckin’ thing you might as well change the fuckin’ lot. And if you change the lot, I might as well not fuckin’ be here y’know what I mean. I might as well be in a fuckin’ freak show, or a cobbler (skomager, red).”