Cop15. Bella Centret den sidste aften/ nat/ morgen. Stemningsbilleder fra den sidste nat i Bella Centret. En søvnig statsminister Lars Løkke Rasmussen i et det aller sidste møde med de delegerede.
”Nu er vi minsandten heldigere, end vi kunne ønske, kære Sancho Panza. For dér har vi tredive frygtelige kæmper, sådan godt og vel, som jeg nu vil kæmpe imod og dræbe alle som en,” siger Don Quixote og fortsætter i romanen fra 1615: ”Byttet fra dem skal blive starten på vor rigdom. For dette er en retfærdig krig, og det er en god og gudfrygtig handling at befri jordens overflade for denne dårlige sæd.”
Samme tossegode begejstring må have rullet gennem Statsministeriet i Prins Jørgens Gård, da man fik idéen om at ville bekæmpe de kystnære hav-vindmøller, som ellers blev besluttet i det energiforlig fra 2012, som alle andre partier i Folketinget end Alternativet og Liberal Alliance står bag . Idéen om at ’dræbe’ de nye vindmøller – og bruge pengene til andre formål – er foreløbigt også den eneste potentielt positive finansieringskilde, som Venstre-regeringen har præsenteret. Skufferne er fyldt med nye regninger.
Stillet over for virkeligheden er fantasien måske et bedre tilflugtssted for regeringstoppen? Vindmøllerne står tilsyneladende som et – for Lars Løkke og Venstre – irriterende symbol på rettidig omhu og langsigtede investeringer. Derfor skal de slås ned nu, så pengene kan formøbles hurtigere og inden næste valg. ”Befri jordens overflade for denne dårlige sæd.” Ophidselsen er nok også nødvendig, for alt andet på efterårets dagsorden tegner til at blive overraskende dyrt for danskerne.
Den allerstørste regning venter boligejerne, særligt i de dyreste områder i København og Nordsjælland, hvor der også er mange topskatteydere. Siden 2002 har ejendomsværdiskatten være fastfrosset, og siden 2011 er ejendomsvurderingerne ikke engang blevet justeret. Når begge ting sættes fri, som det vil ske før eller siden, vil mange boligejere skulle betale 2-3 gange mere i årlige ejendomsværdiskatter – en regning, som for manges vedkommende langt vil overgå deres mulige lettelser i topskatten.
Balladen om topskattelettelser virker således til kun at have været en afledningsmanøvre, ja en form for ouverture til de virkeligt vanskelige forhandlinger, der nu står foran. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, der netop har skudt folketingsåret ind i dag, står med tre gigantiske hovedbrud, som endnu ikke er blevet diskuteret bredt – og som for alvor vil koste penge eller den endnu dyrere politiske kapital: 1) nye ejendomsvurderinger og boligskatter, 2) en aftale om Europol og 3) en ny finansiering til den vedvarende energi i stedet for den forbudte PSO-afgift.
Fælles for de tre gigant-udfordringer er, at de ikke vil forsvinde ved et nyvalg. For der findes faktisk problemer, som ikke kan tales væk. Og mens bl.a. topskattelettelserne bare kan syltes eller droppes, er en hvilken som helst regering nødt til – meget snart – at præsentere en ny plan for et retvisende ejendomsvurderingssystem, en ny plan for dansk politis grænseoverskridende samarbejde med andre EU-lande, og en ny plan for at betale for de havvindmølleparker, som er en del af den klimapolitik, som Lars Løkke engang selv kæmpede for, da han sad for bordenden til COP15 i Bella Center.
Det nye ejendomsvurderingssystem og den bebudede opfrysning af boligskattestoppet vil komme til at koste langt mere, end der selv teoretisk ville kunne spares på at ’dræbe’ vindmøllerne. Oveni kommer så de mere og mere usandsynlige forhandlinger om en parallelaftale om EU-retssamarbejdet, som snart kan kulminere i hele to folkeafstemninger – og som alt sammen skal være afsluttet inden februar/marts. Det virker som en umulig mission.
Den sindrige ridder Don Quixote de la Græsted ender måske med at tænke som sit alter ego fra Miguel de Cervantes’ roman – og som Anker Jørgensen i 1982 og Poul Schlüter i 1993 også tænkte, da de abdicerede: ”Den, som tror, at tingenes tilstand i denne verden kan ændres, tror noget, han ikke bør tro.”