5. oktober 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Nye visioner holder døden fra døren

Der bliver stort set ikke lavet nye film længere. De seneste ti års tid er Hollywood gået amok med genindspilninger og fortsættelser, og de film, der ikke er nogen af delene, ligner til forveksling tidligere produktioner. Der er reboots, som er film, der genstarter et helt univers med nye skuespillere (Batman, Star Trek fx), remakes, som […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

2

Theresa May holder uheldig tale. Den britiske premierminister forsøgte med en tale til sit konservative partis årsmøde at rejse sig fra det dårlige valgresultat. Men Mays budskab om ”den britiske drøm” blev overskygget af en række uheldige situationer. May fik flere gange under talen hosteanfald, en komiker overrakte hende en fyreseddel under seancen og på bagtæppet faldt bogstaverne fra hendes slogan af en efter en. Flere iagttagere havde inden talen kaldt det for Mays vigtigste tale nogensinde.

3

Danske Bank opjusterer vækstskøn. I Danske Banks nye prognose forventes det, at Danmarks økonomi i år vil have en vækst på 2,4 procent. Danske Bank er mere optimistiske end Nationalbanken og regeringen, men alle er dog enige om, at dansk økonomi er inde i et godt år. Flere økonomer frygter dog, at væksten kan føre til en overophedning af økonomien.

Analyse

Operation sparekniv er kun sat på pause

Kristian Thulesen Dahl har endelig fået en politisk skalp: Beslutningen om at droppe kravet om to-procentsbesparelser i sundhedssektoren – foreløbig kun i 2018 – er et afgørende trumfkort for Dansk Folkeparti forud for kommunal- og regionsrådsvalgene i november. Bagefter er der imidlertid ingen plan. Og hvorfor skal uddannelserne spare videre?

Til Arkiv: Nyindrettet operationsstue på Aalborg Universitetshospital Syd. Her er der bla. lysindstillinger for forskellige arbejdssituationer. Her er kirurger, operationssygeplejersker og læger igang med en operation

Af Lars Trier Mogensen
Indtil de seneste få døgn har det været umuligt at få øje på, hvad Dansk Folkeparti konkret har fået ud af valgsejren i 2015. Partiet stormede for to år siden frem til 37 mandater i Folketinget med 741.746 stemmer i ryggen. Men resultaterne er udeblevet. Formand Kristian Thulesen Dahl har haft mere end svært ved […]
Læs mere

Føljetonen

RB PLUS Fem politianmeldes i sag om kvotekonger- - ARKIVFOTO 2015 af fiskekuttere i Hirtshals- - Se RB POLITIK 09.15. Fem politianmeldes i sag om kvotekonger. En række unavngivne fiskere er blevet anmeldt til politiet. For nylig måtte politiet opgive en sag fra Nordjylland, fordi oplysninger blev tilbageholdt.. (Foto: Henning Bagger/Scanpix 2017)

Ikke sindssygt visionært

Hjørring Kommune ”vil profilere Hirtshals som trafikknudepunkt” gennem ”løbende udbygning og forbedring af infrastrukturen”, så Hirtshals Havn får ”de bedste forudsætninger for fortsat erhvervsudvikling”. Sådan formuleres de overordnede visioner for den lille forblæste fiskerby i Hjørrings kommuneplan fra 2016. Det er næppe noget, som får huspriserne til at stige. Og her kommer Føljetons idé om at gøre en målrettet indsats for at trække LBGT-segmentet til Hirtshals. De købestærke, kulturinteresserede homoseksuelle kan være byens redning. Oliver Stilling fortsætter serien ‘Bøsser i Hirtshals 2’

Det bedste vi har set

FILE PHOTO: U.S. musician Bob Dylan performs during on day 2 of The Hop Festival in Paddock Wood, Kent on June 30th 2012. REUTERS/Ki Price/File photo

Nobelprisen fortjener en gentænkning

Nobelprisen fortjener en gentænkning 

Denne uge er Nobelpris-uge. Mandag blev medicin- og fysiologiprisen uddelt, tirsdag var det fysikprisen, i går blev kemiprisen overrakt, og i dag, lige om lidt, bliver litteraturprisen uddelt. I morgen følger den store fredspris trop, og mandag afsluttes prisuddelingen med økonomiprisen. Siden 1901 har adskillige legendariske mennesker modtaget prisen, men i en nutidig kontekst virker prisen på mange måder gammeldags. For eksempel er der en helt skæv fordeling blandt prisvinderne. Der er aldrig andet end hvide personer, der har vundet en videnskabelig Nobelpris, ligesom antallet af kvindelige vindere i samme priskategori kan tælles på to fingre. Er Nobelprisen virkelig al sin pomp, pragt og prestige værd? Eller er det ved at være tid til, at den gentænkes?

Foto: Museum Ovartaci

Var kunstneren Ovartaci han eller hun?

Var kunstneren Ovartaci han eller hun? 

I Aarhus omtaler man kunstneren Ovartaci med det personlige pronomen ‘han’. I København bruger man ‘hun’. Under det meste af sin livslange indlæggelse på det psykiatriske hospital i Risskov, insisterede Overtaci selv på at være kvinde. Hun var så insisterende, at hun tog en høvl i hospitalets snedkerværksted og skar sin penis af ved roden. Det interimistiske indgreb blev afløst af en vaskeægte kønsskifteoperation på et sygehus. Alligevel er Ovartaci en mand på det museum, der hylder hendes kunst og historie. Nu har Kunsthal Charlottenborg lånt en del af værkerne til en ny udstilling, og her er Overtaci altså en kvinde. Du kan læse mere om hele kønsfadæsen her.

 

kua tavle ordblind forvirring svimmel. Foto: Scanpix

Er det sådan, ordblindhed føles?

Er det sådan, ordblindhed føles?

TV Midtvest har skrevet en artikel om 30-årige Malene fra Herning, der er ingeniør og ordblind. Bevares, det er da en fin historie, men det mest interessante ved artiklen er, at teksten er programmeret, så alle ord på over tre eller fire bogstaver danser rundt og ændrer sig, mens du læser. Artiklen skal vise, hvordan det er at læse som ordblind. Selv om man som ikke-ordblind selvfølgelig ret hurtigt kan gætte ordet ud fra sammenhængen, så bliver man hurtigt træt og forvirret (og irriteret) af at læse de hoppende bogstaver. Det er altså ret godt fundet på, og som en læser kommenterer, så viser den ”bogstavelig talt, hvad det handler om”.

A couple stops on the Las Vegas Strip October 4, 2017, to look up at the two broken window in the Mandalay Bay hotel from which killer Stephen Paddock let loose the worst mass shooting in modern American history on October 1, 2017 at a country music festival across the street in Las Vegas, Nevada leaving 58 dead and over 500 injured. Mass killer Stephen Paddock used semi-automatic weapons which he modified with "bump-fire stock" to make them fire much like a fully automatic weapon. / AFP PHOTO / Robyn Beck

En suite fyldt med våben

En suite fyldt med våben

Stephen Paddock dræbte i mandags 59 mennesker og sårede langt over 500 i USA’s værste masseskyderi i nyere tid. Han skød fra et vindue i den 32. sals-suite på The Mandalay Bay Resort and Casino, hvor han boede. Her havde han opholdt sig i tre dage med ”do not disturb”-skiltet hængende fra dørhåndtaget. Nu er der offentliggjort billeder af suiten og den skræmmende store mængde våben, det flød med derinde. Synet får det til at løbe koldt ned ad ryggen, for hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, det var et screendump fra et absurd computer-skydespil.

Foto: Scanpix

Julemanden er død

Julemanden er død

Den her historie kan bringe ethvert barn ud på en seriøs emotionel rutsjebanetur. Først gør artiklen op med års eksistentiel børnetvivl ved at svare bekræftende på universets store spørgsmål: Julemanden findes. Men som en Nietzsche i forklædning sender artiklen derefter alle børn og barnlige sjæle ud i en mørk fortvivlelse med ordene: Julemanden er død. Arkæologer i det sydlige Tyrkiet har efter sigende fundet graven til den originale julemand, St. Nicholas, under en kirke nær Middelhavet. St. Nicholas bar dog hverken rødt tøj eller boede i kolde egne, men han siges at have været en generøs gaver-giver.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12