5. september 2017

Onsdag udkom Per Arnoldis erindringsbog SOLO. Den er blå og uhyre velfortalt og er med sit hardcover og sine 620 sider meget større og tungere end en mursten – og så er den fuld af det, som han har beskæftiget sig med hele livet: billeder. Arnoldi skriver om sig selv, ting, han har set, og mennesker, han har mødt, og han er ikke bleg for at tildele navngivne personer, folk som fæ, levende som døde, et gok i nøden, hvis han synes, de har fortjent det. Føljeton bringer i dag to kapitler fra bogen. Det ene handler om et tv-program, han lavede sammen med en abe. Det andet handler om noget, han mestrer til perfektion: at tale.

Håndværkerhelte og mangel på samme

Hvornår har man sidst set en film, hvor hovedpersonen lige skal være færdig med sit murværk, inden han tager ud og redder verden? Eller hvor hun lige skal lægge de sidste brosten, inden de onde skurke skal ordnes? Det sker ikke tit nok. Faktisk har vi vel egentlig kun to store helte med håndværkerhverv – Jesus og Super Mario. To er for det første slet ikke nok, men endnu værre er det, at de nu begge er blevet taget fra os igen. Først sagde Nietzsche, at Gud er død, og det betyder velsagtens, at vi heller ikke kan regne med Jesus mere. Nu siger Nintendo, at Mario har trukket stikket som blikkenslager og fremover vil gøre sig som sportsstjerne, racerkører og generel charlatan. Jesus Christ blev superstar, og Mario blev tennisspiller. Vi har mere brug for dem som håndværkerhelte.

Radikal klimakamp

En journalist på Føljeton fik engang ondt i halsen. Han hostede og hostede, men gjorde intet ved det. Det var jo ikke noget, det skulle nok gå væk af sig selv. Da han endelig gik til lægen, havde det, der var startet som en lille snue, udviklet sig til en god gang lungebetændelse. To Panodil var ikke længere nok. Nu skulle der hårde lægemidler til. Der er flere ting, vi kan lære af denne åndssvage journalist. Først: Husk at gå til lægen. Derudover: Vi glemte at gå til lægen med klimaet, og nu er det ikke mere nok med to Panodil. Professor ved Cambridge Peter Wadhams mener, at vi er så sent ude, at det ikke gør nogen forskel blot at sænke CO2-udledningen mere. Der skal mere radikale midler i brug. Som fx et kæmpestort rum-spejl.

Et forsvar for den nøgne kejser

De fleste kender historien om kejseren, der bliver forledt til at tro, at han går rundt i byen i de fineste klæder, men i virkeligheden ikke har en trevl på kroppen. Først da det uskyldige barn råber: ”Men du har jo ikke noget tøj på”, går det op for kejseren, at han ganske rigtig står der på gaden i underhylere. Med falsk ekspertise har to skræddere overbevist ham om, at han har købt noget af verdens fineste tøj, og da prisen var høj, måtte de jo have ret. Moralen er klar: Kejseren var et fjols og skrædderne svindlere. Eller hvad? Kan det være, at den lille nævenyttige unge, der råbte efter regenten, i virkeligheden bare ikke forstår sig på moderne kunst og økonomisk teori? Det påstår dette fremragende forsvar for den nøgne kejser.

Seksualitetsgenetik i Dagbladet Holstebro-Struer

Her på lille landsdækkende Føljeton opererer vi ikke med begreber som ”det mørke Jylland”. Mørke, det er noget, der følger bestemte mennesker, hvor end de opholder sig. En konsulent i Varde luftede for nylig i et læserbrev i blandt andet Dagbladet Holstebro-Struer nogle store tanker, han har gået og gjort sig om homoseksualitet, som han mener er 100% en social konstruktion. Lars Henriksen, der er formand for Copenhagen Pride, har nu givet konsulent Jessen et langt og udførligt svar i samme dagblad, og han må give konsulenten ret i én ting: Der er ikke fundet et særligt gen for homoseksualitet. Men, tilføjer han, der er nu heller ikke fundet et særligt gen for heteroseksualitet. Æv for konsulentbranchen.

En intim øver med Frank Ocean

Da den amerikanske stjerne Frank Ocean gæstede Northside Festival først på sommeren, var der mildest talt delte meninger om oplevelsen. Nogle følte sig snydt af den meget underspillede og indadvendte optræden, mens andre holdt vejret og var ude af sig selv af begejstring over skrøbeligheden og nærværet. Føljeton var til koncerten og er klart i den sidstnævnte gruppe. I den her lille videosnas får du lov at opleve lidt af den tryllebindende intimitet. Hvis du vil læse mere om sagen, analyserer Soundvenue oplevelsen her. (Modsat Føljeton var de i den førstnævnte gruppe til koncerten på Northside.)