5. september 2018

Næste udgave 03:20:08

U.S. President Donald Trump ignores questions from reporters about Senator John McCain as news media are escorted from the room at the end of a photo opportunity with Kenya's President Kenyatta as first lady Melania Trump and White House Chief of Staff John Kelly look on in the Oval Office at the White House in Washington, U.S., August 27, 2018. REUTERS/Leah Millis

Kære læser

Der er måske en voksen i Det Hvide Hus

Alverdens seriøse journalister med en svaghed for amerikansk politisk journalistik (og dem er der mange af) går i de her dage rundt og savler over kollegaen Bob Woodwards nye bog, Fear, om præsident Trumps gøren og laden i Det Hvide Hus. Det er også stærke sager. Woodward skriver for eksempel, at Trump på et tidspunkt […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Angreb på den syriske by Idlib kan ende i katastrofe. Sådan lyder advarslen fra den amerikanske regering og flere internationale agenturer. Det frygtes, at det syriske regime og deres russiske allierede vil gennemføre en altomfattende offensiv på byen. Allerede i går bombede russiske fly provinsen. Byens størrelse samt placering gør, at et større angreb kan ende som en af de værste humanitære katastrofer i Syrien-konflikten.

2

Japan rammes af den værste tyfon i 25 år. Mindst 10 mennesker er døde som følge af tyfonen, der ramte den vestlige del af Japan i går. Tyfonen, der har fået navnet Jebi, har medført store ødelæggelser og været årsag til, at hundredvis af fly-, tog- og færgeafgange er blevet aflyst.

3

Peter Madsens ankesag begynder i landsretten. Madsen ankede sin strafs længde efter at have modtaget en livstidsdom for drabet på journalisten Kim Wall. Der bliver i dag således ikke stillet spørgsmålstegn ved Madsens skyld men alene straffens længde. Der er afsat yderligere to retsdage i næste uge til sagen. Landsrettens dom ventes at falde 14. september.

4

Anklager dropper sexsag mod Kevin Spacey. Flere mænd har beskyldt den amerikanske skuespiller for seksuelle overgreb, men nu dropper anklagemyndigheden i Los Angeles at rejse tiltale mod Spacey. Overgrebene skulle have fundet sted for 26 år siden, og dermed er anklagerne forældede. Man har yderligere droppet tiltalen mod skuespiller Steven Seagal og komiker Anthony Anderson, der ligeledes er anklaget for seksuelle overgreb.

5

DBU klar med alternativ landsholdstrup. Dansk Boldspil-Union (DBU) kunne tirsdag aften annoncere den endelig trup til venskabskampen mod Slovakiet onsdag klokken 20:45. Den igangværende konflikt mellem DBU og Spillerforeningen har medført, at det normale herrelandshold ikke får lov at spille. I stedet skal amatørspillere fra 2. divisionsklubber som Avarta og Tarup-Paarup IF repræsentere Danmark i de rød-hvide trøjer.

Miniserie: Drömmen om Hvidovre

Den svenske drøm ligger i Hvidovre

For Sverigedemokraternas formand Jimmie Åkesson er den politiske utopi ikke længere væk end en togtur fra hans hjem i Skåne. Jimmie Åkesson siger nemlig, at han drømmer om et Sverige, der ligner danske Hvidovre. En rolig forstad til verden med politisk sammenhold mellem fløjene, hvor man slår hårdt ned på kriminalitet, river højhuse ned og frem for alt holder sig til en stram og direkte integrationspolitik. Vi driver rundt i forstaden og forsøger at følge med.

Af Lasse Lavrsen
Den svenske drøm ser ikke ud af så meget, når man sådan en tilfældig ugedag en lidt grå sensommermorgen stiger af toget på Friheden Station i Hvidovre. Det regner, og de grå bygninger går i et med himlen over stationen. ‘Frihedens Butikcenter’, står der på den højeste af dem, der rager 25 etager op i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

European Competition Commissioner Margrethe Vestager holds a news conference at the EU Commission's headquarters in Brussels, Belgium July 24, 2018. REUTERS/Francois Lenoir

Et europæisk valg i spitzenklasse

Et europæisk valg i spitzenklasse

EU skal have en ny kommisionsformand næste år, og det kan godt gå hen og blive lidt af en neglebider. Derfor har Politico lavet denne oversigt over de mange potentielle kandidater, og hvad deres chancer reelt er for at løbe af med sejren. Sagen er den, at ingen partier står til at få mere end 30 pct. af stemmerne ved valget, hvorfor en koalition mellem tre eller flere partier vil blive nødvendig. Det giver et hav af kandidater herunder nuværende konkurrencekommisær Margrethe Vestager og den kontroversielle populist Matteo Salvini. Ærligt talt har vi ikke 100 pct. styr på alle teknikaliteterne (og hvad ville EU da også være uden dem), men vi kan sige så meget, som at den igangværende udvælgelse også bliver kaldt spitzenkandidat-processen. Og det lyder da fedt.

A float of Finn and Jake from "Adventure Time" makes its way down 6th Ave. during the 87th Macy's Thanksgiving day parade in New York November 28, 2013. REUTERS/Carlo Allegri (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT BUSINESS SOCIETY)

Det hjerteknusende børneshow alle knuselskede

Det hjerteknusende børneshow alle knuselskede

Det allersidste afsnit af den ualmindeligt syrede børneanimationsserie Adventure Time udkom i denne uge. Måske betyder det ikke nødvendigvis så meget for dig, men som Vox skriver i denne hyldest, skal serien på ingen måde undervurderes. Faktisk er det lige før, den kan bide skeer med selv de mest respekterede tv-serier såsom Breaking Bad og Game of Thrones. Vi lader Vox tage ordet herfra: ”Adventure Time turde være hvad som helst og alting, ofte på samme tid. Det var et skørt, plotløst børneshow. Det var et episk fantasy-eventyr. Det var en langstrakt coming-of-age-historie. Det var en eksperimentel øvelse. Det var en kogers drøm. Det var et parforholdsdrama. Det var en hjerteknuser.”

A masked leftist demonstrator flees approaching police who try to separate leftist and nationalist demonstrators in Chemnitz, eastern Germany, Saturday, Sept. 1, 2018, after several nationalist groups called for marches protesting the killing of a German man last week, allegedly by migrants from Syria and Iraq. (AP Photo/Jens Meyer)

I Chemnitz bliver der igen heilet på gaden

I Chemnitz bliver der igen heilet på gaden

Mandag i sidste uge skete der noget skræmmende i den tyske by Chemnitz. Her samlede 6.000 højreorienterede sig i en demonstration, der snart skulle udvikle sig til et de facto nynazistisk optog, hvor adskillige demonstranter heilede på åben gade. Nu har tyske Spiegel så skrevet en meget lang, meget grundig artikel (på engelsk) om, hvad der egentlig skete i Chemnitz. Byen ligger i Sachsen i Østtyskland, hvor blandt andet det indvandrerfjendske parti Alternative für Deutschland står aldeles stærkt. Men den type flirten med det ekstreme højre er ifølge Spiegel på ingen måde noget nyt i regionen og kan spores tilbage til et manglende opgør med tiden før Murens fald.

+

Men dermed ikke sagt, at der ikke også er håb i Chemnitz. Mandag aften mødte mere end 65.000 mennesker op til en gratis koncert mod racisme, som var blevet stablet på benene i protest mod de nynazistiske optøjer. Sådan.

Balancerer mod en verdensrekord

Balancerer mod en verdensrekord

Det er meget forskelligt, hvad vi mennesker bruger vores fritid til. Nogen går til badminton, andre spiller computer, og så er der dem, der balancerer på en 2,5 cm bred line 150 meter over jorden og oven i købet prøver at slå verdensrekorden i at gå længst muligt på den line. Sådan én er norske Samuel Volery, og her kan du læse om ekspeditionen, hvor han med hjælp fra et stort team prøver at nå målet.

Forkærlighed for soundtracks

Forkærlighed for soundtracks

The Soundtrack Show er en sjov, nørdet podcast, der er nysgerrig på, hvordan diverse store soundtracks, vi alle kender, er blevet til. I dette afsnit interviewer værten ægteparret Kristen Anderson-Lopez and Robert Lopez, som er genierne bag Frozen-sangene, der storhittede på verdensplan, så selv vi voksne gik og nynnede: ”Let it gooooo.” De diskuterer kreativ udvikling og udfordringerne ved at bringe den animerede Disney-succes til Broadway tidligere på året, og det er faktisk ret interessant. Andre afsnit diskuterer musikken i Jurassic Park, Star Wars (selvfølgelig) og Tilbage til Fremtiden.

Et sidste ord

Det forhenværende folketingsmedlem for Konservative, Brian Mikkelsen, plæderede engang for, at der skulle flere Bugatti-biler på de danske veje. Nu har LEGO gjort deres for, at det kan blive virkelighed. Men vi er lidt i tvivl om, hvorvidt den er billigere end en rigtig Bugatti.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12