6. juni 2019

Næste udgave 03:20:08

Statsminister Lars Løkke Rasmussen taler til Mediernes Årsdag i København, tirsdag den 7. maj 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Kære læser

Lars Løkke Rasmussen giver aldrig op

Der er noget helt vildt over Lars Løkke Rasmussen. Da bragene fra valgkanonerne i nat ophørte, og et bundsolidt flertal til centrumvenstre dukkede op af krigstågen, måtte Lars Løkke Rasmussen ringe til Mette Frederiksen og fortælle, at han i dag kl. 11 ville gå til dronningen for at sige, at VLAK-regeringen går af. Løkke er […]

Læs mere

Døgneren

1

Afrikansk svinepest hjemsøger Sydøstasien. Den ekstremt smittefarlige sygdom har allerede medført, at millioner af svin er blev slagtet i Kina og Vietnam. Ifølge visse estimater kan op imod 200 mio. dyr ende med at skulle aflives på grund af sygdommen, og dermed vil det formentlig være den største dyreepidemi i historien. Virussen smitter ikke mennesker, men den kan overleve i ugevis på for eksempel tøj.

2

Eske Willerslev og arkæologteam har opdaget et ‘nyt’ folk i gamle mælketænder. I 2001 blev der gjort flere opsigtsvækkende fund i en ældgammel lejr i det nordøstlige Sibirien – bl.a. redskaber og mammutstødtænder. Først troede man, at lejren var 12-13.000 år gammel, men mælketænder fra to børn i lejren har vist sig at være 31.000 år gamle. ”Det er et fund, der ændrer menneskets historie,” siger Eske Willerslev, som ledede studiet. Videnskab.dk har historien.

3

Den ultimative grænse for menneskets udholdenhed er fundet. Det er imponerende nok med alle de mellemledere, som laver ironman og løber ultraløb, men der er trods alt en grænse, lader det til. Forskere på Duke University i North Carolina har analyseret et 4.800 kilometer langt løb og Tour de France og andre eliteidrætsevents. Grænsen går ved 4.000 kalorier om dagen. Mere end det er ikke bæredygtigt i længden, siger de.

4

Største stemmespild siden 1990. Hverken Kristendemokraterne, partiet Klaus Riskær Pedersen eller Stram Kurs kom over spærregrænsen ved Folketingsvalget, og det betyder, at der i alt var 153.923 spildte stemmer. Det er det største stemmespild siden 1990, skriver Ritzau.

5

Fiat Chrysler dropper at fusionere med Renault. Meldingen kommer efter, at Renaults bestyrelse for anden dag i træk ikke kunne træffe en beslutning om det fremlagte fusionsforslag. Det skriver Bloomberg.

Nyhedsanalysen

Samuelsens røde blå øjne

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance ankommer til 'Det sidste ord' partilederdebat i TV 2s studie på Københavns Hovedbanegård tirsdag den 4. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Af Andreas T. Kønig
Sammen med Dansk Folkeparti var det Liberal Alliance, der blev valgets helt store taber. Partiet kravlede kun akkurat over spærregrænsen, og de mister hele ni af deres folketingsmedlemmer. Det lille parti har haft en svær valgperiode, og de har om nogen spillet deres kort dårligt i det regeringssamarbejde, de indgik tilbage i 2016. Den politiske […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, gruppeformand Henrik Sass Larsen, politisk ordfører Nicolai Wammen, udenrigsordfører Nick Hækkerup og udlændinge- og integrationsordfører Mattias Tesfaye præsenterer udlændingeudspil i partiets gruppeværelse på Christiansborg, mandag den 5. februar 2018... (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018)

Hvem var de?

Den gode gamle skønskriver og samfundsdebattør Carsten Jensen har været on a roll inde på sin Facebook-side. Klokken 23.25 i aftes lagde han en kommentar op med en ros til Radikale Venstres formand Morten Østergaard for ”at tage en konfrontation med Dansk Folkeparti og partiets forkvaklede værdier” – og nævner, at han ikke selv stemte på partiet på grund af ”deres neoliberale økonomiske politik”. Klokken 6.00 i morges var Jensen på pletten igen med analysen ‘Hvad skal der blive af Socialdemokratiet?‘: ”I dag er det tabu at nævne frontfigurerne fra nødvendighedens politik, tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt og finansminister Bjarne Corydon. De er begge skrevet ud af partiets historie, og nævnes de overhovedet, er det som advarende fejltagelser og fiaskoer. Man kan meget vel forestille sig, at den samme skæbne om et årti vil overgå aftenens sejrende triumvirat, Mette Frederiksen, Mattias Tesfaye og Henrik Sass Larsen. Hvem var de? vil partimedlemmer og partihistorikere en dag spørge, og spørgsmålet vil blive ledsaget af en misbilligende grimasse.”

Arendt kontra Schmitt

Hvis du savner lidt tungere tankegods oven på valgflæskets tomme kalorier, har vi her et godt bud: Et essay i norske Morgenbladet, der på fin vis introducerer de to filosoffer Hannah Arendts og Carl Schmitts politiske tankeunivers. Vi tager lige en smagsprøve på norsk: ”Schmitt står i den statsorienterte tradisjon Machiavelli, Hobbes, Lenin, Max Weber, Haakon Lie og Jens Arup Seip: politikk som den strategiske kamp om makt. […] Arendts tradisjon er den republikanske fra Aristoteles og Tocqueville til Rosa Luxemburg: politikk som den borger makt som utspringer av offentlig handling i frihetlig fellesskap,” skriver historikeren Rune Slagstad.

NBA Golden State Warriors Most Valuable Player (MVP) Stephen Curry holds on to the ring after dunking a ball while local players look on during a exhibition game at an arena in Manila September 5, 2015. Curry arrived in Manila on Saturday for a one-day visit and hold a basketball clinic with local players. REUTERS/Romeo Ranoco TPX IMAGES OF THE DAY

Den filippinske basketmani

Vi var ikke rigtig klar over det, men basketball er åbenbart en ekstremt populær sportsgren i Filippinerne. Faktisk så populær, at Filippinerne er det land uden for USA, hvor man finder flest fans på den amerikanske basketballliga NBA’s Facebook-side – hele 7,3 mio. i alt. New York Times har en fin lille historie om, hvad der egentlig sker i det basketball-gale land, hvor sporten bogstavelig talt er at finde på hvert et gadehjørne.

Et sidste ord

Dansk demokrati er dejligt. Hvis du skulle være i tvivl, så tjek lige den her twitter-tråd fra en britisk journalist. Han kan næsten ikke tro sine egne øjne: Er det danske folkestyre virkelig så afslappet og velfungerede på en ellers kaotisk valgnat?

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12