Nyhedsanalysen

Samuelsens røde blå øjne

Anders Samuelsen fra Liberal Alliance ankommer til 'Det sidste ord' partilederdebat i TV 2s studie på Københavns Hovedbanegård tirsdag den 4. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Sammen med Dansk Folkeparti var det Liberal Alliance, der blev valgets helt store taber. Partiet kravlede kun akkurat over spærregrænsen, og de mister hele ni af deres folketingsmedlemmer. Det lille parti har haft en svær valgperiode, og de har om nogen spillet deres kort dårligt i det regeringssamarbejde, de indgik tilbage i 2016. Den politiske leder Anders Samuelsen lovede topskattelettelser og et stålfast blik, men som de fleste nok kan huske, blev Liberal Alliance ydmyget gang på gang, og når champagnepropperne endelig sprang i LA’s gruppeværelse, var der tale om små sejre. Det har ikke været nok for vælgerne.

Samuelsens normalt så blå øjne var noget røde på valgaftenen, og for ham personligt ser valget også ud til at få store personlige konsekvenser. ”Jeg kan jo blive politisk kommentator,” sagde Samuelsen i spøg ved den afsluttende partilederrunde, da han blev konfronteret med, at han ikke selv ser ud til at være genvalgt til Folketinget. Men det er ikke kun Samuelsens tid som MF’er, der ser ud til at være forbi. I løbet af morgenen har hans egne partifæller stukket den ene kniv efter den anden ind i ryggen på LA’s partileder.

Knivangrebet er først og fremmest sat i scene af sociolog og tidligere socialist Henrik Dahl. Han ser ud til at være en af de få, der har genvundet en plads på tinge i Liberal Alliances folketingsgruppe, og han beskylder nu sin partiformand for ”nepotisme” og for at have taget et væld af dårlige beslutninger i den forgangne valgperiode. Dahl fremhæver især Samuelsens opbakning til søsteren Mette Bock og tidligere ældreminister Thyra Frank som en del af partilederens nepotistiske tendenser, og til Berlingske fortæller han, at han mener, partiet har haft et a-hold: ”Det er Anders, Mette og Thyra først og fremmest. Til dels også Simon Emil, der er med i det der slæng, hvor det altid hedder, at de gør det skide godt. Selvom alle kan se, at de gør det ad helvede til.” Han har på sin vis ret i, at det er gået ad helvede til. Liberal Alliance havde en historisk chance for at vise sig som det egentlige liberale parti i Danmark, efter Venstre vendte sig mod midten og Socialdemokratiet. Den chance forspildte de i den grad.

Også afgående LA-minister Merete Riisager har istemt sig Henrik Dahls kritik, og begge mener de, at der er brug for en ny formand. Samuelsen har i dag meldt ud, at han ikke kommer til partilederdebat i Publicistklubben kl. 12. Mon ikke han også snart melder ud, at han er færdig som formand for Liberal Alliance. /Andreas T. Kønig

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12