7. december 2016

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Psykojul

Forbipasserende kan ikke se det fra den populære strøggade neden for bygningen, for vi har ikke nået at pynte op med lyskæder og nisselandskaber i vores vinduer, men her på Føljeton er vi rigtig ved at komme i julestemning. Ikke forstået på den måde, at medarbejderne sidder og pludrer om Jesusbarnet og udveksler detailviden om […]

Læs mere

Det du bør vide i dag

2

Filippinsk politi dræber stort set alle narkomistænkte. En Reuters-undersøgelse af 51 narkorelaterede politiskyderier i Filippinerne viser, at der i de konkrete aktioner er blevet dræbt 100 mistænkte, mens kun tre sårede overlevede. Det giver en drabsrate på 97 procent. Den morderiske narkotikabekæmpelse rettes ikke kun mod dem, der mistænkes for at handle med narko, men også narkomaner og andre, der er under mistanke for at have taget stoffer. Narkokrigen i Filippinerne har de seneste seks måneder kostet 5000 mennesker livet.

3

Angela Merkel åben over for tysk forbud mod burka og niqab. Valgkampen i Tyskland er så småt ved at være i gang, efter Merkel endnu engang officielt er indsat som CDU’s spidskandidat. Ved partiets årskongres i Essen udtalte hun i går, at ”et helt tildækket ansigt er upassende og burde være forbudt, uanset om det juridisk kan lade sig gøre”.

4

Michael Laudrup viklet ind i agent-skandale. I mindst 7 tilfælde har Michael Laudrups agent Bayram Tutumlu i det skjulte tjent millioner på spillere, som danskeren hentede til Swansea. Den danske træner blev fyret efter mistanke om også at profitere af handler. Laudrup afviser at have ”modtaget en bøjet femøre” – tyske Der Spiegels fodboldredaktør tror ham ikke over en dørtærskel. Åh, ikke vores Michael – Brian måske, men ikke Michael.

Det bedste vi har læst

Amazon laver en ny form for supermarked

Amazon har længe haft planer om at gå ind i dagligvarebranchen, og internetbutikken har naturligvis ikke tænkt sig at gøre det ved at efterligne SuperBrugsen. Amazons kommende dagligvarebutikker, der kommer til at hedde Amazon Go, blev mandag præsenteret på en video: ”For fire år siden begyndte vi at spekulere over: hvordan ville shopping se ud, hvis du bare kunne træde ind i butikken, tage, hvad du ville have og bare gå?” Der er nok nogle kæder derude, som begynder at ryste i bukserne.

Ukendt

Der findes en håndfuld fuldkommen ubegribelige problemer i verden, som en del journalister arbejder hårdt på at få os andre til at komme nærmere en forståelse af. Ét af dem er flygtningeproblematikken, og selv om der findes virkelig mange gode forsøg, er det sjældent, det sidder så rent som denne fortælling fra The California Sunday Times om en mexikansk drengs rejse til det forjættede USA, der begynder med et biluheld, hvor han mister sin hukommelse.

Slaget ved Standing Rock

Slaget ved Standing Rock

Er du også kommet lidt sidelæns ind i kampen/debatten om olieledningen gennem indianerreservatet ved ? Well, kampen er overstået og vist nok vundet af aktivisterne. Her er en glimrende og grundig gennemgang af forløbet, og hvad det kommer til at betyde.

Klikarbejder

Måske har du undret dig over, hvorfor der er skuffende lidt nøgenhed, nazisme og død på de sociale medier. Det kan være, fordi en af de mange tusinde underbetalte såkaldte ”klikarbejdere”, der særligt sidder i Asien, har været omkring som indholdsmoderator. Den danske journalist Otto Lerche har undersøgt fænomenet til bunds og blandt andet ladet sig ansætte som indholdsmoderator:

”På skærmen var der en liste med henvisning til en række hjemmesider, som jeg skulle besøge og derefter kategorisere med henblik på sprog og eventuelle krænkende billeder. I den første kategori hørte sider uden nøgenbilleder. I den anden kategori sider med »moderat« nøgenhed. I den tredje sider med billeder eller videoer af sex, porno, hård porno, seksuel vold, sex med dyr, nekrofili og børneporno.

For hver fem hjemmesider ville jeg få 21 øre.”

Det bedste vi har set

Billeder af 2016

Vi har jo advaret jer om, at I ville blive oversvømmet af årskavalkader her i december, og her kommer der en mere. Denne gang er det Atlantic, der har fundet de bedste pressefotos fra 2016 – en genre, vi som udgangspunkt har det virkelig svært med. Ikke desto mindre er det værd at bladre igennem. Bagefter kan man så lige snuppe NPR’s liste over de bedste albums – og de bedste singler.

Og et sidste ord

Kænguru

Hvis du skal klare dig her i livet, skal du være forberedt på alle situationer. Du skal have visualiseret alle tænkelige scenarier for at være på den sikre side. Hvad gør du for eksempel, hvis en kænguru tager kvælertag på din hund? Du giver kænguruen en over snuden i en nævekamp mellem gentlemen.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12