7. februar 2017

Næste udgave 03:20:08

- -MEP Bertel Haarder tog en rask beslutning og hoppede over en glasafskaermning i det nye EU-Parlament onsdag 21. juli 1999. Bygningen er ikke er helt logisk og praktisk indrettet, så han havde taget en forkert rulletrappe op til parlamentssalen. Strasbourg juli 21, 1999. Erik Luntang/NORDFOTO

Kære læser

Bertel er helt skamløs

Bertel Haarder har pludselig fundet sig et mere betydningsfuldt og i hvert fald mere ædelt kald end blot at blive sendt på aftægt sydpå som konsul i Flensborg: I går satte han for alvor strøm til en gammel norrøn drøm – drømmen om fælles forståelse blandt unge på tværs af den skandinaviske sprogfamilie. Bertel Haarder […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Amnesty: Op imod 13.000 modstandere af præsident al-Assad er blevet henrettet i syrisk fængsel. Henrettelserne har fundet sted ved hængning og uden nævneværdig rettergang fra 2011 til 2015 i det syriske militærfængsel Saidnaya, fremgår det af Amnesty Internationals rapport, ‘Human Slaughterhouse’. Mange tusind flere døde af tortur og sult, og deres lig er blevet dumpet i massegrave i udkanten af Damaskus mellem midnat og morgengry hver tirsdag gennem i hvert fald fem år. Rapporten holder Bashar al-Assad direkte ansvarlig.

3

Inger Støjbergs (V) adskillelse af barnebrude var ”ulovlig”, siger ombudsmand. Det var i strid med både FN’s børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, da Udlændinge- og Integrationsministeriet i februar 2016 instruerede Udlændingestyrelsen i, at mindreårige asylsøgere skulle adskilles fra deres voksne ægtefæller. Det er vurderingen i et udkast til en redegørelse om sagen fra Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen. I alt er 23 par blevet adskilt, alle fordi kvinden var mindreårig.

5

Strålingen i Fukushima-atomkraftværkets ødelagte reaktor har aldrig været højere. Næsten seks år efter at en tsunami ødelagde Fukushima Daiichi-atomkraftværket og skabte en nedsmeltning i tre nukleare reaktorer, er der blevet målt en stråling kraftig nok til at stege en robot på et par timer – 530 sievert. Én sievert er nok til at give strålesyge, og 10 sievert er dødbringende inden for en uge.

Nyhedsanalysen

Man kan ikke forudse, hvem der bliver ramt

Denne uges føljeton dykker ned i de psykiske følger af provokeret abort. Hver 10. kvinde får alvorlige psykiske problemer efter at have afbrudt en graviditet. Symptomerne er mange og kan spænde fra sorg- eller angsttilstande til regulære depressioner eller sågar posttraumatisk stress – men hvem det rammer det og hvorfor? Føljeton har besøgt Mødrehjælpen, der har kontorer i Aarhus, Aalborg, Odense og København, og som i mere end tre årtier har udført abortrådgivning for kvinder, der har brug for støtte i processen.

Af Renna Rose Agger
Er du gravid og i tvivl om, hvad du vil, kan du gøre som et stigende antal danske kvinder i disse år: Kontakte Mødrehjælpens abortrådgivning og tal situationen igennem med en af deres uvildige, specialuddannede rådgivere. Det gælder også, hvis du allerede har truffet beslutningen og fået en abort, men mangler rådgivning og støtte i den – […]
Læs mere

Kulturudvalget

Lær at elske døden i årets bedste kortfilm

Søndag blev årets Robert-priser uddelt. En af de mest fortjente sejre gik til kortfilmen Sia, der er lavet af filmskoleelever, og som er fuld af lysegrønne løfter for dansk films fremtid. Se den her!

Det bedste vi har set

Han overlevede det syriske militærfængsel

Du så nyheden om Amnestys rapport om massehenrettelserne i det syriske militærfængsel? Al Jazeera har et interview med en fyr på 21 år, Omar al-Shogre, som tilbragte tre år i ti forskellige syriske fængsler. Det er virkelig stærke sager, hvad han fortæller, og man bliver helt glad over, at han i dag befinder sig i Stockholm og ser nogenlunde sund og rask ud på billedet. ”Når jeg vågner efter alle de frygtelige drømme og opdager, at jeg er mit værelse og ikke i fængsel, er jeg så lykkelig.”

Det er mørkt i Det Hvide Hus

Hver aften kl. 18.30 trækker Donald Trump sig tilbage til de private afdelinger af Det Hvide Hus for at slappe af. Han sidder i sin morgenkåbe og ser tv, twitter og holder telefonmøder med sine gamle kampagnefolk. Han har kun halvdelen af den stab, tidligere præsidenter har haft, så der er tomt og mørk i de fleste rum. I andre sidder folk i mørke og arbejder, fordi de har svært ved at finde ud af det tilsyneladende komplicerede system, som styrer lyset. Og i et kontor helt for sig selv sidder chefstrategen, den kontroversielle Stephen Bannon 16 timer i døgnet og udtænker nye kampe. New York Times har et par gode kilder inde i huset og gennemgår stabens kampe de seneste dage dirrende, spændende og klogt i denne feature.

4.444 børn blev misbrugt af katolske præster

1265 katolske præster og nonner beskyldes for at have misbrugt 4.444 børn seksuelt i Australien mellem 1950 og 2010. Men kun ganske få af påstandene er blevet undersøgt. Det konkluderer undersøgelseskommissionen The Royal Commission i Sydney, der blev nedsat i 2012 og afsluttede arbejdet i går. Det er en vanvittig sag, som kræver en virkelig sober, overskuelig og forståelig gennemgang, hvis det ikke skal blive ren horror og fascination, og det har CNN leveret. De mere detaljerede historier – blandt andet om en enkelt præst, der angivelig skulle have misbrugt samtlige børn i sognet – leverer australske ABC. Den originale rapport er tilgængelig på kommissionens hjemmeside.

Et sidste ord

Frank Hvam og Casper Christensen er tilbage, og ligesom resten af Danmark er vi sgu rigtig, rigtig glade for det, de kommer op med. I sidste uge skrev de under på en ny kontrakt om at lave en sæson mere af Klovn, og i dag har de offentliggjort trailere til deres nye film Dan-Dream. Vi glæder os. Til det hele.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12