- -MEP Bertel Haarder tog en rask beslutning og hoppede over en glasafskaermning i det nye EU-Parlament onsdag 21. juli 1999. Bygningen er ikke er helt logisk og praktisk indrettet, så han havde taget en forkert rulletrappe op til parlamentssalen. Strasbourg juli 21, 1999. Erik Luntang/NORDFOTO
Bertel Haarder har pludselig fundet sig et mere betydningsfuldt og i hvert fald mere ædelt kald end blot at blive sendt på aftægt sydpå som konsul i Flensborg: I går satte han for alvor strøm til en gammel norrøn drøm – drømmen om fælles forståelse blandt unge på tværs af den skandinaviske sprogfamilie. Bertel Haarder kræver ubegrænset adgang for alle danskere til at kunne se den norske tv-serie Skam. Hverken mere eller mindre.
For nogle lyder det måske besynderligt: Er Bertel blevet bims? For andre er det en heroisk mission, der måske ligefrem kan afgøre valg? Venstres hemmelige opskrift på en ellers usandsynlig valgsejr kan måske have set dagens lys.
Baggrunden for balladen er fortryllende. Den norske tv-serie Skam har nemlig fået en så overvældende stor succes i både Danmark og Sverige, at der opstået bøvl om pengene. Rettighedshavere til musikken i serien mener, at de ikke bliver tilstrækkeligt økonomisk kompenseret for den ekstra web-streaming i nabolandene. Derfor besluttede Norges pendant til Danmarks Radio, Norsk Rikskringkasting (NRK) for to uger siden at lukke ned for visning ved hjælp af geoblokering.
Rent teknisk er det ganske vist ikke videre vanskeligt at komme uden om den digitale barriere, men for mange – rigtigt mange unge i Danmark – har geoblokeringen alligevel udviklet sig til en kæmpe frustration. På forkant dog, da 4. sæson endnu ikke er i gang. Men abstinenserne er begyndt. Og i dette vakuum af apatisk vrede og længselsfuld forventning er Bertel Haarder nu trådt ind som en frelsende forløser. I går lige efter frokost gik han til tasterne og skrev følgende opråb på Facebook – direkte til den norske kulturminister:
”Kære Linda Hofstad Helleland! Jeg har i Folketinget spurgt din danske kollega om SKAM, fordi den nuværende situation er ubegribelig: Musikproducenterne tjener jo ikke noget, når der geoblokeres, så andre end nordmænd ikke kan se programmet. Derved skader de den nordiske sprogforståelse, uden at få noget ud af det. Jeg er med på, at der måske skal betales, når programmerne hentes over grænser. Derfor må I (dere) kulturministre sætte en forhandlingsproces i gang og evt. bruge nogle licenspenge på formålet. Sidstnævnte vil DR, NRK og SVT være imod, men det kan ministrene med politisk opbakning jo tvinge dem til. At geoblokere er den dårligst tænkelige løsning. Det giver ingen penge og ingen TV-sening over grænsen. Jeg rejser spørgsmålet i Nordisk Råds Præsidium og vil forfølge den til dørs som en principsag.
– Bertel, tidl. dansk kulturminister”
Følge til dørs som principsag! Sådan. Opslaget på Facebook har vakt begejstring. Også så stor begejstring, at man må spørge sig selv, hvad der egentlig driver manden, der har været minister i 7.906 dage, indtil han blev ofret i den seneste regeringsrokade.
Der findes to former for opportunisme, altså principløs jagt på egne fordele: Den vellykkede opportunisme, som enten slet ikke opdages eller bare accepteres. Og så, ja, den mislykkede opportunisme. Umiddelbart kunne Bertel Haarders nye og næsten skamløst opmærksomhedskrævende mission siges at falde tungt i den sidste kategori. For ærligt talt: Hvad laver en hvid, dansk og heteroseksuel gammel mand på 72 år på de sociale medier i en pludselig kamp for en norsk ungdoms-tv-serie om spiseforstyrrelser, digital nøgen-mobning, integration og homoseksualitet?
Umiddelbart kunne Bertel Haarder mistænkes for at ville fiske stemmer blandt unge og forvirrede vælgere. Eller det, der er værre. Men nej, der er faktisk absolut ingen grund til hverken ironi, kynisme eller platheder.
Bertel Haarder har vitterligt fat i en skelsættende sag: Hvis nutidens unge, de såkaldte Millennials, ikke hører og mærker nordiske sprog – uden forstyrrende undertekster eller åndssvage engelske indskud – så mister vi alle fornemmelsen for, hvem vi er. At kunne forstå hinanden på tværs af Danmark, Norge og Sverige er en første og helt basal forudsætning for at kunne klare sig i en globaliseret verden. Her fra Føljeton skal derfor lyde: Bertel som præsident!
Igen, faktisk, for han var præsident for Nordisk Råd tilbage i 2011.