7. marts 2017

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Forbryderne går fri

Han er en af de få, der endnu er blevet straffet i forbindelse med historiens nok største sag om skattesvindel: Hervé Falciani, den fransk-italienske ingeniør, røbede i 2008 som whistleblower, at den schweiziske filial af banken HSBC var involveret i skattefusk i multimilliardklassen med over 130.000 medvirkende. Heriblandt navnene på 349 danske statsborgere, som har […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

3

Trump underskriver et nyt indrejseforbud og sløjfer Obamacare. Forbuddet træder i kraft den 16. marts og gælder stadig statsborgere fra Syrien, Iran, Libyen, Somalia, Sudan og Yemen. Efter en hård diplomatisk kamp bliver Irak nu undtaget. Det samme bliver personer med gyldigt visum eller en arbejdstilladelse. Men forbuddet er lige så diskriminerende og formålsløst som det oprindelige, mener kritikere. I morges fremlagde republikanerne også en sundhedsplan, som skal afløse Obamacare. En plan, der i højere grad vil overlade amerikanernes sundhedsforsikringer til det frie marked.

4

Nordkorea og Malaysia tager hinandens borgere som gidsler. Fjendskabet mellem de to lande vokser i kølvandet på giftmordet på Kim Jong-nam i Kuala Lumpurs lufthavn. Nu har Nordkorea forbudt malaysiske statsborgere at rejse ud af landet. Malaysia svarer igen ved at spejle forbuddet. De få nordkoreanere, som befinder sig i Malaysia, må ikke rejse ud. Det gælder især tre nordkoreanske statsborgere, som kan være impliceret i giftmordet, og som lige nu gemmer sig på den nordkoreanske ambassade i Kuala Lumpur.

5

Ved Aabybro ligger en død pilot og hans fly fra 2. Verdenskrig. Der er fundet et nyt moselig i Danmark. En gårdejer og hans metaldetektor har opdaget vraget af et tysk fly fra 2. Verdenskrig, ifølge Nordjyske, af typen ME 109 Messerschmidt. Flyet indeholder resterne af piloten og en del krudt fra maskinkanonerne. Ammunitionsryddere fra Skive Kaserne sørger for sikkerheden, mens flyet bliver gravet frem.

Nyhedsanalysen

Den isolerede folkeforfører

Vi har lidt mere om Geert Wilders i dagens afsnit af denne uges føljeton. Den hollandske højrepopulist har siden 2004 levet et temmelig isoleret liv under politibeskyttelse, og det spiller han også på, når han for eksempel giver sin selvbiografi titlen Marked for Death. Journalist Sven Johannesen fortsætter sin indkredsning af, hvad der er på spil i hollændernes valg.

Netherlands' Party for Freedom (PVV) leader Geert Wilders attends a news conference after a European far-right leaders meeting in Koblenz, Germany, January 21, 2017. REUTERS/Wolfgang Rattay

Af Oliver Stilling
I sine unge år backpackede han i Mellemøsten. I dag kan den hollandske politiker Geert Wilders ikke gå i kiosken efter en liter mælk uden politieskorte. Han bor et hemmeligt sted og ser kun sin kone få gange om ugen. Senest aflyste Wilders sin valgturné, da det kom frem, at en person i hans sikkerhedsteam […]
Læs mere

Kulturudvalget

Årets kvindefoto

Over de sidste ti år har kun 15 procent af de prisbellønnede fotografer ved World Press Photo været kvinder. Ved Årets Pressefoto, der blev uddelt i fredags, var den del endnu mindre. Føljeton flyver lige en tur henover.

Det bedste vi har set

A live image shows Chinese Premier Li Keqiang delivering his report at the National People's Congress opening ceremony is seen on a laptop in a restaurant in Beijing Railway Station on March 5, 2017. China's rubber-stamp congress opened on March 5, 2017 in an annual pageant of Communist-controlled democracy. / AFP PHOTO / STR

Kinesiske tilstande

Nu taler du jo nok ikke kinesisk, og hvis du gjorde, er det heller ikke sikkert, at du ville have hørt Kinas premierminister holde sin årlige tale om nationens tilstand søndag. Men Wall Street Journal har analyseret de godt 18.000 kinesiske skrifttegn, som Li Keqiang brugte næsten 100 minutter af kinesernes kostbare tid på at levere, og temaet var klart: Der blev lagt ”dramatisk vægt på Kommunistpartiet og i særdeleshed dets leder”, præsident Xi Jinping, skriver avisen. Til gengæld fyldte økonomien ikke noget nær, hvad den plejer i de taler, og det er der en grund til: ”Kommunistpartiet står over for en større udskiftning i ledelsen dette efterår, og hr. Xi har været involveret i flere politiske manøvrer for at sikre, at hans allierede stiger til magtpositioner, samtidig med at han forsøger at kvæle den interne modstand mod ham og hans politik.” Kuriøst.

Børnene på psyk

Patienterne på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling i Odense er fra nul til 17 år. De lider af alt fra ADHD og autisme til manier og anoreksi. I DR’s nye dokumentarserie Børnene på psyk følger man nogle af dem. Sofie på 15 lider af svær anoreksi, der gør, at hun ikke er i stand til at spise selv. Nur på 10 har ADHD i en sådan grad, at han bliver psykotisk og ikke kan styre sine handlinger. Og Jess på 11 har OCD, der gør ham ude af stand til at føre et normalt liv. Selv om dokumentaren efter første afsnit ikke virker voldsomt kritisk over for de ellers omdiskuterede behandlingsmetoder i psykiatrien, giver den alligevel et sjældent nærbillede af børnenes lidelser på en måde, der ikke normalt skildres i offentligheden. Eksempelvis glemmer man helt at stille sig selv det obligatoriske ‘hvorfor spiser hun ikke bare’-spørgsmål, når anorektiske Sofie sidder forpint foran en ernæringsdrik, som hun ikke drikker, selv om hun ved, det kan betyde tvangsernæring gennem en slange i næsen. Man forstår med det samme, at det kan hun bare ikke – fordi hun er syg.

A wax figure of the U.S President Donald Trump is seen at a wax figure museum in Shenyang, Liaoning province, China, March 6, 2017. Picture taken March 6, 2017. REUTERS/Stringer ATTENTION EDITORS - THIS IMAGE WAS PROVIDED BY A THIRD PARTY. EDITORIAL USE ONLY. CHINA OUT.NO COMMERCIAL OR EDITORIAL SALES IN CHINA.. (Foto: CHINA STRINGER NETWORK/Scanpix 2017)

Trump-regeringens otte kraftcentre

En ny læser skrev for et par uger siden til os, at hun syntes, at vi bragte for lidt stof om Donald Trump. Hun må være blevet abonnent på et uheldigt tidspunkt. Ikke for at prale, som Flemming Østergaard ville sige, men der er næppe noget medie i Danmark, der har dækket fænomenet Trump bedre og mere intensivt end Føljeton. Og her kommer der mere. Det er amerikanske FiveThirtyEight, som ret præcist skitserer Trump-regeringens otte kraftcentre – ”fra Bannon-fløjen til bureaukraterne”. Fabelagtig oversigt.

Et sidste ord

Kunne du tænke dig at bo et andet sted end Danmark? Vælg et land fra listen og få en detaljeret sammenligning på nøgleområder som økonomi, sundhed, miljø og kvalitet. Hvis du for eksempel flyttede til Bermuda, ville sandsynligheden for, at du sad i fængsel være 6,1 gang højere. Et fremragende redskab.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12