7. september 2018

Næste udgave 03:20:08

Demonstration imod nedskærelser på uddannelse og SU d. 13. oktober 2016. Demonstrationen startede på Rådhuspladsen og endte udenfor Christiansborg. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix 2016)

Kære læser

Vi tager fra de fattige og giver til de kloge

”Der var en rigtig student, han boede på kvisten og ejede ingenting; der var en rigtig spækhøker, han boede i stuen og ejede hele huset, og ham holdt nissen sig til, for her fik han hver juleaften et fad grød med en stor klump smør i!” Kan du huske den, hva’? Det er sgu da […]

Læs mere

Døgneren

1

Den Internationale Straffedomstol kan retsforfølge Myanmar. Krigsforbryderdomstolen i Haag (ICC) har i en kendelse uden fortilfælde afgjort, at de politiske og militære leder, der bærer ansvaret for Myanmars påståede forbrydelser mod landets rohingya-mindretal, kan retsforfølges

2

Venstres folketingsgruppe splittet om håndtryk. Regeringens forslag om, at udlændinge også skal give hånd, hvis de vil have dansk statsborgerskab, er blevet kritiseret af borgmestre fra både Venstre, Konservative og Socialdemokratiet. Nu skriver Berlingske, at Venstres boligordfører Martin Geertsen og undervisningsordfører Anni Matthiesen har det mere end stramt med forslaget. ”Det er decideret uliberalt,” udtaler Geertsen.

Miniserie: Drömmen om Hvidovre

Lyset over Hvidovre. Mørket over Sverige

For Sverigedemokraternas formand Jimmie Åkesson er den politiske utopi ikke længere væk end en togtur fra hans hjem i Skåne. Jimmie Åkesson siger nemlig, at han drømmer om et Sverige, der ligner danske Hvidovre. En rolig forstad til verden med politisk sammenhold mellem fløjene, hvor man slår hårdt ned på kriminalitet, river højhuse ned og frem for alt holder sig til en stram og direkte integrationspolitik. Vi går turen op ad Hvidovrevej og forsøger at følge med.

Af Lasse Lavrsen
Den svenske drøm ser ikke ud af så meget, når man sådan en tilfældig ugedag en lidt grå sensommermorgen stiger af toget på Friheden Station i Hvidovre. Det regner, og de grå bygninger går i et med himlen over stationen. ‘Frihedens Butikcenter’, står der på den højeste af dem, der rager 11 etager op i […]
Læs mere

Det bedste vi har set

Tony Hawk besøger sin mor

Tony Hawk besøger sin mor

Tony Hawk er faktisk kun 50 år, men for skateboard-interesserede drenge og piger langt op i 50’erne er det, som om han altid har været der. Han blev pro som 14-årig og er vel nok skateboard-industriens stærkeste brand takket været blandt andet de populære skatercomputerspil i Tony Hawk’s-serien, som er kommet i en lind strøm siden 1999. Hawk har 3,6 mio. følgere på Instagram, og fredag morgen lagde han et meget fint billede op med en rørende tekst om sit seneste besøg hos sin mor, der er 93 år og lider af både Alzheimers og demens. Som regel forlader han hende med en følelse af fortvivlelse, skriver han, for hun kan ikke længere genkende ham. Men denne gang følte han et lille håb.

ASTRID LINDGREN LAND VIMMERBY- SVERIGE - PIPPI FANS

Kønsstereotyper er blevet en varm kartoffel i svensk politik

Kønsstereotyper er blevet en varm kartoffel i svensk politik

Man kan godt få fornemmelsen af, at alt i den svenske valgkamp handler om indvandring. Men lige nu kører der også en anden debat, som kan ende med at få afgørende betydning for valget. Regeringspartiet Miljöpartiet de Gröna og oppositionspartiet Kristdemokraterna er kommet op og toppes om et forslag fra den nuværende regering. Forslaget går ud på, at man i børnehaven skal sikre sig, at børn ”inspireres og bliver udfordret til at udvide deres interesser ud over kønsstereotyperne”. Kristdemokraterna har kaldt den plan for ”pseudo-intellektuel kønsteori”, mens de Gröna forsvarer den med næb og kløer. Begge partier er de mindste i deres blok, og om de hver især kryber over spærregrænsen kan ende med at bestemme, hvem der sidder i regering efter valget.

+ Se også DR’s indslag om den 15-årige Greta Thunberg, der skulker fra skolen for at demonstrere foran Riksdagen. ‘Skolstrejk för klimatet’, står der på hendes banner.

Lukas Graham er tilbage

Lukas Graham er tilbage

Eller er han? Bandet udgiver i hvert fald ny single i dag. ‘Love Someone’ hedder den, og det er i den lidt mere stille afdeling end storhittet ‘7 Years’, der gav dem internationalt gennembrud i 2015. Her på redaktionen er der delte meninger om den nye single, men du kan lytte til den her lige her, og så må du jo selv vurdere. God fornøjelse.

Fra topscorer til fakta-medarbejder

Fra topscorer til Fakta-medarbejder

Han er Superligaens fjerde mest scorende spiller nogensinde. Mens han spillede i FCK i start 00’erne tjente han mere end 80.000 om måneden. I dag ser Heine Fernandez liv anderledes ud. Indtil for ganske nyligt har man kunne finde ham i Fakta, hvor han har dirigeret løjerne med sit souschef-skilt. Det har fået Euroman til at spørge: ”Hvordan kan du score 126 mål i 326 Superliga-kampe og så stadig blive nødt til at knokle for føden i et supermarked?” Svaret på dét spørgsmål og resten af historien om den faldne topscorer, der elskede øl og smøger, får du her.

Det sørgelige hesteshow

Det sørgelige hesteshow

Præmissen lyder komplet latterlig: I tegneserien BoJack Horseman opfører dyr sig som mennesker, og seriens hovedperson er den narcisstiske BoJack, der lever et liv som en afdanket ‘has been’-skuespiller, der havde sin egen sitcom i 90’erne. Ja, altså som sagt: latterligt. Alligevel vil vi vove at påstå, at BoJack Horseman er en af bedste tv-serier derude lige nu. Nok er det en komedie, men seriens styrke ligger i dens beskrivelse af ren elendighed, som den rammer med noget nær kirurgisk præcision. Sæson fem udkommer snart, og du kan se traileren her.

Et sidste ord

Vi får ikke valg før tidligst til februar, er Hans Engell overbevist om. Statsminister Lars Løkke Rasmussen er simpelthen for fed lige nu. Mads Brügger har i øvrigt helt ret her.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12