8. april 2019

Næste udgave 03:20:08

Kære læser

Den gode nyhed er ilde hørt

Vi siger ikke, hvem det var, eller hvor det var, men på et tidspunkt i 00’erne var et af redaktionens medlemmer ansat på det, der må anses for at være landets mest klima-opmærksomme avis, og på et tidspunkt faldt vedkommende over en historie, som han mente nok skulle interessere avisens læsere. Det var en videnskabelig […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Dansk Folkeparti vil slutte sig til ny højrefløjsgruppe i EU-parlamentet. Efter det kommende EU-parlamentsvalg ønsker Dansk Folkeparti at gå med i en ny højrefløjsgruppe i EU-parlamentet. Indtil videre består gruppen af italienske Lega, tyske Alternative für Deutschland og det finske parti De Sande Finner. De fire partier præsenterer deres planer på et pressemøde i dag. For at kunne få en gruppe i parlamentet, skal de fire partier have 25 mandater fra én fjerdedel af EU’s medlemslande.

2

USA’s minister for national sikkerhed trækker sig. Kirstjen Nielsen trak sig i nat dansk tid fra sin ministerpost efter et møde med præsident Donald Trump. Nielsen havde blandt andet ansvaret for USA’s grænser, og hun er flere gange blevet kritiseret af præsidenten. Det formodes, at det netop er hendes indsats på asyl- og immigrationsområdet, der er årsagen til, at hun trækker sig.

3

Fem mænd sigtet for drab og drabsforsøg efter skyderi i Rungsted. Fem unge mænd er blevet sigtet i forbindelse med en skudepisode lørdag på Rungsted Station, hvor en mand blev dræbt og flere blev forsøgt dræbt. De fem sigtede nægter sig skyldige. Ifølge Nordsjællands Politi har alle de implicerede tilknytning til bandegrupperinger.

4

Pakistan beskylder Indien for at planlægge nyt angreb. Pakistans udenrigsminister sagde søndag, at de har ”pålidelige efterretninger,” der peger på, at Indien er ved at planlægge et nyt angreb på nabolandet. Indien kalder beskyldningerne for ”krigshysteri.” Spændingerne mellem de to lande er blusset op igen, efter militante fra Pakistan tidligere på året angreb en indisk militærpost, og Indien efterfølgende svarede tilbage ved at skyde et pakistansk krigsfly ned.

Nyhedsanalysen

Vil prisen på cigaretter ryge i vejret?

(ARKIV) Cigaretter på hylderne i kiosk i Brøndby tirsdag den 13 marts 2018. Prisen for en pakke cigaretter skal fordobles fra 40 til 80 kroner. Derudover skal der indføres lovkrav om, at butikkerne skal gemme tobaksvarer under disken, at cigaretter skal i neutrale pakker, og at børn og unge ikke må ryge på skolerne eller i skoletiden. Det mener Danske Regioner. Det skriver Ritzau, mandag den 8. april 2019.. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

Af David Dragsted
Frem med fyrtøjet. Søndag aften valgte Danske Regioners bestyrelse nok engang at sætte ild til debatten om danskernes cigaretforbrug. I et nyt udspil er de 17 bestyrelsesmedlemmer således blevet enige om, at prisen på cigaretter bør fordobles til 80 kroner pakken, samtidig med at butikkerne i fremtiden skal gemme dem væk bag disken. Ifølge Danske Regioners […]
Læs mere

Filosofkongernes brexit

Filosofkongernes brexit

Hvis der lige nu sidder nogle på de britiske øer og i kølvandet på brexit overvejer, hvorvidt det nuværende politiske system faktisk er det smarteste, så er det svært at klandre dem noget. Måske skulle de gå med Platons forslag og indsætte en filosofkonge. Men kan filosofferne overhovedet løse brexit? Bedøm selv. Her giver ti filosoffer deres løsningsforslag på brexit. Spoiler: De er heller ikke enige.

(ARKIV 20. juni 2017) Karrat-fjorden i Grønland, der blev ramt af et stort jordskred, som udløste en tsunami. Halvandet år efter, at en enorm flodbølge skyllede ind over grønlandsk bygd, har geologer fundet, at der er meget høj risiko for nye fjeldskred i samme fjord. Det skriver Ritzau, torsdag den 17. januar 2019.. (Foto: Arktisk Kommando/Ritzau Scanpix)

Grønlands energiminister tror ikke på global opvarmning

Grønlands energiminister tror ikke på global opvarmning

Mystiske udmeldinger fra ministre er noget, der findes over hele verden. Således også i Grønland omend det her er en af de vildere, vi har længe har læst: ”Jeg tror ikke på global opvarmning som sådan. Jeg tror på, at jorden har en naturlig cyklus. I den cyklus er det varmere nu, og det skal vi tilpasse os. Vi kan ikke bestemme naturen, det er naturen der bestemmer,” siger Aqqalu Jerimiassen, der er grønlandsk minister for Erhverv og Energi. I øvrigt kan CNN fortælle, at CO2 niveauet er det højeste i 3 millioner år. Sidste gang niveauet var så højt, var Grønland helt grøn.

FILE PHOTO: A picture illustration shows a YouTube logo reflected in a person's eye June 18, 2014. The picture was flipped horizontally. REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File photo

Youtube er død, længe leve youtube

Youtube er død, længe leve youtube

I sine unge dage var youtube en skøn og uskyldig guldmine. Der var kattevideoer, ren kagemand-humor, hjemmelavede udgaver af science fiction-film, dumme stunts – alt hvad internettets vanvittige personer kunne finde på. I dag er youtube begyndt at minde mere om almindeligt tv med berømte og berygtede værter samt forudsigelige formater. The Verge fortæller om afslutningen på youtubes guldalder og det nye monstrum, som er dukket op i stedet.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12