Vi siger ikke, hvem det var, eller hvor det var, men på et tidspunkt i 00’erne var et af redaktionens medlemmer ansat på det, der må anses for at være landets mest klima-opmærksomme avis, og på et tidspunkt faldt vedkommende over en historie, som han mente nok skulle interessere avisens læsere. Det var en videnskabelig artikel af kemiingeniøren Paul A. Crutzen, hvor han fremlagde en metode, med hvilken man kunne stoppe den globale opvarmning. Crutzen, der i 90’erne modtog nobelprisen for sit arbejde med at kortlægge og forstå stratosfæren herunder hullet i ozonlaget, mente, at man kunne sænke klodens temperatur ved at drysse svovlsyre ud i atmosfæren eller noget i den retning, men nærmere en opklaring på opdagelsen kom den unge håbefulde journalist ikke, da ideen blev stoppet allerede ved dens fødsel af Danmarks højst respekterede, cavlingprismodtagende og dygtigste klima-journalist siden 70’erne med begrundelsen ”Det er imod sagen.”
Det er ikke så tit, man hører journalister direkte tale om, at noget er for eller imod ”sagen” og da slet ikke de respekterede af dem, men lige med klimaspørgsmålet er det et skisma, man godt kan tage alvorligt: Skismaet mellem at gøre noget ved klimaforandringerne og belyse vores utilstedelige adfærd mod kloden og hinanden på den ene side, overfor de videnskablige og teknologiske løsninger, der kunne være på problemerne, så vi kunne fortsætte vores altfortærende adfærd. Det sidste er i hvert fald væsentligt mere opløftende at læse om og sikkert også lettere at overbevise klimabenægtere og generelle idioter om.
Flydende byer og havlandburg
Som nu Bjarke Ingels og BIG’s nye fantastiske påfund, der er kommet i stand sammen med FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø (UN-Habitat). Her introduceres flydende byer som et værn mod den umulige natur. Renderingerne ser utrolige og indbydende ud med havlandbrug, selvforsynende biotoper, frisk vand, solenergi, torvehaller, og jeg skal komme efter dig med et lækkert liv, man kunne have sig der sammen med de 9.999 andre, der skulle være plads til i sådan en flydende by. Så behøvede vi slet ikke at bekymre os om stigende vandstande eller tropiske storme, som de også skulle være sikret mod. Måske kunne det også være noget for de der ultra-libertarianere som Ole Birk Olesens bror Lasse Birk Olesen, der har været med i en bevægelse af såkaldte seasteaders, der som en anden Radio Merkur drømmer om at stikke til søs på kunstige øer for at skabe et liberalt paradis uden styreform, skat eller lovgivning.
Det er i hvert fald en mere opmuntrende nyhed end den, Dagbladet Information kunne komme op med her til morgen, hvor det viser sig at ”Den danske klimaindsats går langt værre, end regeringen havde forudset”. Faktisk var de samlede danske CO2-udledninger i 2018 godt fem mio. ton højere, end regeringen selv havde forudset i sin basisfremskrivning, og fortsætter vi kursen, skal Danmark syvdoble hastigheden i indsatsen efter 2030 for at nå vores klimamål, viser beregninger fra CARE. Selv klimaministeren kalder det til citat ”Ikke tilfredsstillende.”
Det er nogenlunde ligeså nedslående som at læse det interview, det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq har lavet med landets energiminister Aqqalu Jeremiassen, der mener, at klimaforskerne udnytter den globale opvarmning for egen økonomisk vinding og tjener stort på at sprede løgne.
”Jeg tror ikke på global opvarmning som sådan. Jeg tror på, at jorden har en naturlig cyklus. I den cyklus er det varmere nu, og det skal vi tilpasse os. Vi kan ikke bestemme naturen, det er naturen der bestemmer.”
Sådan en fyr er nok mere til flydende byer. Også selv om det ”skader sagen” at fortælle ham om dem. /Lasse Lavrsen